Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

7. Sammenligning med andre nordiske lande
Kapitel 7. Sammenligning med andre nordiske lande
Foruden sammenligningen af 12 danske kommuner har udvalget også bedt Deloitte
belyse forskelle og ligheder i organisering, styring og praksis på det lokale og udførende
niveau mellem Danmark og Sverige og Finland.
Det søges ligeledes afdækket om, og hvorledes, de væsentligste forskelle kan føres
tilbage til forskelle i den nationale regulering eller institutionelle rammer mv. Det er
således ikke formålet med sammenligningen at foretage en kortlægning og redegørelse
for faktuelle forskelle i landenes overordnede strukturer, lovgrundlag og historik
på specialundervisningsområdet. Derimod skal sammenligningen bidrage med idéer
og inspiration til en bedre organisering, styring og ressourceudnyttelse på det danske
specialundervisningsområde.
Hver af de to analyser omfatter en kort overordnet karakteristik af landets institutionelle
og styringsmæssige rammer for specialundervisningen, herunder den grundlæggende
nationale regulering, organisering og styring samt aktivitetsniveau. Herefter
analyseres og diskuteres differentieringspunkterne i forhold til organisering, styring
og ressourceforbrug på baggrund af data indsamlet gennem kommunebesøg i de to
lande. Sammenligningen er afgrænset til undervisningsdelen, og omfatter således fx
ikke fritidstilbud og befordringsudgifter.
Analysen bygger på såvel deskresearch som på kvalitativt og kvantitativt materiale,
der er indsamlet på et 2-dages landebesøg i hvert af de to lande. På landebesøgene
blev der afholdt møder med eksperter, repræsentanter fra centrale og lokale myndigheder
samt med ledere af specialskoler mv.
7.1 Sverige
Specialundervisningen i Sverige er karakteriseret ved en stor grad af faglig og økonomisk decentralisering
til det lokale og udførende niveau. Decentraliseringen modsvares dog af, at »Skolinspektionen«,
der er en national myndighed fører tilsyn med de enkelte skoler og kvaliteten af deres specialundervisningsindsats.
Skolinspektionen fungerer ligeledes som klageinstans. Generelt opleves der i
Sverige ikke et tilsvarende budget- og udgiftspres på specialundervisningsområdet som i Danmark.
Samtidig segregeres en væsentlig mindre andel af eleverne i Sverige, og der anvendes derfor også en
betydelig større andel af de samlede specialundervisningsudgifter til aktiviteter i grundskolens almenundervisning
frem for til segregerede tilbud. Anvendelsen af mellemformer som enkeltintegration er
således mere udbredt i Sverige, og det er hovedsageligt børn, som er udviklingshæmmede eller har
svære fysiske handicaps, der segregeres. Det er lovgivningsmæssigt reguleret, at specialskoletilbud er
forbeholdt disse målgrupper. Endvidere fremstår kommunernes styring og ressourcetildeling relativ
enkel og gennemsigtig samt baseret på en klar rammestyring med indlagte buffere i budgettet.
Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010 147