Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag sponere over, dvs. omfattende den almindelige undervisning, forskellige former for supplerende ressourcetilførelse og støtteforanstaltninger, der ikke defineres som specialundervisning. Herudover suppleres med oplysninger om konkret timeforbrug vedrørende inkluderende undervisning (mere end 7 ugentlige lektioner) og specialklasser. Den budgetansvarlige opgør og indberetter timeforbruget på de nævnte kategorier, jf. de hidtidige overvejelser i forbindelse med dokumentationsprojektet. For at få et billede af de faktisk afholdte udgifter til specialundervisning under fkt. 3.22.01 foreslås endvidere, at kommunerne i forbindelse med indberetning af de særlige regnskabsoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodes om at skønne over udgifterne til henholdsvis almindelig undervisning og specialundervisning. De særlige regnskabsoplysninger anvendes netop til indsamling af oplysninger, der ikke direkte kan udledes af de kommunale regnskaber. Indenrigs- og Sundhedsministeriet forestår indsamlingen af de særlige regnskabsoplysninger efter drøftelse med KL og sektorministerierne. Forslaget kan gennemføres uden lovændring. Forslag 6: Efterspørgselsstyret PPR-model Baggrund for forslag: Undersøgelsen viser, at mange skoleledere oplever, at ventetiden på udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV’er) og udredninger er for lang. Desuden tyder undersøgelsen på, at der udarbejdes et overordentligt stort antal PPV’er årligt, formentlig knap 40.000, hvilket er højere end det samlede antal elever i segregerede tilbud. Samtidig viser undersøgelsen, at der generelt er en uklar rollefordeling omkring det konsultative arbejde mellem PPR-konsulenterne og de specialkompetencer, som findes på skolerne (eller i videnscentre) i form af specialundervisningskoordinatorer, AKT-vejledere og læsevejledere m.fl. Endvidere er der generelt et udbredt ønske blandt skolelederne om, at PPR i højere grad end i dag er synlige og tilstede på skolerne. Analysen indikerer således, at der er en række forhold omkring styring og ressourceanvendelse på det pædagogisk-psykologiske område, som kan forbedres. Udvalget foreslår overordnet set, at: • Kommunerne overvejer forskellige organisationsformer for PPR, herunder især at leverandørsiden af PPR i højere grad organiseres ud fra, hvad skolelederne har brug for – altså efterspørgselsstyret. Det kan eksempelvis ske ved at organisere hele eller dele af PPR som indtægtsdækket virksomhed. Den nye måde at styre og organisere PPR på kan være kommunal, men også private organisationsformer bør overvejes – fx som det kendes fra arbejdsmiljøområdet. 28 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
Kapitel 2. Sammenfatning og forslag Med forslaget vil der kunne skabes et nyt »marked« med en leverandørside, ligesom hensynet til en effektiv opgaveløsning tilsiger, at skolelederne kan løse opgaven bedre, hvis de får frihed til at vælge leverandør, herunder at få mulighed for at løse opgaverne helt eller delvist ved hjælp af egne medarbejdere. Fordelen ved en sådan model er, at den understøtter en efterspørgselsbestemt og mere effektiv anvendelse af PPRs kompetencer. Hvorvidt forslaget vil kræve ændringer af lovgivning, bekendtgørelser mv. afhænger af omfanget af den nye organisering. Forslag 7: Reduceret anvendelse af interne skoler Baggrund for forslag: Undersøgelsen viser, at udgifterne til specialundervisning på interne skoler (på private opholdssteder) er betydelige, formentlig ½ -¾ mia. kr. på landsplan. Området er desuden ofte dårligt koordineret internt i kommunen, og endelig er enhedsomkostningerne høje og ofte vanskelige at styre for den enkelte kommune. Andelen af specialundervisningselever i interne skoler varierer også betydeligt på tværs af kommunerne. Udvalget foreslår, at: • Kommunerne tilstræber, at børn som er anbragt uden for hjemmet, i størst muligt omfang tilbydes undervisning i den almindelige folkeskole. • Der i forbindelse med anbringelse af børn i en anden kommune søges indgået aftale mellem skolekommunen og den anbringende (betalende) kommune om at reducere brugen af interne skoler mest muligt, og at der løbende følges op herpå. Forslaget kan gennemføres uden lovændring og øvrige regler i bekendtgørelse. Forslag 8: Samling af visitationskompetence og finansieringsansvar Baggrund for forslag: Undersøgelsen indikerer, at der ofte opstår et problem på specialundervisningsområdet mellem kommunerne, når en elev af sociale årsager anbringes i et tilbud i en anden kommune og henvises til specialundervisning i den anden kommune (skolekommunen), fordi visitationskompetencen og finansieringsansvaret ikke ligger hos den samme kommune. På det specialiserede socialområde forventes visitationskompetencen og finansieringsansvaret samlet hos den samme kommune fra 1. august 2010 på baggrund af kommuneaftalen mellem regeringen og KL for at skabe mere helhedstænkning og bedre grundlag for kommunernes økonomistyring. Udvalget foreslår, at: • Den anbringende kommune skal medvirke ved udarbejdelsen og godkende det endelige undervisningstilbud i beliggenhedskommunen. Forslaget kræver lovændring. Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 29
Page 1: Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5: Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7: 6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10: 1. Indledning Kapitel 1. Indledning
Page 11 and 12: Medlemmer af udvalgets sekretariat
Page 13 and 14: 2. Sammenfatning og forslag Kapitel
Page 15 and 16: Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 19 and 20: Tabel 2.1 Nøgletal på specialunde
Page 29: Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 37: DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41: Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 60 and 61: Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 67: DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71: Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 80 and 81:
Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 149 and 150:
7. Sammenligning med andre nordiske
Page 151 and 152:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Tabel 7.2 Samlet aktivietetsniveau,
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Tabel 7.7 Sammenligning af elevande
Page 175:
Page 179 and 180:
Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182:
Boks A.1 Effektrelaterede resultate
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205:
BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?