Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 7. Sammenligning med andre nordiske lande
Kommunen har i samarbejde med skoleledere og psykologer udarbejdet en række
klare kriterier for de funktionsnedsættelser, der kan udløse BIBS tilskud. Det drejer
sig blandt andet om autisme, asperger, ADHD, svær epilepsi og downs syndrom,
hvorimod der ikke gives BIBS tilskud til børn med læse- og skrivevanskeligheder
samt dysleksi og andre generelle indlæringsvanskeligheder. Fra januar til marts behandles
ansøgningerne om BIBS midler fra de enkelte skoler, og i skoleåret 2009/10
godkendes omkring 63,1 pct. af alle ansøgninger.
Det er også forvaltningen i Sollentuna Kommune, som finansierer udgifterne til særskilte
undervisningsgrupper og elever i den obligatoriske særskole. Kommunen har
fastsat en samlet økonomisk ramme for elever i særskole, undervisningsgrupper,
BIBS midlerne og køb af pladser uden for kommunen. Den samlede ramme indeholder
også en buffer, hvilket kommunen også kræver, at de enkelte skoler indarbejder
i deres budgetter. På baggrund af besøgene i de 12 danske kommuner vurderer
Deloitte, at Sollentuna her adskiller sig fra den typiske styringspraksis i de danske
kommuner, hvor forvaltningerne ikke har samme tradition for at pålægge skolerne
sådanne specifikke krav til budgetlægningen og økonomistyringen.
Samlet set vurderer Deloitte, at den lavere segregeringsgrad og det mindre ressourcepres
i Sverige bl.a. skyldes følgende forhold:
• At der er en klar afgrænsning og fastsat en række klare og mere strikse retningslinjer
for, hvilke elever der kan segregeres. Det gælder hovedsageligt børn som er
udviklingshæmmede eller har svære fysiske handicaps.
• At der i højere grad anvendes mellemformer så som enkeltintegration.
• At styringen af specialundervisningen er karakteriseret ved, at ressourcetildelingen
er relativt enkel og gennemsigtig samt baseret på rammestyring med
indlagte »buffere« i budgettet. Det fritstående skolesystem medfører desuden generelt
et større »armslængdeprincip« mellem forvaltningerne og skolerne samt
sætter fokus på beregning af faste og gennemsigtige takster.
• At der generelt er en stor decentralisering af både det faglige og økonomiske
ansvar til skolelederne.
7.2 Finland
Den nationale regulering af grundskoleundervisningen i Finland er relativ overordnet og karakteriseret
ved en stor grad af decentralisering af ansvaret for tilrettelæggelsen til kommuner og skoler.
Sammenlignet med Danmark modtager en relativt stor andel af eleverne i Finland almindelig integreret
specialundervisning i ca. to timer om ugen. Samtidig segregeres der en væsentlig mindre andel
af elever i Finland, da dette primært er forbeholdt børn med fysiske eller psykiske lidelser. I Finland
stilles der høje faglige krav samtidig med, at der i høj grad er mulighed for at udarbejde
individuelle undervisningsplaner. Dette muliggør differentierede og fleksible undervisningsformer
og medvirker dermed til at fastholde børn med behov for støtte i almenundervisningen.
158 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010