Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning, aktivitet og udgifter
sammen med henvisningsreglerne og ikke mindst, at kommunernes betaling til amterne
blev opfattet som så lav, at den i sig selv tilskyndede til henvisning af elever til
amtslige foranstaltning. På baggrund af denne udvikling blev det kommunale takstbeløb
med virkning fra august 2000 hævet. Som det fremgår af figur 3.6. havde disse
ændringer en umiddelbar effekt på henvisningsfrekvensen i de efterfølgende år,
hvorefter stigningen i henvisningsfrekvens imidlertid allerede fra midten af årtiet nåede
samme niveau som i 1990'erne og derefter igen steg.
3.1.7 Kommunalreformen
Med kommunalreformen i 2007 blev ansvaret for al specialundervisning placeret i de
nye kommuner. Regionsrådene fik alene til opgave at drive lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud, jf. boks 3.7.
Boks 3.7
Ændring af folkeskoleloven i 2007
Kommunerne er forpligtede til at sørge for specialundervisningen af de elever, der har været henvist
til amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen.
Regionerne har ansvaret for at videreføre og udvikle de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud. Udgifterne ved de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud
og Københavns Kommunes to landsdelsdækkende undervisningstilbud afholdes af de kommuner,
der henviser elever til undervisningstilbuddene.
På folkeskoleområdet er det (Døvblindecentret i Aalborg, Fredericiaskolen, Geelsgårdskolen,
Refsnæsskolen og Ålborgskolen). Herudover driver Københavns Kommune
to landsdelsdækkende undervisningstilbud (Børneklinikken og Skolen på
Kastelsvej) efter de samme regler som regionerne. De regionale tilbud har i skoleåret
2009/10 i alt 436 elever.
De seneste indberetninger indikerer, at antallet af elever, der har modtaget specialundervisning
efter kommunalreformen i 2007, er fortsat med at stige.
Af figur 3.7 fremgår det, at antallet af elever, der modtager specialundervisning udenfor
hjemskolen i skoleåret 2008/09, udgør 30.501. Heraf modtager over halvdelen
undervisning i en specialklasse i den almindelige folkeskole, mens det kun er knap
hver tiende, der modtager undervisning i dagbehandlingstilbud og behandlingshjem. 3
3 Da de indsamlede data for skoleåret 2007/08 er mangelfulde er der ikke offentliggjort tal for dette skoleår.
48 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010