BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

Derfor bliver klare signaler om værdier og kultur i foreningen vigtigere for rekrutteringen af medlemmer. Det understreger behovet for ledere og instruktører, som kan synliggøre de værdier, den pågældende forening bygger på. Foreningens kultur bygger i stadig mindre grad på traditionen. Den skabes af de mennesker, som er i foreningen. REKRUTTERING <strong>OG</strong> UDDANNELSE AF LEDERE <strong>OG</strong> INSTRUKTØRER Nyere forskning viser, at der aldrig før er ydet så meget frivilligt arbejde i Danmark som i dag, og at det således ikke er reelt at tale om en generel rekrutteringskrise i foreningslivet. Der er heller ikke forskningsmæssigt belæg for den bekymring over ungdommens foreningsinvolvering, som jævnligt kommer til udtryk i den offentlige debat. Tværtimod. Det er gruppen af 16-24-årige, som er mest involveret i aktivt foreningsarbejde. En sammenligning af resultaterne af to undersøgelser af idrætsforeningerne tyder heller ikke på, at der inden for idrætsforeningerne er sket et fald i det frivillige arbejde gennem 90’erne. Idrætsforeningerne bruger ikke flere penge på løn, antallet af frivillige er ikke faldet, og andelen af idrætsforeninger, som svarer, at de ofte har vanskeligheder med at finde nye frivillige til bestyrelse og udvalg, er ikke øget. Det ændrer naturligvis ikke ved, at rekruttering er en vedvarende proces, som mange i foreningen skal tage del i. En af vejene er en grundig lederpleje. Det er kvaliteten af det samvær og det samarbejde, som finder sted, som er afgørende for evnen til at rekruttere nye ledere, for holdbarheden af lederne og for det “eftermæle”, foreningen får blandt afgående ledere. Et element i en god lederpleje er uddannelse af lederne. I en række af DGI’s amtsforeninger arbejdes med særlige unglederuddannelser, og de seneste par år har vi brugt mange ressourcer på udviklingen af en ny lederuddannelse. 132 EN STÆRK FRIVILLIG LEDER En stærk frivillig leder er en overordnet betegnelse for en ny lederuddannelse, DGI igangsatte i 2001. Uddannelsen er startet som et tilbud til de folkevalgte ledere i amtsforeningerne og findes nu også i en udgave, som henvender sig til de folkevalgte på landsplan. Senest er fire amtsforeninger gået sammen om at udvikle en lederuddannelse for de folkevalgte på lokalt plan. Uddannelsen rummer idræts- og organisationspolitiske emner, ledelsesmæssige emner og personlige værktøjer som f.eks. kommunikation, præsentation og formidling. På amtsplan varer uddannelsen 50 timer fordelt over 4-5 måneder. Hele uddannelsen tager udgangspunkt i og retter sig mod den frivillige leders dagligdag i amtsudvalg og amtsforening. Undervejs i forløbet arbejdes med hjemmeopgaver, hvor den nye viden omsættes til konkret handling. Der veksles mellem teori og praksis, og der udvikles en viden, som også er brugbar i familie- og arbejdslivet. Endelig giver uddannelsen mulighed for at etablere nye og stærke netværk blandt frivillige ledere. Hvert uddannelsesforløb rummer maksimalt 24 deltagere fra fem forskellige amtsforeninger. Deltagerne i de enkelte forløb udvælges, så der så vidt muligt er både nye og erfarne ledere, ledere fra forskellige idrætter og ledere, som enten er medlem af et idrætsudvalg på amtsplan, formand for et sådant udvalg eller medlem af amtsforeningens ledelse. I hver af de deltagende amtsforeninger findes en ressourcegruppe, som udvælger og motiverer amtslederne til deltagelse, følger og støtter undervejs og har ansvar for opfølgning i forhold til de enkelte deltagere. Uddannelsen blev i 2001 gennemført af 194 deltagere. Aldersgennemsnittet var 43 år. 47 % kvinder og 53 % mænd. Uddannelsen af frivillige ledere på landsplan omfatter for tiden cirka en snes deltagere, og cirka 60 er i gang med forsøgsuddannelsen for folkevalgte ledere på lokalt plan.
SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET “… det mulige kan være ikke alene unyttigt, men også skadeligt eller i det mindste grimt og uskønt … den svenske gymnastik optager derfor ingen andre øvelser end dem, der har et bestemt mål, nemlig at udvikle menneskelegemet til kraft og sundhed …” Citatet er fra 1885 og hentet fra Kaptajn Norlanders præsentation af den svenske gymnastik i Højskolebladet. Diskussionen om idræt og sundhed har dybe historiske rødder, og også i dag må en folkelig idræt i alle tilfælde være forpligtet på en sundhedsmæssig dimension. Sundhed er med andre ord en dimension i alt idrætsarbejde i DGI. Men vi arbejder også med initiativer hvor det sundhedsmæssige spiller en særlig stærk rolle. MOTION PÅ RECEPT I en række tilfælde vil patienter eller personer med høj sygdomsrisiko kunne reducere deres medicinforbrug eller udskyde påbegyndelse af medicinbrug i en periode, hvis de øger deres fysiske aktivitet. I andre tilfælde kan medicinen ikke undgås. Til gengæld vil det samlede sundhedsmæssige udbytte af medicin kunne øges, hvis medicinindtaget kombineres med øget fysisk aktivitet. I Ribe Amt har man iværksat et forsøgsprojekt med motion på recept. Tilbudet indebærer, at patienterne informeres udførligt om motionens betydning for deres aktuelle helbred, og at de stimuleres til at øge og ændre deres fysiske aktivitetsniveau. Motionen udfoldes i første omgang på – eller i tæt samarbejde med – en motionsklinik med tilknyttede fysioterapeuter. I løbet af en behandlingsperiode på tre måneder vil man søge at styrke patientens evne til selv at tage ansvar for motionen, således at patienten ved afsluttet behandling føler sig overbevist om at vedkommende på eget initiativ kan dyrke motion. Efter afsluttet behandling på motionsklinikken udsluses patienten med anbefalinger og vejledning om, hvilke motionstilbud der er i nærmiljøet. 133 Projektets succes er blandt andet stærkt afhængig af et tæt samarbejde med eksisterende motionstilbud i området. DGI Ribe Amt støtter projektet og søger at bidrage på tre områder: • At skabe overblik over eksisterende motionstilbud i medlemsforeninger tilknyttet DGI. • At forberede udvalgte medlemsforeninger på modtagelse af medlemmer som er i gang med eller netop har afsluttet et behandlingsforløb med motion på recept. • At uddanne instruktører til at forestå motionstilbud til den nævnte gruppe – enten på allerede eksisterende hold eller ved oprettelse af særlige “indslusningshold”. Endelig er DGI Ribe Amt forberedt på behovet for erfaringsformidling til blandt andet andre dele af DGI, efterhånden som projekt Motion på Recept breder sig til store dele af det øvrige land. PLAY DGI Storkøbenhavn har iværksat projekt PLAY, som er rettet mod overvægtige børn og deres forældre. Ønsket er at komme den svære fedme i forkøbet ved at skabe glæde ved et aktivt liv hos børn med begyndende overvægt. I medlemsforeningerne har man mulighed for at skabe gode og varige tilbud til overvægtige børn, der vil forbedre børnenes såvel fysiske som psykosociale velvære. Tilbud, der ikke kun knytter sig til de traditionelle idrætsgrene, men som i stedet spænder på tværs af idrætten og dermed kan sammensættes efter de overvægtiges specifikke behov. I idrætsforeningerne har børnene mulighed for at opnå de trygge rammer og den fællesskabsfølelse, der er nødvendig for at kæmpe imod overvægten.
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12:
Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14:
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16:
Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18:
SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20:
Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22:
Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24:
En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26:
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28:
FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30:
Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32:
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34:
fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36:
18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38:
Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40:
Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42:
D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44:
RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46:
Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48:
hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50:
BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52:
Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54:
Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56:
Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58:
gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60:
Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62:
LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64:
er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66:
MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68:
Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70:
Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72:
En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74:
REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76:
STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78:
BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80:
I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90: DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96: der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98: Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100: NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102: IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104: Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106: Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108: 1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110: Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112: “Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114: Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116: Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118: Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120: HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122: Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124: Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126: FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128: For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130: målestokken er der forskel på vor
Page 131: aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 135 and 136: NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138: selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140: PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142: Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144: Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146: BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148: Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150: BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152: Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154: • Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156: Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158: Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160: AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162: Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164: HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166: De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168: At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170: Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172: Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174: For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176: HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178: FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?