Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 7. Sammenligning med andre nordiske lande
almindelige undervisning 8 . Almindelig specialundervisning i den finske kontekst
svarer terminologisk til de elever, som i Danmark modtager almindelig specialundervisning,
og spænder dermed over forskellige grader af intensitet i specialundervisningen.
Ca. 24 pct. af eleverne i de finske grundskoler er omfattet af denne type specialundervisning
svarende til omkring 130.000 elever 9 .
Fuldtidsspecialundervisning omfatter elever overført til specialklasser eller specialskoler
og elever, der er helt eller delvis integreret i den almindelige undervisning, men
samtidig modtager mere permanent støtte. En elev af denne type behøver således
ikke nødvendigvis modtage støtte i fuld tid, men kan benævnes fuldtidsspecialundervisningselev
uanset. Fuldtidsspecialundervisning kan således både gives segregeret og
integreret i den almindelige undervisning, men omfatter i begge tilfælde en egentlig
visitationsproces- og beslutning. Tilrettelæggelsen af denne fastlægges af kommunen.
Derudover skal der i henhold til den finske skolelov fra 1998 udarbejdes en individuel
læringsplan for alle elever overført til fuldtidsspecialundervisning 10.
8,9 pct. af Finlands grundskoleelever modtager specialundervisning i smågrupper/enkeltintegration
og 1,4 pct. er segregeret til specialskoler.
Udover de kommunale specialskoler driver staten i Finland syv specialskoler for
elever med vidtgående behov på grund af fysiske handikap. Driften af disse specialskoler
varetages af Finlands nationale undervisningskomite (NBE). De statslige specialskoler
fungerer desuden som nationale udviklings- og servicecentre og stiller ekspertise
til rådighed for kommuner og skoler samt udvikler metoder og undervisningsmateriale.
Ud over de statslige specialskoler er der omkring 140 kommunale
specialskoler, der administreres af kommunerne.
Finansieringen af grundskolen er i Finland splittet mellem staten og kommunerne,
hvoraf statens andel i gennemsnit udgør ca. 57 pct., og kommunernes andel udgør de
resterende 43 pct. 11. Den eksakte procentuelle fordeling af finansieringsansvar varierer
dog kommunerne imellem og er påvirket af socioøkonomiske faktorer således, at
socialt belastede kommuner forfordeles og vice versa (fx er fordelingen tæt ved 50-
50 for Espoo Kommune, som er en relativt velhavende kommune).
Ifølge den nationale undervisningskomite (NSE) består statens finansieringsdel i
forhold til den almindelige grundskole i dag af en grundtakst til gennemførelse af
special- og normalundervisning i størrelsesordenen 18.642 kr. 12 pr. elev i 6-15-årsalderen.
13 De statslige midler tildeles kommunen i en årlig bevilling på baggrund af
8 Segregation, integration, inclusion - the ideology and reality in Finland, Joel Kivirauma et al., 2006.
9 *WERA Finlands statistik: http://www.oph.fi/informationstjanster/statistik/
rapporteringstjansten_wera_med_statistik.
10 Special education and the need of individual transition planning in Finland, Dr. Markku Jahnukainen, 2004.
11 Publikation »Education in Finland« udarbejdet af National Board of Eduation, 2003 – dette tal er efterfølgende
bekræftet for retvisende ligeledes for 2008.
12 Til brug for omregningen af de indsamlede tal i euro er anvendt den gældende valutakurs på 7,456 pr. 5. september
2008, som er den dato indsamlingen af data fra de 12 kommuner er baseret på.
13 Den eksakte værdi kan variere afhængigt af kommunens socioøkonomiske forhold.
162 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010