Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle Figur 6.10 Kategorisering af PPR PPR’s rolle Større Mindre København Norddjurs Udredende Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010 Viborg Horsens PPR’s arbejdsmåde Konsultativ 108 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 A Silkeborg D Lolland Randers Odense B Assens C Lyngby-Taarbæk Lemvig Ringsted 6.3.1 PPR’s rolle Det er karakteristisk, at PPR generelt spiller en stor rolle i visitationsprocessen i stort set samtlige de 12 kommuner. I 10 ud af 12 kommuner er skolelederne således overvejende enige i, at PPR har den afgørende indflydelse på, hvilket tilbud om specialundervisning en given elev henvises til, jf. figur 6.11. Figur 6.11 Skoleledernes vurdering af om PPR har den afgørende indflydelse i visitationsprocessen – fordelt på kommuner Helt enig/ enig Helt uenig/ uenig Ringsted Lolland Lemvig København Norddjurs Assens Anm.: Skolernes fordeling af svar på spørgsmålet: »PPR har den afgørende indflydelse på, hvilket tilbud om specialundervisning en given elev henvises til?« Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010. Silkeborg Lyngby-Taarbæk Randers Horsens Odense Viborg Helt enig/ enig Helt uenig/ uenig
Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle En stor rolle til PPR i visitationsprocessen kan medvirke til at begrænse henvisningen af elever til segregerede undervisningsformer. De gennemførte kommunebesøg har således vist, at PPR i nogle kommuner med succes varetager en funktion som »gate-keeper« i forhold til de segregerede tilbud. Det gælder fx umiddelbart i Silkeborg Kommune, jf. boks 6.3. Boks 6.3 PPR’s rolle i Silkeborg Kommune I Silkeborg Kommune er PPR-ledelsen de facto både visitiations- og budgetansvarlig, hvilket er med til at understøtte, at økonomi og faglighed tænkes sammen i visitationsprocessen. PPR-ledelsen træffer således beslutning om visitation på vegne af skolechefen og udøver dermed en myndighedsfunktion. Rollen som faglig PPR-leder er uddelegeret til en PPR-medarbejder med henblik på at sikre en adskillelse mellem den faglige vurdering og myndighedsudøvelsen i forbindelse med visitation. Derudover er beslutninger vedrørende visitation tilrettelagt ud fra et »positivt-match princip«, som indebærer, at der skal være et positivt match mellem elevens behov og tilbuddets indhold. Det er således ikke en tilstrækkelig grund til segregering, at en elev er vanskelig at rumme på sin nuværende skole – der skal være et påvist bedre alternativ. Det samlede ansvar for budget og visitation samt det »positive match princip« kan være med til at holde segregeringsgraden nede. Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010. Det vurderes imidlertid på baggrund af de gennemførte kommunebesøg, at der på tværs af kommunerne er stor forskel på, i hvilken grad PPR er tildelt en organisatorisk rolle og har en ledelse, som medvirker til at sikre en målrettet og tværgående visitation, der sker under hensyntagen til kommunens målsætninger og samlede kapacitet og økonomiske ramme på området mv. Det er desuden kendetegnede, at PPR i mange kommuner udarbejder et meget stort antal pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), og at der i øvrigt er stor forskel på, hvor mange PPV’er, der udarbejdes. I nogle kommuner udarbejdes der således under 5 PPV’er pr. 100 folkeskoleelever, mens der i andre kommuner udarbejdes over 10 PPV’er pr. 100 folkeskoleelever. Opregnes det antal af PPV’er, som kommunerne har skønnet, at de udarbejdede i skoleåret 2008/09, svarer det til, at der udarbejdes ca. 40.000 PPV’er årligt på landsplan – eller mere en 5 PPV’er pr. 100 6-16-årige. Det er desuden kendetegnende, at der er stor forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte kommuner anvender på PPR, jf. figur 6.12. Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 109
Page 1:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7:
6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10:
1. Indledning Kapitel 1. Indledning
Page 11 and 12:
Medlemmer af udvalgets sekretariat
Page 13 and 14:
2. Sammenfatning og forslag Kapitel
Page 15 and 16:
Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Tabel 2.1 Nøgletal på specialunde
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37:
DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41:
Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61: Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 67: DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71: Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 96 and 97: Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 149 and 150: 7. Sammenligning med andre nordiske
Page 151 and 152: Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 157 and 158: Tabel 7.2 Samlet aktivietetsniveau,
Page 161 and 162:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Tabel 7.7 Sammenligning af elevande
Page 175:
Page 179 and 180:
Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182:
Boks A.1 Effektrelaterede resultate
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205:
BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?