BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

SUNDHED, SOCIAL ULIGHED
OG SUNDHEDSAKTIVITER – NOGLE
EMPIRISKE UNDERSØGELSER
Tre undersøgelser inddrages. For det første en
undersøgelse af sammenhænge mellem social
baggrund og børns sundhedsadfærd fra HBSCprojektet
(Health Behaviour in School-aged
Children), som er et internationalt forskningsprojekt
(jf. Holstein, 2003). I alt deltog 30 lande
i 2001, og flere kommer til i efterfølgende dataindsamlinger.
For det andet en analyse af datamaterialet
om sammenhænge mellem børns
idræts- og motionsvaner set i relation til selvopfattet
helbred og trivsel. For det tredje en kvalitativ
undersøgelse, der inddrager børns egne
beretninger om deres valg af sundhedsadfærd og
de dilemmaer, der kan være forbundet hermed.
Gennemgangen af de tre undersøgelser følger
samme skabelon:
• en beskrivelse af undersøgelsens formål,
metode og datagrundlag
• resultater vedrørende sammenhænge mellem
sundhed og social baggrund
• en diskussion af undersøgelsens fund i relation
til de fire teser om den sociale baggrund
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED,
TRIVSEL OG SUNDHEDSADFÆRD
(HOLSTEIN, 2003)
Denne del af HBSC-undersøgelsen har til formål
at belyse forskelle på børns sundhed, trivsel og
sundhedsadfærd, som kan forklares ved den
sociale baggrund. Aldersgruppen rummer 11-,
13- og 15-årige børn og unge, som forventes at
være påvirket forskelligt af baggrundsfaktorer i
såvel familie som kammeratskabsgruppen. Data
indsamles via udsendelse af spørgeskema til et
stort repræsentativt udsnit af aldersgrupperne
hvert 3. eller 4. år, og undersøgelsen gennemføres
på samme måde hver gang og i alle lande
for at styrke sammenligneligheden af data. Der
er gennemført i alt fem surveyundersøgelser
i Danmark 1984-1998, og senest er dataindsamlingen
foretaget i 2002. I alt har 13.000
elever deltaget i undersøgelsen i Danmark.
17
Spørgeskemaet, som sendes ud til udfyldning i
udvalgte danske skoler, rummer en kerne af
spørgsmål om 1) sociodemografiske forhold, 2)
helbred, 3) sundhedsadfærd og 4) psykosociale
forhold. Derudover inddrages årets tema, som
har været emner som rygning, motion, socialt
netværk, skolen som arbejdsmiljø og skader
samt social ulighed.
I analysen af social ulighed og sundhed anvendes
spørgsmål om social baggrund, som knytter sig
til forældres erhverv. I undersøgelsen er spurgt
til forældres arbejde, som derefter er kodet ind,
så forældre placeres efter en socialklasseskala fra
I til VI. Socialgruppe I er akademikere og ledere
af store virksomheder. Socialgruppe II er lærere,
selvstændige erhvervsdrivende, mindre firmaer.
Socialgruppe III er gårdejere, murermestre, sygeplejersker.
Socialgruppe IV er faglærte arbejdere,
sygehjælpere. Socialgruppe V er ikke-faglærte
arbejdere, funktionærer med rutinearbejde, fx
portører, og socialgruppe VI er folk, der lever
af overførselsindkomst, fx social pension el.
bistandshjælp (ibid., 38-39). I analysen slås
socialgruppe II-IV sammen med henblik på at
belyse yderpositionerne I, V, VI sammenlignet
med den brede midtergruppe.
De resultater, der skal trækkes frem her i artiklen
under hensyn til dens formål, er, hvorvidt
der er sociale forskelle på børn 1) om de udviser
risikoadfærd og om de 2) ikke udviser sundhedsfremmende
adfærd.
TABEL 1
Andel af de 7-15-årige, der i 1987, 1993 og 1998 går fast til
sport og motion hver uge, fordelt efter køn (i %).
Socialgruppe I II-IV V VI
Trivselsindikator
Ikke glad for livet 4 6 7 8
Føler sig ensom 6 5 8 11
Føler sig udenfor 24 24 30 35
Føler sig hjælpeløs 11 18 22 26
Har ikke selvtillid 18 26 30 36
(Fra Holstein, 2003, 41)