Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

6. Analyse af ressourceforskelle
Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle
Der blev i det foregående kapitel opgjort et samlet aktivitetsniveau og ressourceforbrug
på specialundervisningsområdet i de 12 kommuner og på landsplan på baggrund
af afdækningen af 12 danske kommuner. Opgørelsen viste en spredning
kommunerne i forhold til sammensætningen af deres aktivitet på området og deres
tilhørende ressourceforbrug.
Dette kapitel søger at afdække, hvilke faktorer som kan forklare de identificerede
forskelle i de 12 kommuners ressourceforbrug. Der fokuseres her på de organisatoriske
og styringsmæssige forhold, som kommunerne selv har mulighed for at tilrettelægge
og påvirke.
Analysen leder frem til en vurdering af, hvilken overordnet retning kommunerne
med fordel kan udvikle deres organisering og styring på specialundervisningsområdet,
mens de konkrete løsningsforslag i forlængelse heraf er opstillet i kapitel 2.
Analysen af de 12 kommuners organisatoriske og styringsmæssige forhold baserer sig
på de kvantitative data fra de gennemførte spørgeskemaundersøgelser suppleret med
de indsamlede kvalitative data fra afholdte kommunebesøg, som Deloitte har foretaget
på vegne af udvalget.
Det bemærkes, at analysen alene peger på en række mulige sammenhænge. Analysen
baserer sig således på et datagrundlag for en stikprøve på 12 kommuner. Dette indebærer,
at datagrundlaget generelt er for begrænset til, at det via formaliserede modeller
er muligt at identificere statistisk signifikante årsagssammenhænge og egentlig
kausalitet. Det ville forudsætte data fra et betydeligt større antal kommuner.
Desuden baserer analysen sig på en ressourceopgørelse fra skoleåret 2008/09. De
opgjorte udgiftsniveauer er dermed resultatet af den styringspraksis, som har været
gældende gennem en længere årrække, herunder fra før kommunalreformen – hvor
også finansieringsreglerne var markant anderledes, jf. kapitel 3.
Undersøgelsen viser, at der i de fleste kommuner er sket væsentlige ændringer i organisering
og styringspraksis på specialundervisningsområdet de senere år, og disse ændringer
er i mange tilfælde endnu under implementering og dermed ikke fuldt indfaset.
Det er således en metodisk udfordring i forhold til identifikation af mulige årsagsforklaringer
på de opgjorte udgiftsforskelle, at udgiftsniveauet i de enkelte kommuner
generelt ikke kan ses som et resultat af de aktuelt gældende organiserings- og
styringsmodeller. For at tage højde for denne metodiske usikkerhed, baserer analysen
sig dog også på kvalitative observationer fra de gennemførte kommunebesøg. De
kvalitative data anvendes således til at kvalificere og underbygge de mulige sammenhænge,
som identificeres i analysen.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 93