Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Bilag A – Effektundersøgelser af specialundervisning
hertil som positivt, fordi de er sluppet for faglige krav, som de ikke kan honorere, og
for drillerier og mobning samt irritation fra lærernes side. Halvdelen af eleverne oplever,
at der er meget støj i klasserne, og nogle af eleverne mener, at de faglige forventninger
og krav er for lave. Specialklasserne beskrives som beskyttende og trygge
miljøer med en individualiseret tilgang. De deltagende forældre oplevede alle, at eleverne
havde haft stort eller nogenlunde udbytte af sidste års undervisning i skolen,
men nogle (29 pct.) var ikke tilfredse med indholdet i undervisningen.
Afslutning af skolegangen. Efter afslutning af skolegangen i folkeskolen fortsætter hovedparten
i det første år i et fortsat skoleforløb, i efterskoler, højskoler og produktionsskoler
(57 pct.), i de almindelige ungdomsuddannelser (13 pct.) og i arbejdspraktik
(6 pct.). Resten fortsætter i sociale foranstaltninger og lignende. Hovedparten af
lærerne finder, at der gives optimale tilbud efter afslutning i folkeskolen. Forældrene
oplever imidlertid, at der fortsat er brug for megen vejledning og støtte til de unge.
De unge selv oplever, at de får det tilbud, de ønsker sig.
Efter første år efter afslutning af skolegangen er de fleste fortsat i gang. Kun ganske
få er uden aktivitet, og hovedparten er glade for den aktivitet, de er i gang med. Men
en del af de unge oplever, at det er nødvendigt at få bedre færdigheder i læsning og
matematik, og forsøger at gennemføre folkeskolens afgangsprøver i disse fag. Mange
af de unge oplever efter afslutning af skolen en ny start, hvor deres roller som specialklasseelever
forsvinder. De bliver godt modtaget og opnår nye sociale relationer,
men de møder også faglige udfordringer, som de har vanskeligt ved at overvinde.
Derfor oplever de nu, at de faglige krav var for små i skolen.
Det videre forløb. I løbet af de første tre år efter afslutning af skolen ændrer billedet sig.
Eleverne forsvinder fra efterskolerne, ofte før end forudsat i uddannelsesplanen.
Nogle kommer på produktionsskole, flere kommer i arbejdspraktik eller i lære og
nogle påbegynder egentlige ungdomsuddannelser. Hertil kommer, at 20 pct. faktisk
får et arbejde. Men der er efter tre år 17 pct., som ikke er i gang med noget. Nogle af
de allersvageste unge kommer i EGU forløb eller STU-forløb. Det gælder 8 pct. af
de unge i år tre, og uafhængigt om man er fra 2006- eller 2007-årgangen, er det en
mulighed, der nævnes som et af de uddannelsesforløb, de skal i gang med.
Billedet af de unges forløb efter afslutning af skolen er imidlertid, at der er mange
skift, og de befinder sig i ustabile forløb. De, der klarer sig bedst, er unge med afgrænsede
handicap og unge, som får tæt kontinuerlig vejledningsstøtte fra en voksen.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 185