Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Bilag A – Effektundersøgelser af specialundervisning
opleves, at lærerne i højere grad prioriterer udviklingen af elevernes sociale kompetencer
end af deres faglige færdigheder.
Boks A.6
Effektrelaterede resultater
• Henvisning til specialundervisning er præget af lange ventetider og utilstrækkelig dialog samt
uklar ansvarsfordeling og mangel på information om alle muligheder og klageadgang.
• Den årlige revurdering af specialundervisningstilbuddet sker hyppigt uden ekstern bistand fra
PPR og uden forældredialog om effekten af undervisningen.
• Forældrene er tilfredse med de givne specialundervisningstilbud, især hvis den ydes af lærere
med indsigt i barnets problemstillinger, og hvis der stilles relevante faglige krav.
A.1.5 Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap, Capacent,
2009
Capacent har udarbejdet en analyse for Undervisningsministeriet, der har til formål at
belyse unge med handicaps forhold i forbindelse med overgangen fra folkeskole til
ungdomsuddannelse. Den omfatter en kortlægning af en ungdomsårgang, født i
1990, hvor det søges identificeret, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer uddannelsesresultater
for unge med handicap. Analysen er ikke en effektundersøgelse, men
den beskriver forhold i skolegangen, som påvirker uddannelsesforløbene for børn,
som modtager specialundervisning og dermed har effekt.
Analysen baseres på 6.124 PPR-sager i 12 kommuner, der er udvalgt repræsentativt.
Den viser, at 25.4 pct. af eleverne har en PPR-journal ved afslutningen af skolegangen.
Denne opgørelse omfatter også sager, hvor der ikke er givet specialpædagogisk
støtte, eller hvor der kun er givet meget begrænset støtte i en kortere periode. Ud af
disse journaler er der udvalgt 1.228 personer, som havde specifikke handicap, og
hvor der var tale om problemer, der krævede specialpædagogisk opmærksomhed.
Elever med generelle indlæringsvanskeligheder indgik ikke i analysen, fordi der ønskedes
en vurdering af forløbene for elever, der evnemæssigt måtte antages at kunne
gennemføre et uddannelsesforløb.
71 pct. af eleverne i målgruppen havde modtaget specialundervisning. 16 pct. havde
modtaget støtte i form af specialklasse og specialskole. Det væsentligste fund i forhold
til effekt af undervisningen er, at elever, der har modtaget specialundervisning i
specialklasser og specialskoler, i væsentligt lavere grad end andre gennemfører hele
skoleforløbet til og med 9. klasse. Eleverne vurderer, at specialundervisningen har
positiv effekt, men nogle vurderer, at de faglige indhold i specialklasser og specialskoler
er prioriteret lavt i forhold trivsel og personlig udvikling.
Analysen viser, at elevernes deltagelse i sociale aktiviteter uden for skolen og forældrenes
engagement i elevernes liv er væsentlige elementer for at gennemføre hele
skolegangen.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 189