BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Den øgede kropslige bevidsthed på alle planer
skal bruges mere aktivt ikke kun i idræt, men
på alle områder:
F.eks bør idræt og bevægelse, ja hele den praktisk
musiske dimension, være det vigtigste tema
i de mange indskolingsordninger, der i disse
dage ser dagens lys rundt om i kommunerne, og
i alle fag bør der eksperimenteres med det
kropslige element i læringsprocessen.
Hvad med for eksempel at have timer om ugen
i kropslig matematik? Eller kropslig fremmedsprogsundervisning?
Bare til en start, hvor det
teoretiske kendskab til menneskets mange intelligenser
og virksomhedsformer også i praksis
kan medføre forskelligartede læreprocesser, der
passer til, at nogle børn lærer bedre på en
anden måde end den gængse.
Symptomer på dårligdom og sygdom, der kan
spores på stadig yngre børn, er noget, der i
hvert fald rent politisk også har skabt ekstra
interesse for børns muligheder for kropslig
udfoldelse.
Det vækker stof til eftertanke, når læge Niels
Wedderkop i sine undersøgelser kan dokumentere,
at børn gennemsnitligt dyrker mindre
motion, og at der helt ned i 9-års-alderen kan
spores begyndende voksensymptomer på forskellige
hjerte-kar-sygdomme som f.eks sukkersyge.
På det seneste har foruroligende tal, der
også dokumenterer en kraftig stigning i antallet
af tykke børn, været med til at understrege, at
det er et meget alvorligt samfundsmæssigt problem,
hvis ikke kropslig udfoldelse prioriteres i
børns hverdag.
MERE TID TIL KROPPEN I SKOLEN
Med det lave ugentlige timetal siger det sig
selv, at idrætsfaget, som det ser ud nu, hverken
kan eller skal være garant for børnenes fysiske
træningstilstand. 2 timer om ugen løser ikke
samfundets sundhedsmæssige problemer og er
langtfra nok til at bringe eleverne i bedre fysisk
form.
93
Men der skal nu på en eller anden måde gives
mere tid til idræt og den kropslige dimension i
skolen. Det er ikke nok, som der nu bliver foreslået,
at børn og unge efter sidste time i skolen
fremover så skal have tilbud om at bruge kroppen
i skolefritidsordningen. Netop fordi det er
et tilbud, vil det blive udnyttet af de børn, der
i forvejen er fysisk aktive, og på den måde
ingen virkning få for de 25 % af børn og unge,
der er meget lidt aktive.
Mere tid til idræt i skolen skal heller ikke kun
betyde en ensidig prioritering af det sundhedsmæssige
aspekt i faget. Det er vigtigt at slå fast,
at idræt er andet og mere end sved på panden
og fedtafbrænding. At satse kun på den fysiske
dimension vil virke endnu mere endimensionalt
og snævert i en skole, der igennem de sidste ti
år ustandseligt har haft fokus på læseundersøgelser,
krav om synliggørelse, kvalitetsmåling
og målbarhed.
Men der er ingen tvivl om, at mere tid til idræt
i skolen kan være med til at give alle børn flere
og bedre idrætsoplevelser – også gruppen af
fysisk inaktive, selv om problemerne i denne
gruppe kan være meget komplekse, som regel
en ond spiral – en negativ motorisk cirkel, hvor
manglende selvtillid og selvværd forstærkes
gennem stadig færre motoriske færdigheder,
mindre og mindre energi og nysgerrighed samt
stigende negativ vurdering fra omgivelserne.
Mere tid vil også give større muligheder for at
kunne lægge undervisningen sådan til rette, at
den ikke kun rammer den brede midtergruppe.
Der bliver større mulighed for at sætte sig ind i
den enkelte elevs læringssituation og på den
måde kunne udfordre bredere, så hverken den
gode eller dårlige elev keder sig i idrætstimerne.
IDRÆT I SKOLEN
I mange år har vi som idrætslærere kæmpet for,
at idræt i skolen er et bredt formuleret dannelsesfag,
der både opdrager børnene fysisk, psykisk
og fagligt og giver dem viden, færdigheder
og kompetencer.
Vi har kæmpet for og netop gjort meget ud af
at fortælle, at idræt har utroligt mange flere
kvaliteter end blot det at holde børnene i god
fysisk form.