BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

mens han sætter børnene til at lytte til oplæseren.
Efter hver leg taler klassen sammen om
legen. En pige sidder i midten af kredsen af
børn, og læreren beder hende styre samtalen.
Hvad krævede legen af deltagerne? Var legen
god, dårlig? Var der noget, der gik galt? Kunne
den ændres til det bedre? Ud over at børnene
træner deres læsefærdighed ved at læse i legebogen
og får kendskab til gamle lege, så hjælper
idrætslæreren dem til at argumentere, at lytte
til hinanden og at blive selvforvaltende. Det har
de brug for, når de leger sammen i frikvarteret
og i deres fritid, men hermed udvikler de også
kompetencer, som generelt er anvendelige i
deres hverdagsliv.
Forskellig deltagerstil
I en 4. klasse går en del af drengene til fodbold.
De er dygtige og spiller fodbold i frikvarteret,
hjemme og i klubben. Flere af dem har klubtrøjen
på i idrætstimen og signalerer en særlig
sportskulturel kompetence alene gennem deres
tøjvalg, men også gennem deres kropsudtryk og
kommentarer under fodboldspillet.
Men deres deltagerstil er langtfra ens. Idræt har
forskellig betydning for dem. En er afhængig af
at skulle vinde for enhver pris, en anden er
optaget af personligt at udføre opgaverne med
optimal kompetence, og en tredje er mere optaget
af kammeraterne og hjælper dem, når de har
brug for det. – Børnenes forskellige deltagerstil
kan fortælle læreren noget om, hvad der har
betydning for det enkelte barn, hvad de kan,
og hvad de hver især har brug for at lære for at
udvikle sig.
Alternative aktiviteter
I fjerde klasse har læreren kreeret et stafetløb,
hvor børnene skal bære en af deres kammerater
ved at holde vedkommende i arme og ben og
løbe med ham, så langt de kan, skifte til en ny,
der skal bæres osv., indtil de har nået målstregen.
De går ivrigt op i legen, og bagefter diskuterer
de, hvad der skulle til for at vinde. De
kommer frem til, at de skulle være gode til
at samarbejde, i det øjeblik de skulle skifte
68
pladser, og den, der blev båret, skulle være god
til at hive sig lidt op i armene, så han ikke
ramte jorden. Der bliver grinet meget over de
forskellige måder, grupperne kom over målstregen
på. Ingen har noget imod aktiviteten, selv
om de ikke har set noget lignende på tv.
Rundbold
4. klasse skal selv forvalte rundboldspillet,
mens resten af klassen får undervisning i sprint
og starter fra startblokke. Der opstår diskussioner
om, hvem der skal være opgiver, hvem der
skal være ude og inde, hvornår man ikke nåede
at komme forbi keglen osv. De løser problemerne
med megen råben og skrigen, og spillet
bliver udlevet for fuld kraft.
Pigerne spiller i den anden ende af græsmarken.
Her sørger den kvindelige lærer for, at alt foregår
kontrolleret og uden skænderier. Alt foregår
meget langsomt, nogle står indimellem på hænder,
og fire af pigerne stiller sig ved siden af
hinanden og opfører en dans, mens de er ude
‘i marken’. Det tager lang tid at fange bolden.
De fleste, på nær nogle få, ser ud til at være ret
uengagerede i spillet.
Eksemplet kan fortælle, at læreren har stor indflydelse
på, hvilken dynamik der skabes i
timerne. Engagement og motivation kan dræbes
ved for megen kontrol og for få forventninger
til elevernes evne til at klare sig selv.
Alternative regler
I 5. klasse har læreren lovet, at når opvarmningen
i hallen er overstået, så skal de ud og
spille fodbold. Klassen glæder sig tydeligt. De
skynder sig og tysser på hinanden. Da de kommer
ud, beder læreren dem sætte målene op,
men omvendt, så de vender bort fra banen. De
skal spille til omvendte mål. Alle brokker sig
højlydt, og børnene er godt sure, da læreren
fastholder sin beslutning og lader klassen gennemføre
det alternative fodboldspil. De gør det,
men uden større begejstring. I denne 5. klasse
er børnene meget bevidste om reglerne i de traditionelle
boldspil, som de enten har lært i
klubben eller i skolens idrætstimer. Det er for
stor en skuffelse uden varsel at skulle spille
noget helt andet end det, de havde forventet.
De kan ikke se meningen med de alternative
regler og opfatter det som pjattet og en provokation
mod det, de kan og kender.