Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle
Hver af de seks organisatoriske og styringsmæssige forklaringsfaktorer er udledt på
baggrund af dataindsamlingen, herunder de gennemførte kommunebesøg samt de
afholdte workshops med kommunerne, jf. bilag B. Hver af de seks forklaringsfaktorer
vil i det følgende blive gennemgået særskilt.
De generelle kendetegn, som – på tværs af kommunerne – knytter sig til hver af de
enkelte organisatoriske og styringsmæssige forhold vil kort blive beskrevet, og der vil
blive foretaget en analyse af, hvilken påvirkning forklaringsfaktoren i givet fald har på
ressourceforbruget.
Som et led i analysen af kommunernes ressourceforskelle på specialundervisningsområdet,
vil der i forhold til hver af de seks forklaringsfaktorer ske en kategorisering
af de 12 kommuner. Kategoriseringen har til hensigt at tydeliggøre de forskelle, der
kendetegner den måde, de 12 kommuner har valgt at organisere og styre specialundervisningsområdet
på.
Kategoriseringen af kommunerne vil for hver forklaringsfaktor ske med udgangspunkt
i de to organisatoriske og styringsmæssige dimensioner, som efter drøftelse
med de 12 kommuner er identificeret, som de væsentligste. For forklaringsfaktoren
»budgetmodel« udgør de to dimensioner fx spørgsmålet om modellernes grad af
henholdsvis »decentralt ansvar og incitamenter« og »transparens og accept«.
Placeringen af kommunerne i forhold til hver af dimensionerne i kategoriseringsmodellerne
er baseret på en række relevante indikatorer, som er udledt af den gennemførte
survey blandt skolelederne. De enkelte indikatorer vil blive gennemgået i tilknytning
til forklaringsfaktorerne.
Det bemærkes, at kommunerne er placeret relativt i forhold til hinanden i de enkelte
kategoriseringsmodeller, og at der således er tale om, at kommunernes budgetmodeller
fx alle reelt er forholdsvis centraliserede, men i forskelligt omfang decentraliseret
en del af finansieringsansvaret til skolerne.
6.2 Budgetmodel
Budgetmodellerne i de 12 kommuner er alle forholdsvis centraliserede, og ingen kommuner har decentraliseret
finansieringsansvaret for specialundervisning fuldt ud til skolerne. Modellerne tilskynder
som følge heraf ikke i dag umiddelbart skolerne til inklusion. Skolelederne oplever herudover kun i
mindre grad de eksisterende budgetmodeller som retfærdige og gennemsigtige, og finder ikke, at modellerne
i særlig grad fremmer hverken en hensigtsmæssig økonomistyring eller skolens pædagogiske
målsætninger. På baggrund af analysen vurderer Deloitte, at der kan opnås en mere effektiv ressourceudnyttelse
ved at decentralisere finansieringsansvaret til skolerne og anvende økonomiske incitamenter,
som kan fremme både inklusion og større omkostningseffektivitet.
Den valgte budgetmodel på specialundervisningsområdet kan have betydning for
kommunernes ressourceforbrug.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 95