BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

Under alle omstændigheder er tidsforbruget på idræt væsentligt mindre end tidsforbruget på elektroniske medier. Børn i 13-15-års alderen bruger i gennemsnit ca. 50 min om dagen på idræt, men godt 6 timer – altså 7-8 gange så meget – på forskellige former for elektronik. Selv om meget medieforbrug utvivlsomt udgør en slags baggrundstæppe for andre aktiviteter, siger størrelsesforholdet noget om de kræfter, den organiserede børneidræt her er oppe imod. IDRÆTSDELTAGELSENS OMFANG <strong>OG</strong> KARAKTER (1998) Børns faste aktiviteter som medlemmer af sportsklubber og idrætsforeninger fortæller imidlertid ikke hele historien om deres idrætsudfoldelser uden for skoletiden. At de fleste – hvis ikke alle – lejlighedsvis er med i forskellige idrætslege i deres fritid, forekommer ret selvfølgeligt. FIGUR 1 Andel af de 7-15-årige, der dyrker idræt regelmæssigt, fordelt efter aktivitetsmåde (i %). Dyrker ikke idræt Deltager i konkurrencer 49 % Dyrker idræt i øvrigt Dyrker idræt i idrætsforening i øvrigt FIGUR 2 Andel af de 7-15-årige, der regelmæssigt dyrker forskellige idrætsgrene, fordelt efter køn (i %). Fodbold Svømning Rulleskøjter Gymnastik Håndbold Badminton Anden idræt Ridning Andre holdboldspil Dans Kampsport Cykelsport Andre ink. boldspil Tennis Kano, kajak, roning Motionscenter mv. Sejlsport 10 Mere overraskende er det måske, at knap halvdelen af børnene (49 %) angiver, at de regelmæssigt dyrker forskellige idrætsgrene uden for den organiserede sektor. Der er som oftest tale om et supplement til de faste foreningsaktiviteter, men hver sjette barn (17 %) dyrker udelukkende idræt i andre sammenhænge, fx i skolefritidsordning eller selvorganiseret. Medregnes denne gruppe, når man op på, at i alt 89 % af alle skolebørn regelmæssigt dyrker en eller anden form for idrætsaktivitet i fritiden, mens en restgruppe på 11 % kun deltager sporadisk eller er helt inaktive (se Figur 1). Deltagelsen i konkurrenceidræt er markant større i de yngste årgange end blandt voksne. Næsten halvdelen (49 %) af alle 7-15-årige deltager således regelmæssigt i konkurrencer/turneringer, mens knap en fjerdedel (23 %) dyrker andre former for foreningsidræt, der ikke indebærer konkurrencedeltagelse. 11 % 23 % 17 % 0 5 10 15 20 25 Drenge Piger
Børnenes interesse for de respektive idrætsgrene varierer ganske meget (se Figur 2). Fodbold (32 %), svømning (28 %), rulleskøjter (23 %), gymnastik (22 %) og håndbold (18 %) er klart mest populære, men også badminton (13 %) og ridning (10 %) er ganske udbredte. Bortset fra rulleskøjter er det altså de mere traditionelle idrætsgrene, som dominerer billedet blandt de 7-15-årige. Holdidrætterne er generelt mere udbredte blandt drenge end blandt piger. I alt står der holdidræt på 40 % af drengenes aktiviteter og på 25 % af pigernes. Fordelingen mellem holdidræt og individuel idræt er næsten ens på de forskellige alderstrin. Kun blandt de yngste piger ses en markant lavere deltagelse i holdidræt. Med undtagelse af håndbold, der er klart mest udbredt blandt piger, synes boldspil – såvel individuelle som for hold – i det hele taget at være noget mere populære blandt drenge end blandt piger. Pigerne er til gengæld klart i overtal inden for idrætsgrene som ridning og dans, og i mindre grad også inden for gymnastik. For så vidt angår idrætter som svømning, rulleskøjter og kampsport er kønsfordelingen derimod ganske lige. FIGUR 3 100 80 60 40 20 0 91 75 48 96 78 64 7-9 år 10-12 år Drenge 65 56 Deltager i konk. Forening i øvrigt Dyrker i øvrigt 87 11 IDRÆTSDELTAGELSENS PROFIL (1998) Såvel idrætsdeltagelsens omfang som aktivitetsmåden varierer med køn og alder, men forskellene er generelt relativt beskedne (se Figur 3). Både for drenges og pigers vedkommende kulminerer andelen af idrætsaktive allerede i 10-12-års alderen. I den alder deltager næsten samtlige drenge (96 %) og langt de fleste af pigerne (89 %) i mindst én idrætsaktivitet. I 13-15-års alderen falder nogen dog fra, især blandt drenge. Nedgangen sker udelukkende i andelen, som dyrker idræt i foreninger og sportsklubber, idet andelen som dyrker idræt uden for foreningssektoren, faktisk øges lidt. Det lidt større frafald blandt drenge betyder, at der i 13-15-års alderen ikke længere er forskel på drenge og pigers deltagelsesniveauer. I denne aldersgruppe deltager piger tilsyneladende lidt hyppigere i foreningsidræt end drengene, og de deltager praktisk taget lige så ofte i konkurrencer og turneringer. 1998-undersøgelsen har som nævnt også kortlagt, hvor megen tid børn anvender på at dyrke idræt. Under ét bruger de 7-15-årige i gennemsnit 4 timer og 21 minutter om ugen på idræt. Vel nok lidt overraskende synes piger generelt at bruge en anelse mere tid (4:30) på idræt end drenge (4:12). Børnenes tidsforbrug stiger ganske meget, efterhånden som de vokser op. Andel af drenge og piger på forskellige alderstrin, der dyrker idræt regelmæssigt, fordelt efter aktivitetsmåde (i %). 13-15 år 7-9 år 10-12 år Piger 81 65 27 89 76 50 88 71 53 13-15 år
Page 1 and 2: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4: Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6: 58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8: BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9: FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 13 and 14: FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16: Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18: SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20: Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22: Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24: En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26: LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28: FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30: Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32: HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34: fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36: 18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38: Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40: Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42: D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44: RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46: Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48: hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50: BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52: Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62:
LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64:
er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66:
MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68:
Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70:
Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72:
En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74:
REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76:
STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78:
BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80:
I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82:
SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84:
• Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86:
HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88:
4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90:
DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92:
Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94:
Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96:
der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98:
Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100:
NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102:
IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104:
Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106:
Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108:
1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110:
Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112:
“Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114:
Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116:
Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118:
Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120:
HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122:
Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124:
Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126:
FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128:
For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130:
målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132:
aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134:
SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136:
NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138:
selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140:
PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142:
Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144:
Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146:
BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148:
Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150:
BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152:
Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154:
• Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?