Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
Særligt nedenstående seks organisatoriske og styringsmæssige forhold, som kommunerne
selv har mulighed for at indrette og påvirke, synes at have betydning:
Budgetmodel: Budgetmodellerne i de 12 kommuner er forholdsvis centraliserede, og
ingen kommuner har decentraliseret finansieringsansvaret for specialundervisning
fuldt ud til skolerne. Modellerne tilskynder som følge heraf ikke i dag umiddelbart
skolerne til inklusion. Skolelederne oplever herudover kun i mindre grad de eksisterende
budgetmodeller som retfærdige og gennemsigtige og finder ikke, at modellerne
i særlig grad fremmer hverken en hensigtsmæssig økonomistyring eller skolens pædagogiske
målsætninger.
PPR: PPR spiller en stor rolle i visitationsprocessen i stort set samtlige af de 12
kommuner og arbejder i stigende grad konsultativt. PPR kan medvirke til at reducere
henvisningen til segregerede undervisningsformer, men generelt vurderes kommunerne
dog kun i begrænset omfang strategisk at have overvejet, hvordan PPR bedst
muligt kan understøtte inklusion og en effektiv ressourceudnyttelse. Desuden er der
ikke i de nuværende organisatoriske strukturer indbygget incitamenter eller lignende,
som kan regulere skolernes efterspørgsel efter PPR’s ydelser, herunder efter udarbejdelsen
af pædagogisk-psykologiske vurderinger og udredninger. Dette kan føre til, at
der bindes (for) mange ressourcer i visitationssystemet, som kunne have været anvendt
mere hensigtsmæssigt blandt andet med henblik på inklusion af elever, der nu
henvises til segregerede undervisningsformer.
Visitationsproces: De 12 kommuner har i helt overvejende grad valgt at placere visitationskompetencen
til de segregerede undervisningsformer i centrale visitationsudvalg.
Visitationsudvalgene er imidlertid sjældent tildelt det fulde økonomiske ansvar for
befordring og fritidstilbud mv., hvilket vanskeliggør en effektiv udgiftsstyring.
Kompetencer og arbejdsformer: Undersøgelsen har vist, at lærernes specialpædagogiske og
personlige kompetencer har stor betydning for lærernes evne til at inkludere elever
med særlige behov i almenundervisningen. De 12 kommuner har da også generelt
fokus på udvikling af lærernes specialpædagogiske kompetencer og på anvendelsen af
inkluderende arbejdsformer. Indsatsen er dog sjældent tilrettelagt systematisk eller
tilstrækkeligt strategisk forankret, selvom der er grundlag for at antage, at systematisk
kompetencebygning og målrettet brug af inkluderende arbejdsformer medvirker til at
sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse på specialundervisningsområdet.
Styrbarhed: Skolelederne i de 12 kommuner oplever et pres for at anvende flere ressourcer
på specialundervisning, men finder dog generelt, at den del af specialundervisningen,
som de er ansvarlige for, er økonomisk styrbar, jf. dog ovenfor problemerne
med de anvendte budgetmodeller. Kommunernes forvaltninger, som har finansieringsansvaret
for de segregerede undervisningsformer, oplever dog betydelig
større udfordringer i forhold til at styre udgiftsudviklingen, og langt hovedparten af
kommunerne har således også overskredet deres budgetter på området de seneste år.
18 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010