BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Undervisningsministeriet har bl.a. forpligtet sig
til at udarbejde en vejledning om, hvordan leg,
løb, dans og andre fysiske aktiviteter inddrages
i skolens forskellige fag. Vejledningsmaterialet
skal desuden lægge op til, at man i
skolefritidsordningerne lægger yderligere vægt
på børnenes fysiske udfoldelse. Skolernes og
nærområdets mange forskellige fysiske muligheder
inddrages, og kommunens samlede idrætsfaciliteter
medtænkes.
I vejledningen skal der også gives ideer til,
hvordan eleverne på 3.–7. klassetrin kan engageres
i idrætslivet, og hvordan kommunerne via
undervisning i fritiden i henhold til folkeskolelovens
§ 3, stk. 3, kan medvirke til at fremme
børnenes sundhed og fysiske muligheder.
EN MERE SUND LIVSSTIL
Motion og bevægelse er afgørende elementer i
en sund livsstil, og sunde vaner grundlægges
tidligt.
Idrætsundervisningen skal udvikles yderligere,
ligesom der i skolefritidsordningen skal udvikles
aktiviteter, der i højere grad bygger på motion
og bevægelse.
Der er derfor behov for et udviklingsarbejde
byggende på nytænkning om idræt og bevægelse,
der favner hele skolens virksomhed, fx med
fokus på dans og drama, etablering af frivillig
undervisning uden for skoletiden og inddragelse
af lokalsamfundets øvrige aktører og faciliteter
inden for idræt/motion/bevægelse.
FRITID MED FÆLLESSKAB OG
UDFORDRINGER
Skolefritidsordninger og klubtilbud giver børn
og unge mulighed for at være med i udviklende,
udfordrende og forpligtende fællesskaber. Der
er imidlertid børn og unge, der ikke nyder godt
af disse tilbud. Især er der en del, der falder fra,
når de skal skifte fra skolefritidsordning til klub.
76
Derfor skal der på forsøgsbasis udvikles aktiviteter,
der understøtter børns overgang fra
SFO’ens kontrollerede fremmøde til klubtilbuddets
mindre forpligtende rammer. Dette kan
også omfatte forsøg med en videreudvikling af
skolernes fritidstilbud med inddragelse af skolens
undervisningsfaciliteter.