BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

Mange mener, at bevægelse og krop er ét, mens hovedet er noget andet. Når barnet kommer i skole, bliver det bedt om at sidde stille, for nu skal det lære at læse, skrive og regne. Typisk vil de voksne ét: Først hovedet, så kroppen, hvor barnet derimod er udstyret med en intuitiv fornemmelse for det modsatte, altså kroppen før hovedet. Voksne ville sige: “Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene”. Børn ville omvendt sige, at “hvad man har i benene, det har man også i hovedet”. Den sidste formulering er den mest korrekte. For netop de erfaringer, barnet gør med sin krop, er grundlaget for udviklingen af såvel personlighed som intellekt. Barnets bevægeudvikling går først og fremmest ud på at lære nogle grundlæggende bevægemønstre som at kravle, gå, løbe, hoppe, springe og kaste. Men barnet skal også lære at tilpasse disse bevægemønstre til den aktuelle situation. I udviklingsforløbet lærer barnet to forskellige færdigheder, nemlig evnen til at bevæge sig og evnen til at orientere sig i det rum, kroppen bevæger sig i. Samtidig lærer barnet også kropsbevidsthed. Ikke bare viden om kroppen, men også om evnen til at forestille sig bevægelser. Barnets kropslige udvikling kan på den måde opfattes som et vigtigt grundlag for dets sjælelige udvikling. RYTMEN SOM BÅDE SANS OG BEVÆGELSE Vi lever i et rytmisk univers. Årstiderne skifter regelmæssigt, og dag følger nat. Også kroppen har sine rytmer. I løbet af dagen har vi perioder med hurtig og langsom hjerneaktivitet, hvilket bevirker, at vi på nogle tidspunkter af dagen er bedre til at lære end andre. Når vi taler sammen, spiller rytmen en afgørende rolle. Talesprog synkroniseres med kropssprog og mimik. Samtidig synkroniseres dette rytmiske mønster med samtalepartnerens kropsrytme. Lidt ligesom når man danser sammen. Rytmen koordinerer kroppens bevægelser og samspillet mellem de fysiologiske processer. Har børn problemer med motorikken og besvær med at lære eller huske, kan det ofte reduceres eller helt afhjælpes ved træning af barnets rytmesans. 164 BØRN I BEVÆGELSE Et barn, som har et positivt forhold til sin egen krop og som kan bruge den ubesværet i alle typer leg, har de bedste muligheder for at spille sammen med det miljø, det lever i. Et barn som kan bruge kroppen på en ubesværet måde, opfatter tryghed ved sin krop. At lege indebærer involvering og deltagelse med hele kroppen. Derfor udvikler barnet i høj grad tro på sig selv og på egne kompetencer ved hjælp af kropslig aktivitet. Børn som er motorisk usikre, bliver da også let holdt udenfor legen. En motorisk sikker krop er indgangen til samspil, samhandling og dermed grundlæggelsen af sociale kompetencer. I børnehaven er der mulighed for fysisk aktivitet både inde og ude. Specielt udenfor er der gode muligheder for fysisk udfoldelse. På udendørs legepladser er der ofte en del redskaber, som inspirerer til at klatre, hænge, slænge, glide, balancere. Der er mulighed for at løbe, hoppe, kaste, huske, vippe, bære, trille, cykle og lave sanglege. Om vinteren giver sneen også gode muligheder, med eller uden ski eller skøjter på fødderne. “UBRUGTE BØRN” Fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling af børn og unge. Stadig færre børn oplever at tage del i fysisk aktivitet på eget initiativ. Sammenholdt med ændringerne i samfundsstrukturen gennem de senere år bliver det så meget desto vigtigere, at skolen tilrettelægger en række alsidige tilbud om fysisk aktivitet, som børnene selv kan tage initiativ til, så disse aktiviteter bliver båret af lysten til bevægelse.
De lange skoledage, video, elektroniske spil og computere har stor tiltrækningskraft. Meget trafik ved skoler og lignende har medført, at færre og færre skoleelever får lov at cykle til og fra skole. Også til øvrige fritidsaktiviteter og kammerater, bliver de oftere i dag kørt af forældre. Disse omstændigheder har medført begrebet “ubrugte børn”. Flere og flere børn bærer præg af, at de er for passive. Fedme, problemer med holdningen, muskelsvaghed, knogleskørhed og ringe hjerte- og lungekapacitet bliver i stigende grad “hverdagsfænomener” helt ned i førskolealderen. Leg og bevægelse bør derfor dominere de første skoleår. Dette stiller naturligvis nogle krav til både det fysiske undervisningsmiljø, til organiseringen af skoledagen og ikke mindst til de lærere og pædagoger, som beskæftiger sig med disse børn. Det fysiske undervisningsmiljø bør være udformet således, at det inspirerer til bevægelse. Der er mange muligheder på dette område, – også uden at det koster en umådelig masse penge. Ofte kan man komme langt med utraditionel tankegang og opbrydning af normer. FOSTRET SANSER BEVÆGELSE Allerede i fostertilstanden fornemmer fostret bevægelse via de vestibulære og kinæstetiske sanser. Det vil sige, at inden begyndelsen, er oplevelsen af bevægelsen. Efter fødslen bruger det nyfødte barn sin motorik til at gribe efter genstande i dets umiddelbare nærhed. Senere gør motorikken barnet mobil, hvorved sansning og perception mangedobles. Med motorikken som basis griber og begriber barnet sin omverden. Med motorikken som katalysator udvikler barnet et komplekst samspil mellem perceptuelle og sproglige færdigheder. Læsning og skrivning kan betragtes som eksempler på en høj grad af kompleksitet i barnets kombination af basale indlæringskanaler. 165 DET VESTIBULÆRE SYSTEM, BEVÆGELSESSANSEN Tidlig sensorisk integration – hjernens evne til at organisere og tyde sensorisk stimuli – er især afhængig af to af de grundlæggende sanser, nemlig bevægesansen og berøringssansen. Bevægelse opleves gennem det vestibulære system. Ved hjælp af væske i det indre øre, som bevæger sig, når barnet bevæger sig, sendes informationer til hjernen gennem det vestibulære system. Denne information fortæller barnet, hvor dets krop er (op, ned, liggende på maven, liggende på ryggen m.v.) og hvordan det bevæger sig (langsomt, hurtigt, rundt, forover, bagover m.v.). Den kinæstetiske sans kaldes også for stillingssansen eller muskel-led-sansen. Den hjælper børn til at udvikle præcise bevægelser og kropsbevidsthed. Den udvikles senere end de to andre, primitive sanser, følesansen og labyrintsansen, og dette betyder, at er der problemer med en af disse tidligere udviklede sanser, vil den kinæstetiske sans halte. Dette kan bevirke, at barnet bliver klodset. Den kinæstetiske sans, labyrintsansen og følesansen danner sammen med vores syn grundlaget for balancen og dermed for al bevægelse. Det er afgørende for børns motoriske udvikling, at de tre sanser fungerer godt. Stillingssansens sanseorgan består af nogle små “følere”, som sidder i alle muskler, sener og led i hele kroppen. Disse fortæller hjernen, hvordan kroppens stilling er. Kan man mærke, hvor ens krop er, kan man også bedre udføre præcise bevægelser. Sansen hjælper også med til, at barnet udvikler sin rum-retningsfornemmelse og bevidstheden om, at kroppen har to sider, højrevenstre-fornemmelsen. Desuden virker stillingssansen stabiliserende på kroppens muskelspænding. Har man lav spænding, bliver kroppen “slasket” og ofte også hypermobil. Er der for høj spænding, er kroppen spændt unødigt. Problemer med den kinæstetiske sans/stillingssansen afhjælpes med at stimulere alle tre sanser, primært grundlaget, som er labyrint- og følesanserne. Stillingssansen stimuleres hver eneste gang, barnet selv laver en aktiv bevægelse.
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12:
Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14:
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16:
Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18:
SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20:
Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22:
Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24:
En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26:
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28:
FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30:
Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32:
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34:
fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36:
18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38:
Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40:
Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42:
D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44:
RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46:
Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48:
hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50:
BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52:
Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54:
Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56:
Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58:
gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60:
Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62:
LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64:
er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66:
MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68:
Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70:
Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72:
En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74:
REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76:
STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78:
BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80:
I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82:
SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84:
• Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86:
HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88:
4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90:
DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92:
Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94:
Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96:
der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98:
Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100:
NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102:
IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104:
Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106:
Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108:
1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110:
Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112:
“Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114: Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116: Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118: Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120: HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122: Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124: Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126: FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128: For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130: målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132: aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134: SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136: NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138: selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140: PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142: Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144: Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146: BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148: Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150: BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152: Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154: • Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156: Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158: Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160: AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162: Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163: HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 167 and 168: At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170: Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172: Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174: For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176: HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178: FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?