Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Bilag B – Metodisk tilgang
kommunen og skal derfor ikke opregnes. Det bemærkes i den forbindelse, at Deloitte
specifikt har bedt om angivelse af nettodriftsudgifterne knyttet til disse aktiviteter, og
at de derfor er korrigeret for eventuelle mellemkommunale betalinger.
Det er derimod kun en stikprøve af skoler i hver kommune, som har angivet deres
udgifter til almindelig specialundervisning og enkeltintegration. Disse udgifter er derfor
blevet opregnet til landsplan. Opregningen har baseret sig på den opregningsfaktor
for hver kommune, som er blevet beregnet med udgangspunkt i skolernes aktivitetsopgørelser,
jf. ovenfor.
Skolernes totale udgifter til specialundervisning er opgjort som deres anvendte årsværk
til specialundervisning og tilknyttede administrative opgaver (fx time- og skemaplanlægning,
håndtering af klager mv.) omregnet til kr. og særlige driftsomkostninger
i kr. knyttet til specialundervisning (fx særlige skolebøger, undervisningsmateriale,
ekskursioner mv.). Hertil er lagt et generelt overhead i kr.
Overheadomkostningen er tillagt for at sikre en fuld omkostningsdækning, herunder
af udgifter til fx husleje, varme mv., og for dermed at sikre sammenlignelighed til de
opgjorte nettodriftsudgifter for specialklasser og specialskoler.
Overheadomkostningen er på tværs af de 12 kommuner fastsat til at udgøre 20 pct.
af skolernes opgjorte lønomkostninger. Den generelle overheadsats på 20 pct. er beregnet,
som forholdet mellem kommunernes samlede, regnskabsførte nettoudgifter i
2008 og deres samlede, regnskabsførte lønomkostninger i 2008 på funktion 3.22.01 i
den kommunale kontoplan.
Kvaliteten af data vedrørende de særlige driftsomkostninger har været meget varierende
blandt skolernes besvarelser. Dette skyldes sandsynligvis, at denne udgiftspost
er vanskelig at adskille fra de almindelige driftsomkostninger knyttet til normalundervisningen.
Udgangspunktet har derfor været at beregne en generel norm for særlige driftsomkostninger,
som har kunnet gælde på tværs af skolerne i samtlige kommuner. Til beregningen
heraf er udvalgt 30 besvarelser af skolesurvey’en, som alle har indeholdt
detaljerede angivelser af de særlige driftsomkostninger. Normen er på den baggrund
blevet fastsat til 3 pct. af skolernes lønomkostninger.
Opregning til landsplan
Den anvendte metode til udvælgelse af de 12 kommuner sikrer en bred repræsentativitet
af forskellige typer kommuner, som muliggør, at de 12 kommuners aktivitets-
og udgiftsniveau kan opregnes til landsplan med udgangspunkt i en simpel opregningsmetode.
fra de 12 kommuners til et aktivitets- og udgiftsniveau på landsplan.
I det følgende beskrives den overordnede opregningsmetode og det gennemgås kort,
hvordan de opgjorte brutto- og nettoudgifter samt enhedsudgifter er beregnet.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 213