Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle
historisk bestemt. Ingen af de kommuner, som anvender differentierede takster, synes
således at have udviklet meget robuste »objektive« kriterier for budgettildelingen.
Skolerne i de 12 kommuner har generelt frie rammer til at foretage (om)disponeringer
inden for den del af budgettet, der er afsat til specialundervisning.
Herudover eksisterer der en række øvrige væsentlige forskelle kommunerne imellem i
forhold til, hvordan de har valgt at indrette deres budgetmodeller på specialundervisningsområdet.
Omfanget af den specialundervisning, som skolerne har ansvaret for at tilrettelægge
og finansiere, og den specialundervisning, som er placeret i eksterne tilbud og som
typisk finansieres centralt, varierer således væsentligt kommunerne imellem. Herudover
kan der konstateres en forskellighed i forhold til, hvor gennemsigtige og retfærdige
budgetmodellerne i de enkelte kommuner opleves af skolerne.
De 12 deltagende kommuners budgetmodeller kan således med udgangspunkt i de
indsamlede data kategoriseres i forhold til to overordnede dimensioner, som søger at
indfange disse forskelligheder.
Den ene dimension vedrører, i hvilket omfang ansvaret for finansieringen og tilrettelæggelsen
af specialundervisningen er placeret på de almindelige folkeskoler, og i
hvilket omfang ressourcetildelingen giver skolerne et økonomisk incitament til at inkludere
elever med særlige behov i undervisningen i den almindelige folkeskole. 1
Den anden dimension vedrører, i hvilket omfang den valgte budgetmodel af skolelederne
opleves som transparent, og i hvilket omfang de almindelige folkeskoler accepterer
budgetmodellens indretning. Med accept menes således, at skolerne anerkender
og finder de valgte principper for bevillingstildelingen rimelige og dermed i praksis fx
støtter op om intentionerne i modellen. 2
De 12 kommuners relative placering i forhold til de to dimensioner og hinanden er
gengivet nedenfor, jf. figur 6.3.
1 Kommunernes placering i forhold til dimensionen »decentralt ansvar og incitamenter« er sket med udgangspunkt i
et gennemsnit af skolernes besvarelse af følgende to spørgsmål i hver kommune: 1) »Skolen medfinansierer udgiften til
elever fra eget skoledistrikt, som er visiteret til specialundervisning uden for skolen?« og 2) »Budgetmodellen tilskynder skolen til at inkludere
og fastholde eleverne på egen skole og etablere støttetilbud?«.
2 Kommunernes placering i forhold til dimensionen »transparens og accept« er sket med udgangspunkt i et gennemsnit
af skolernes besvarelse af følgende to spørgsmål i hver kommune: 1) »Budgetmodellen er retfærdig?« og 2) »Budgetmodellen
er gennemsigtig?«.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 97