Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle Figur 6.17 Skoleledernes vurdering af, om den centrale (eksterne) visitationsproces er ensartet og følger en fast procedure Uenig 21% Helt uenig 4% Helt enig 10% Enig 65% Anm.: Skolernes samlede fordeling af svar på spørgsmålet: »Den centrale (eksterne) visitationsproces er ensartet og følger en fast procedure?«. Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010. Det er herudover Deloittes vurdering, at en centraliseret visitationsproces potentielt kan gøre det lettere at forene de faglige behov med de økonomiske muligheder. Det er dog i den forbindelse vigtigt, at visitationsudvalget i givet fald har det fulde økonomiske ansvar for udgifterne knyttet til de segregerede tilbud, der henvises til, samt for de afledte udgifter i form af befordring og fritidstilbud mv. Det sidste synes imidlertid sjældent i dag at være tilfældet i kommunerne med den konsekvens, at kommunerne har svært ved at budgettere retvisende og styre de afledte udgifter knyttet til befordring og fritidstilbud, som har en betydelig tyngde, jf. kapitel 4. Deloitte vurderer derfor også helt grundlæggende, at visitationskompetencen og finansieringsansvaret bør følges ad, og at kommunerne i højere grad kan overveje at decentralisere begge dele til skolerne. Såfremt kommunerne vælger at decentralisere finansieringsansvaret for den samlede specialundervisning til skolerne – som beskrevet under afsnittet om budgetmodeller – er det således også afgørende, at visitationskompetencen følger med. Deloitte vurderer, at der er flere gode begrundelser for at decentralisere visitationskompetencen og finansieringsansvaret, da en sådan model giver skolerne et økonomisk incitament til at inkludere flest mulige elever i undervisningen i den almindelige folkeskole samt sikre en effektiv ressourceudnyttelse på området, jf. afsnit 6.2. En decentralisering af visitationskompetencen og finansieringsansvaret kan dog indebære en risiko for, at der bliver (for) stor forskel på skolernes visitationspraksis i 118 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010
Kapitel 6. Analyse af ressourceforskelle den enkelte kommune og dermed det serviceniveau, som kommunen yder på området. Såfremt visitations-kompetencen decentraliseres fuldt ud, kan det derfor være nødvendigt, at kommunen fx fører et øget tilsyn med skolerne el.lign., som tilfældet er i Sverige. Det kan herudover i det hele taget være hensigtsmæssigt, at kommunerne fastsætter et klart politisk serviceniveau, som kan være retningsgivende for skolernes visitationspraksis og medvirke til at sikre, at visitationen fortsat baseres på forholdsvis ensartede kriterier på tværs af kommunens skoler. Skolerne finder således generelt netop også, at kommunens politik påvirker skolens måde at visitere på, jf. figur 6.18. Figur 6.18 Skoleledernes vurdering af, om kommunens politik påvirker skolens måde at visitere på Uenig 22% Helt uenig 2% Helt enig 11% Enig 65% Anm.: Skolernes samlede fordeling af svar på spørgsmålet: »Kommunens politik påvirker skolens måde at visitere på?« Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010. Det er imidlertid karakteristisk, at skolelederne ikke i dag hverken oplever, at kommunen har fastsat et klart serviceniveau eller, at dette serviceniveau er omsat i et veldokumenteret administrativt visitationsgrundlag, jf. figur 6.19. Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 119
Page 1:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 4 and 5:
Specialundervisning i folkeskolen -
Page 6 and 7:
6 Analyse af ressourceforskelle ...
Page 9 and 10:
1. Indledning Kapitel 1. Indledning
Page 11 and 12:
Medlemmer af udvalgets sekretariat
Page 13 and 14:
2. Sammenfatning og forslag Kapitel
Page 15 and 16:
Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Tabel 2.1 Nøgletal på specialunde
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37:
DEL II - ET OVERORDNET INDBLIK I SP
Page 40 and 41:
Kapitel 3. Udviklingen i lovgivning
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Kapitel 4. Specialundervisningens e
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 67:
DEL III - SPECIALUNDERVISNING I 12
Page 70 and 71: Kapitel 5. Kortlægning af aktivite
Page 96 and 97: Kapitel 6. Analyse af ressourcefors
Page 149 and 150: 7. Sammenligning med andre nordiske
Page 151 and 152: Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 157 and 158: Tabel 7.2 Samlet aktivietetsniveau,
Page 171 and 172:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 173 and 174:
Tabel 7.7 Sammenligning af elevande
Page 175:
Kapitel 7. Sammenligning med andre
Page 179 and 180:
Bilag A - Effektundersøgelser af s
Page 181 and 182:
Boks A.1 Effektrelaterede resultate
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205:
BILAG B - METODISK TILGANG
Page 208 and 209:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 210 and 211:
Bilag B - Metodisk tilgang Skolesur
Page 212 and 213:
Bilag B - Metodisk tilgang undersø
Page 214 and 215:
Bilag B - Metodisk tilgang Figur B.
Page 216 and 217:
Bilag B - Metodisk tilgang Opregnin
Page 218:
www.fm.dk KL Undervisningsministeri
show all

Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?