Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel Bilag A – Effektundersøgelser af specialundervisning
teforanstaltninger. Elever, der har modtaget tidlig støtte i skoleforløbet, og elever
som har modtaget megen støtte, har de dårligste standpunkter ved afgangsprøverne.
Dette tolkes som et udtryk for, at den specialpædagogiske støtte, der gives til elever
med de største vanskeligheder, ikke i tilstrækkeligt grad er i stand til at kompensere
handicappet gennem skoleforløbet.
Der er foretaget en vurdering af, om der er relevant forskning, der vurderer, om ressourcetildeling
og resultater ved afgangsprøverne har sammenhæng. Dette synes at
kunne være tilfældet, men det er ikke påvist sikkert. Men det er vist, at ressourcetildeling
i sig selv ikke giver bedre resultater. Skoler, hvor ressourcerne anvendtes til både
at sænke klassekvotienten, til at inkludere flere elever i den ordinære undervisning og
til en fornyet didaktisk tilgang til læsning og matematikundervisning havde den største
nytte af øget ressourcetildeling. Flere ressourcer i sig selv medfører ikke bedre resultater
i form af bedre standpunkter, men anvendt til målrettet og flersidig faglig
udvikling på skolerne kommer der bedre faglige resultater.
Der er i den svenske udredning påpeget forskningsmæssigt belæg for, at lærernes
kompetencer er afgørende for resultatet af undervisningen, samt at forældrenes uddannelsesmæssige
baggrund udgør en væsentlig faktor for elevernes succes i skolen.
Derimod findes der ikke i den svenske redegørelse belæg for sammenhæng mellem
flere lærere i normalklassen og bedre resultater og ingen klar sammenhæng mellem
klassestørrelse og bedre resultater.
Udviklingen i svensk specialundervisning svarer til udviklingen i Danmark. Antallet
af elever, der modtager støtte som supplement i hjemskolen er større end i Danmark.
Antallet af elever i segregerede tilbud er stigende, men hovedparten henvises til specialgrupper
i hjemskolen, hvor der er en kraftig vækst, og hvor registrering af elevtallet
er usikker. I Särskolen og i specialskoler er der også et stigende elevtal.
Boks A.9
Effektrelaterede resultater
• Ressourcetilførsel i sig selv giver ikke bedre resultater i form af bedre standpunkter. Der forudsættes
flersidet pædagogisk udvikling på skolen.
• Målrettet og faglig udvikling har effekt.
• Lærernes uddannelsesniveau har betydning for effekten af specialundervisningen.
• Specialundervisning fjerner ikke elevernes faglige vanskeligheder gennem skoleforløbet.
• Der er behov for en bedre opfølgning på elevernes undervisningsplaner.
• PPR spiller en begrænset rolle i forbindelse med skolernes iværksættelse af støtte.
A.2.2 Spesialundervisningens forutsetninger, innsatser og resultater.-
Situationen til elever med særskilte behov for opplæring i grunnskolen
under Kunnskabsløftet, Høgskolen i Hedmark, 2009, Thomas Nordahl og
Rune Sarromaa Hausstätter
Høgskolen i Hedmark, Thomas Nordahl og Rune Sarroma Hausstätter, har i 2009
udarbejdet en analyse af norsk specialundervisning, hvor der ud over en teoretisk ud-
194 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010