Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering ...

Kapitel 2. Sammenfatning og forslag
sponere over, dvs. omfattende den almindelige undervisning, forskellige former for
supplerende ressourcetilførelse og støtteforanstaltninger, der ikke defineres som specialundervisning.
Herudover suppleres med oplysninger om konkret timeforbrug
vedrørende inkluderende undervisning (mere end 7 ugentlige lektioner) og specialklasser.
Den budgetansvarlige opgør og indberetter timeforbruget på de nævnte kategorier,
jf. de hidtidige overvejelser i forbindelse med dokumentationsprojektet.
For at få et billede af de faktisk afholdte udgifter til specialundervisning under fkt.
3.22.01 foreslås endvidere, at kommunerne i forbindelse med indberetning af de særlige
regnskabsoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodes om at
skønne over udgifterne til henholdsvis almindelig undervisning og specialundervisning.
De særlige regnskabsoplysninger anvendes netop til indsamling af oplysninger,
der ikke direkte kan udledes af de kommunale regnskaber. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
forestår indsamlingen af de særlige regnskabsoplysninger efter drøftelse
med KL og sektorministerierne.
Forslaget kan gennemføres uden lovændring.
Forslag 6: Efterspørgselsstyret PPR-model
Baggrund for forslag: Undersøgelsen viser, at mange skoleledere oplever, at ventetiden
på udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV’er) og udredninger er
for lang. Desuden tyder undersøgelsen på, at der udarbejdes et overordentligt stort
antal PPV’er årligt, formentlig knap 40.000, hvilket er højere end det samlede antal
elever i segregerede tilbud. Samtidig viser undersøgelsen, at der generelt er en uklar
rollefordeling omkring det konsultative arbejde mellem PPR-konsulenterne og de
specialkompetencer, som findes på skolerne (eller i videnscentre) i form af specialundervisningskoordinatorer,
AKT-vejledere og læsevejledere m.fl. Endvidere er der
generelt et udbredt ønske blandt skolelederne om, at PPR i højere grad end i dag er
synlige og tilstede på skolerne.
Analysen indikerer således, at der er en række forhold omkring styring og ressourceanvendelse
på det pædagogisk-psykologiske område, som kan forbedres.
Udvalget foreslår overordnet set, at:
• Kommunerne overvejer forskellige organisationsformer for PPR, herunder især
at leverandørsiden af PPR i højere grad organiseres ud fra, hvad skolelederne har
brug for – altså efterspørgselsstyret. Det kan eksempelvis ske ved at organisere
hele eller dele af PPR som indtægtsdækket virksomhed. Den nye måde at styre
og organisere PPR på kan være kommunal, men også private organisationsformer
bør overvejes – fx som det kendes fra arbejdsmiljøområdet.
28 Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring · Juni 2010