Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 7. Sammenligning med andre nordiske lande Interviewene i Finland har tydeliggjort, at disse indsatsalternativer tildeles på baggrund af en vurdering af elevens behov. På specialundervisningsområdet opereres med tre behovskategorier – behov for henholdsvis almindelig støtte, intensiveret støtte og specialstøtte. Rammestrukturen på området er således to-dimensional (indsats og behov) og adskiller sig i sin simplicitet fra den danske struktur, der er kendetegnet ved at være bygget op omkring diagnoser og et bredere tilbudsudvalg. Generelt er den nationale regulering af grundskole undervisningen i Finland relativt overordnet og karakteriseret ved en stor grad af decentralisering af ansvaret for tilrettelæggelsen til kommuner og skoler. Til at støtte kommunerne er der opstillet en række fælles nationale anbefalinger. Eksempelvis anbefales det af de centrale finske myndigheder, at der anvendes mange screeninger i starten af skoleårene, og at der særligt sættes ind over for læse- og skrivevanskeligheder. Det er imidlertid ikke et lovkrav, og det er derfor op til de enkelte kommuner og skoler at fastlægge, hvordan det omsættes i praksis. Ansvarsmæssigt er den finske skolelov placeret i Undervisningsministeriet, som samarbejder med den nationale undervisningskomite (National Board of Education (NBE)) omkring udarbejdelsen af et undervisningscurriculum, der indeholder overordnede mål og metoder for undervisningen af grundskoleelever i Finland. Det nationale undervisningscurriculum udmøntes og konkretiseres herefter på både kommuneniveau, skoleniveau og individniveau. Udmøntningen på kommune- og skoleniveau svarer i vid udstrækning til den måde danske kommuner og skoler arbejder med den nationalt fastsatte læseplan for pensum og indlæringsmål i de danske folkeskoler. I forhold til specialundervisningsområdet er det dog centralt, at der i den finske model er mulighed for at udarbejde individuelle undervisningsplaner, der i et eller flere fag fraviger de generelle mål for det enkelte barns indlæring. Dette understøtter differentierede undervisningsformer og medvirker til at fastholde børn med behov for støtte i den almindelige undervisning, da der kan stilles forskellige krav. Har en elev en individuel undervisningsplan evalueres den pågældende elev derefter op imod dette »sænkede« niveau. Dette lader sig blandt andet gøre, fordi finske skoleelever ikke gennemfører en afsluttende eksamen efter 9. klasse, men først efter det 12. skoleår, dvs. gymnasium eller erhvervsfaglig uddannelse. Således tages der ikke udgangspunkt i karaktergennemsnit, når en elevs egnethed i forhold til et videre uddannelsesforløb vurderes. Elevens egnethed vurderes derimod alene af skolen og på baggrund af elevens progression i forhold til dennes individuelle læringsplan. Organisering og styring I Finland skelnes mellem typerne af specialundervisning og mellem forskellige niveauer for den enkelte elevs specialbehov, som nævnt ovenfor. 160 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
Kapitel 7. Sammenligning med andre nordiske lande I den finske specialundervisning anvendes overordnet to typer af specialundervisning: Deltidsspecialundervisning og fuldtidsspecialundervisning. »Fuldtid« er dog i den danske oversættelse ikke retvisende for den relativt store gruppe elever i de såkaldte små grupper, hvilket uddybes nedenfor. De uddybende interview har klarlagt, at det er mere retvisende at tale om tre typer af specialundervisning: Almindelig specialundervisning, små grupper/enkeltintegration og specialskoler. Derudover kategoriseres eleverne i forhold til deres individuelle specialbehov rangerende fra generel støtte (elever med få behov) over intensiveret støtte (elever med flere behov, der skal inkluderes) til specialstøtte (kan gives inkluderende eller segregeret). Opdelingen er illustreret nedenfor, hvor de blå cirkler angiver sammenhængen mellem elevens behov og den type specialundervisning, der tilbydes. Figur 7.3 Kategorisering af specialundervisningstyper og elevtyper Overordnet type Niveau Generel støtte Intensiveret støtte Special støtte Type Andel af alle grundskoleelever, som modtager støtte (2008)* Deltids specialundervisning Almindelig specialundervisning Pris per elev** Ca. 1.200 € (ca. 9000 kr.) Fuldtids specialundervisning Enkeltintegrerede (små grupper) Specialskoler 24,1 pct. 8,9 pct. 1,4 pct. Ca. 8.000 € (ca. 60.000 kr.) *WERA Finlands statistik: http://www.oph.fi/informationstjanster/statistik/ rapporteringstjansten_wera_med_statistik. ** WERA statistik og interview med National Board of Education Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010. Ca. 35.000 € (ca. 262.500 kr.) Almindelig specialundervisning er rettet mod de elever i den almindelige folkeskole, der i en ikke permanent periode har behov for generel støtte. Almindelig specialundervisning kan gives både individuelt og integreret i den almindelige undervisning samt i mindre grupper og som supplement til den almindelige undervisning. Elever i almindelig specialundervisning modtager i gennemsnit ca. to timers specialundervisning om ugen, men har fortsat samme formelle status som almindelige elever i den Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 161
Page 1:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7:
6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10:
1. Indledning Kapitel 1. Indledning
Page 11 and 12:
Medlemmer af udvalgets sekretariat
Page 13 and 14:
2. Sammenfatning og forslag Kapitel
Page 15 and 16:
Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Tabel 2.1 Nøgletal på specialunde
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37:
DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41:
Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 67:
DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71:
Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113: Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 149 and 150: 7. Sammenligning med andre nordiske
Page 151 and 152: Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 157 and 158: Tabel 7.2 Samlet aktivietetsniveau,
Page 161: Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 173 and 174: Tabel 7.7 Sammenligning af elevande
Page 175: Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 179 and 180: Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182: Boks A.1 Effektrelaterede resultate
Page 205: BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209: Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211: Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?