BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

For DGI er det et grundlæggende synspunkt, at
foreningerne inden for grundlovens rammer må
have fuld frihed til at tage de aktiviteter på programmet,
de måtte have lyst til. Det bør være
utænkeligt med en afgrænsning af aktiviteter
med henvisning til, at disse emner også udbydes
på erhvervsmæssige vilkår. Erhvervsliv og
antal arbejdspladser er ikke al tings målestok.
Opgaver og aktiviteter, som tidligere udfoldede
sig i familien eller foreningslivet, tilbydes nu af
virksomheder. Det er fint nok, men bør ikke
medføre indskrænkninger i foreningslivets
handlemuligheder.
Samtidig er det afgørende, at en forening er en
forening, når den kalder sig en forening. Det vil
sige, at den har et formål og et sæt vedtægter,
og at den er et nonprofitforetagende, som deltagerne
har et medlemsforhold til. Det vil sige, at
de betaler for et medlemskab og ikke per gang,
de deltager i aktiviteten.
FIGUR 18
Grunde til at dyrke idræt (højst to) (i %).
Fællesskab
Være i form
Sjov, oplevelse, spænding
Godt helbred
Vægtkontrol
Stresse af
Præstation
Være udendørs
Koncentration
Konkurrence
127
IDRÆT OG IDENTITET
Idrætsudøvelse er en dannelsesproces, hvor personlige
kropslige erfaringer gennemleves inden
for en given idrætskulturs normer, regler og
menneskesyn. Samtidig er idrætten en af nutidens
største leverandører til mytiske historier
om tilværelsen, hvad enten myten er syndefaldet
(f.eks. dopingmisbrugere) eller gudedyrkelsen
(af f.eks. Mikael Laudrup). Den store mytefortæller
er tv.
Idræt kan sætte hele det menneskelige følelsesregister
i spil og appellere til både de ædle og
de mere nedrige følelser i os. Både oplevelsen
som publikum og deltager i idræt tematiserer
modsætningerne retfærdighed – snyd, sundhed
– sundhedsskadelig, medmenneskelighed – foragt,
demokrati – diktatur, individualitet – fællesskab.
Idrætten er således et bidrag til kulturel
bearbejdning af helt centrale områder af
vores tilværelse. Fra moderne psykologi ved vi,
at det kropslige og de følelsesmæssige sider af
vores personlighed har stor betydning for vores
identitetsdannelse.
Dopingmisbrug, anoreksi, økonomisk spekulation
og omgåelse af skatte- og momslovgivning
er eksempler på, at vi ikke kan tage for givet,
at de værdier, der indlæres i forbindelse med
idrætten, altid er positive.
Kilde: A Pan-EU survey on consumer attitudes to physical activity, body weight and health. EU-kommissionen, 1999.
15-24 år
25-44 år
45-64 år
65+ år
0 10 20 30 40 50 60