Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Boks 6.10
Puljer til håndtering af uforudsete udgifter i Lyngby-Taarbæk Kommune
Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle
Lyngby-Taarbæk Kommune har etableret en central pulje til uforudsete udgifter i forbindelse med
segregerede specialundervisningstilbud, som har et vist omfang. Puljen anvendes bl.a. til at dække
udgifter i forbindelse med tilflyttere, specialskoleplaceringer i løbet af året og konsekvenser af afgørelser
i Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning. Det vil sige udgifter som ikke kan forudsiges
ved den årlige budgetlægning.
Skolerne skal som udgangspunkt selv dække uforudsete udgifter i forbindelse med de tilbud, som
skolerne er ansvarlig for, inden for den budgetramme skolerne har fået tildelt. Skolerne kan dog søge
om midler fra den centrale pulje til dækning af uforudsete udgifter i forbindelse med tilflyttere efter
1. august i skoleåret, der har behov for mere end 15 undervisningslektioner til enkeltintegration eller
mere end 10 støttetimer i SFO eller klub.
Den centrale pulje afsættes for hvert budgetår som en fastlagt andel af skolevæsenets samlede budget
til specialundervisning. Eventuelle resterende midler i puljen fordeles til skolerne efter en fordelingsnøgle,
mens en eventuel manko på tilsvarende vis fratrækkes skolernes lønsummer i det igangværende
budget-/regnskabsår.
Derudover har kommunen lagt en buffer ind i budgettet specifikt øremærket til uforudsete udgifter
til specialundervisning i forbindelse med anbringelser af børn i løbet af året.
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010.
Endelig er Odense Kommune i gang med at implementere et ledelsesinformationssystem,
som bl.a. skal sikre en bedre udgiftsstyring på området, jf. boks 6.11.
Boks 6.11
Opbygning af ledelsesinformationssystem i Odense Kommune
Odense Kommune har netop afsluttet projektet »Status og fornyelse på det specialpædagogiske område«,
som har været i gang siden november 2008. Projektets formål har været at skabe overblik over
det specialpædagogiske område med henblik på fornyelse og effektivisering af området.
Et af projektets delformål har været at organisere og udarbejde et datagrundlag, som kan sikre entydige
og valide data på det specialpædagogiske område. Hensigten er, at den politiske og administrative
styring af området skal understøttes bl.a. gennem opgørelser af elever og tilbudstyper i kommunen,
som kan muliggøre beskrivelser af udviklingstendenser og prognosticering.
Resultatet af projektet har bl.a. været en begrebsmodel med begreber for ydelser og tilbud, som sikrer
en overensstemmelse mellem PPR’s henvisninger og kommunens undervisningstilbud. Begreberne
er blevet indarbejdet i kommunens registreringssystem (TEA), hvormed der kan trækkes data om
elever og undervisningstilbud til brug i afrapportering til det politiske og administrative niveau i forhold
til udviklinger på området. Efterhånden som data registreres ensartet ved brug af fælles begreber,
vil der med tiden blive skabt et mere kvalificeret styringsgrundlag.
Udfordringen består i at sikre en ensartet registreringspraksis ude på skolerne, der skal føde de data,
som forvaltningen og det politiske niveau i sidste ende skal anvende til at styre området med.
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 135