Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 4. Specialundervisningens effekter
fordi det er vanskeligt at etablere kontrollerede forudsætninger, dels fordi specialundervisningen
ofte kun er en del af den samlede undervisning af eleven. Målinger af
undervisningsprocessen er usædvanlige i specialundervisningen, og baserer sig, hvor
de forekommer, primært på udsagn fra elever, lærere og forældre om undervisningen
som en samlet proces.
Effektmålinger, der forholder sig til undervisningens rammer, er mere udbredte i specialundervisningen.
Forskellige organisationsformer, lærerforudsætninger, fysiske rammer
og ressourcemæssige forudsætninger vurderes i forhold til specialundervisningens
forløb, målopfyldelsen og økonomiske omkostninger. Eksempler herpå er vurdering
af anvendelse af forskelligt personale, læreruddannelse, undervisningstid, organisationsformer,
lokaler og udstyr samt samlet økonomisk og personalemæssigt
ressourcetildeling. Rammebeskrivelserne er ofte målbare, og de kan sættes i forhold
til fx antallet af elever, der modtager specialundervisning på en skole.
4.2 Analyser af specialundervisning
4.2.1 Tidlige effektmålinger
I den første specialundervisning, der gennemførtes for handicappede børn, var det et
spørgsmål om at synliggøre, at sådanne børn kunne lære ved undervisning. Senere
var den ønskede effekt, at disse børn kunne trives i skolesammenhæng.
Da der blev mulighed for at give støtte i form af supplerende undervisning i læsning i
hjemskolen, blev der for første gang i Danmark rejst spørgsmål ved, om organiseringen
i læseklasser eller støtte i form af holdundervisning var mest effektiv. Her var tale
om opsamling af internationale erfaringer sammen med målinger af fremgang i læsestandpunkt.
Undersøgelsen, der også er nævnt i det historiske afsnit, blev udført af
S. A. Tordrup i 1968. Konklusionen var, at specialundervisningen i læseklasser ikke
var mere effektiv end støtte på hold med hensyn til læsestandpunkt, altså en vurdering
af målopfyldelsen. Men det tilføjedes, at det syntes afgørende for effekten, at
eleven var i en undervisningssituation, hvor undervisningsmiljøet fremmede elevens
lyst til at lære, og hvor eleven kunne bibeholde sin selvtillid. Derfor kunne det ikke
udledes, at den ene organisationsform var bedre end den anden.
Andre meget få effektundersøgelser i perioden fra 1960 til 1980 kunne ikke påvise
entydige effekter af specialundervisningen, primært fordi der ikke skelnedes mellem
faktorer ved eleven, ved undervisningen eller ved relationen mellem elev og lærer ved
og rammerne for undervisningen.
I Horsens blev der i 1975 gennemført en større analyse af effekten af støtte givet i
form af 2-lærerdækning i de yngste klasser i faget dansk. Resultatet her var, at 2lærerordningen
ikke reducerede behovet for specialundervisning i læsning, men at
den bidrog til et bedre læringsmiljø generelt for alle børn.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til bedre organisering og styring · Juni 2010 59