Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel Bilag A – Effektundersøgelser af specialundervisning
tionen kan med disse svarprocenter ikke beskrives repræsentativ, idet en forholdsvis
stor del har fravalgt deltagelse i analysen.
De unge, der indgår i undersøgelsen, har et bredt spektrum af vanskeligheder. Der er
ikke i analysen skelnet mellem de enkelte handicapgrupper, men langt hovedparten
har generelle indlæringsvanskeligheder (78) samt opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser
(20). De 30 interviewede elever forlod skolen i 2006. Der deltog 20 drenge
og 10 piger. Af de 30 blev 27 interviewet det andet år i analysen og 21 deltog med
svar det tredje år. 15 forældre blev sideløbende interviewet.
Analysen måler ikke direkte faglig eller social effekt af undervisningen, men vurderer
elevernes tilfredshed med undervisningen og deres oplevelse af det faglige og personlige
udbytte. Endvidere beskriver analysen rammerne for specialklasseundervisningen
og planerne for de unges forløb efter afslutning af skolegangen. Det er en kvalitativ
analyse, der giver et billede af, hvorledes elever i den segregerede specialundervisning
oplever udbyttet samt beskriver forløbet efter afslutning af skolegangen.
Undervisningen. Kun 15 pct. af eleverne kunne helt eller delvist følge det normale pensum
for 9. klasse, mens de øvrige fulgte en individuel undervisningsplan. Specialskole-
og specialklasselærere tillægger elevernes sociale og adfærdsmæssige færdigheder i
daglige gøremål større vægt end opfyldelsen af folkeskolens formål, fordi de anser
dette for vigtigere end faglig undervisning. Kompenserende undervisning bl.a. med
inddragelse af it i undervisningen anvendes ikke altid og støttes ej heller altid af lærerne.
Der arbejdes med elevplaner og individuelle handlingsplaner for livet efter
skolen med vægt på udvikling af praktiske og sociale kompetencer, og der samarbejdes
med forældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvorimod samarbejdet
med den kommunale sociale forvaltning ofte opleves uhensigtsmæssigt.
Det er lærernes opfattelse, at henvisningen til specialklasser og specialskoler ikke sikrer,
at eleverne har de fælles problemstillinger. Især opleves det, at børn med ADHD
og tilsvarende vanskeligheder placeres i klasser, der primært henvender sig til andre
elevkategorier, og at undervisningen dermed vanskeliggøres, fordi den ikke kan målrettes
bestemte elevgrupper. Revisiteringen hvert år fungerer ikke godt efter lærernes
opfattelse, fordi det stort set er umuligt at ændre på elevernes skoleplacering. Disse
problemer er især knyttet til klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Skolerne oplever, at det er vanskeligt at få kvalificerede lærere, og lærerne oplever, at
de ikke i tilstrækkelig grad har støtte i form af faglig sparring eller supervision. Generelt
opleves samspillet med PPR som tungt og utilstrækkeligt. Især savnes viden om
pædagogisk tilgang til elever med adfærdsmæssige og sociale problemstillinger. Der
er ikke på de deltagende skoler en formuleret efter- eller videreuddannelsespolitik.
Eleverne/forældre. Eleverne har næsten alle haft flere skoleskift i skoleforløbet. Eleverne
oplever, at undervisningen i specialklassen fungerer godt. De har oplevet skiftet
184 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010