Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Figur 3.5a Figur 3.5b
Antal elever i folkeskolen og i specialklasser,
skoleåret 2001/02 – 2006/07
1.000 personer 1.000 personer
610
600
590
580
570
560
01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07
Folkeskoleelever i alt
Specialklasser i folkeskoler (h.akse)
Amtskommunale specialklasser (h.akse)
Kilde: UNI-C, Statistik & Analyse.
20
15
10
5
0
Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning, aktivitet og udgifter
Andelen af specialundervisningselever
i folkeskolen, skoleåret 2001/02 – 2006/07
Pct. Pct.
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07
I begyndelsen af det nye årtusinde blev det kommunale takstbeløb for vidtgående
specialundervisning væsentligt forhøjet. Denne ændring afspejler sig i et mindre fald i
henvisningsfrekvensen til den vidtgående specialundervisning i et par år efter 2000.
Dette fald var imidlertid ikke udtryk for mindre specialundervisning, fordi den del af
de amtskommunale aktiviteter, der kostede mindre end takstbeløbet, blot overførtes
fra amtskommunerne til kommunal drift. I 2007 var henvisningsfrekvensen (procent
af det samlede antal børn i aldersgruppen 6-16 år) til den vidtgående specialundervisning
ca. 1,5 pct., jf. figur 3.6.
Figur 3.6.
Udvikling i henvisningsfrekvensen til den vidtgående specialundervisning, skoleåret 1985/86-
2006/07
Pct. Pct.
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
85/86
86/87
87/88
88/89
89/90
90/91
91/92
92/93
93/94
94/95
95/96
96/97
97/98
98/99
99/00
00/01
01/02
02/03
03/04
04/05
05/06
06/07
Kilde: EVA: Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning, tabel 1, side 31.
Fra et stabilt niveau i slutfirserne skete der en kraftig stigning i henvisningsfrekvensen
til den vidtgående specialundervisning i 1990'erne, jf. figur 3.6. Dette kan hænge
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 47
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0