Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Bilag A – Effektundersøgelser af specialundervisning
visning til specialundervisning. Der er heller ikke sket en ændring i retning af en tidligere
indsats. En forklaring herpå er, at skolelederne anser specialundervisningen som
det bedste instrument til at øge undervisningsdifferentieringen (60,2 pct. af adspurgte
skoleledere).
Forældrene udtrykker generelt tilfredshed med specialundervisningen, men der
mangler klare regler for, hvordan forældrene skal informeres om, hvilke undervisningsmuligheder,
der er for deres børn. De individuelle undervisningsplaner og den
halvårlige opfølgning er et redskab til at sikre kvaliteten, men planerne er ofte udtrykt
i meget generelle vendinger, hvor målene er uklare, og de kan derfor ikke anvendes
som styrende for undervisningen. Der efterlyses fra lederne i kommunerne bedre
dokumentation for specialundervisningens effekt.
Effektvurderinger I den norske analyse sammenlignes en række vurderinger og udsagn
om undervisningen i form af læringsmiljø, adfærd og indhold hos tre hovedgrupper:
1. Elever, der modtager specialundervisning, 2. elever der ikke får specialundervisning
og 3. elever, der har vanskeligheder i skolen, men som ikke får specialundervisning.
Elever med sværere indlæringsmæssige vanskeligheder er ikke medtaget.
Trivsel, motivation og undervisningsmiljø. Elever, som modtager specialundervisning opnår
dårligere resultater end andre elever med hensyn til adfærd, trivsel, motivation, samspil
med kammerater og adfærd i undervisningen. Mens forholdet mellem lærere og
elever i specialundervisningen og selve arbejdsmiljøet er på linje med forholdet for
andre elever. Det er bemærkelsesværdigt, at elevernes motivation og arbejdsindsats er
lavt i specialundervisningen. Samlet rejses der spørgsmål ved, om elevernes faglige og
sociale udbytte af specialundervisningen står mål med omkostningerne, udtrykt i de
lave resultater. Det er elevgrupper med ADHD og andre adfærdsproblemer samt
elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der har den laveste grad af motivation
og trivsel i skolen. Men stort set alle elever oplever, at de har et godt kammeratskab
med andre elever på skolen. Specialundervisningen påvirker ikke denne opfattelse,
der også deles af forældrene.
Elever med ADHD og andre adfærdsvanskeligheder oplever selv, at de har store adfærdsproblemer
i skolen, og dette uanset om de får specialundervisning eller ej. Specialundervisningen
synes ikke at have effekt med hensyn til reduktion af problemadfærd.
Fagligt udbytte. Der skelnes mellem de tre hovedgrupperinger, og vurderingerne af eleverne
standpunkter er foretaget af lærerne på en 5-punkts-skala i fagene norsk, matematik
og engelsk på 5.-7. klassetrin. Det viser sig som forventeligt, at elever, der
modtager specialundervisning, får en lavere scoring (6.43) end elever, der har vanskeligheder,
men som ikke får specialundervisning (7.99), der igen får lavere scoring end
elever uden specialundervisning (10.47). Men de tre grupper er varierende og overlappende,
således at der for alle tre grupper er elever, som scorer meget lavt. Fagligt
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 197