Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Forslag 1C: Specialundervisning er kun støtte i mindst 12 timer ugentligt
Specialundervisningen afgrænses således, at den kun omfatter støtte i 12 ugentlige
undervisningstimer eller derover samt undervisning i specialklasser og specialskoler.
En konsekvens af forslaget vil være, at børn, der efter de gældende regler får specialundervisning
i enkelte fag, fx faget dansk, ikke længere vil være omfattet af specialundervisningsreglerne,
herunder reglerne om inddragelse af pædagogisk-psykologisk
rådgivning. Det samme gælder børn, der får støtte i klassen i op til 12 timer ugentligt.
En ændring af specialundervisningsbegrebet vil kræve en lovændring. Ud over lovændringen
vil det også være nødvendigt med pædagogiske vejledninger.
Hvis den hidtidige specialundervisning i enkelte fag og støtte i op til 12 ugentlige undervisningstimer
defineres som almindelig undervisning, vil der skulle sættes andre
foranstaltninger i stedet.
For så vidt angår konsekvenserne ved forslaget og løsningsforslag henvises til bemærkningerne
under forslag 1.B.
I de tilfælde, hvor forældre finder, at deres barn har behov for 12 ugentlige støttetimer
eller flere, må forældrene dog kunne anmode om en pædagogisk-psykologisk
vurdering af deres barn.
Efter de gældende regler kan forældre til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres
med støtte i den overvejende del af undervisningstiden, dvs. omkring 12 undervisningstimer
ugentligt, indbringe skolelederens/kommunalbestyrelsens afgørelse for
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
Skolelederens/kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning m.v. af et barn til
specialklasse eller specialskole kan også indbringes for klagenævnet.
Forslag 1D: Specialundervisning i segregerede tilbud målrettes bestemte
grupper
Den fjerde model er inspireret af den svenske model, hvor segregerede tilbud er forbeholdt
bestemte grupper.
Den svenske kommunale obligatoriske særskole omfatter børn med større støttebehov,
og er yderligere opdelt i grundsærskolen og træningsskolen, hvor sidstnævnte
omfatter elever med meget svære indlæringsvanskeligheder. Særskolen kan på mange
måder sammenlignes med kommunale specialskoler i det danske system. Målgruppen
for den obligatoriske særskole er børn med udvikoingshæmning, mens elever med fx
ADHD, autisme eller andre socio-emotionelle vanskeligheder ikke er en del af målgruppen.
Visitationsprocessen til særskoler er mere omfattende end til undervisningsgrupperne
i grundskolen, da det både forudsætter læringsmæssige, psykologiske, medicinske og
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 23