BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Den del af året, hvor vejret ikke er så meget til
den slags aktiviteter udendørs, anvendes skolens
gymnastiksal til lignede og andre aktiviteter.
Projektet involverer altså først og fremmest
1.-3. klasse. Men der er igangsat en del aktiviteter,
der skal få ringene til at brede sig i vandet.
Det er blandt andet sket i form af, at hele skolen
opfordres til de 15 minutters ekstra aktivitet
om dagen. Nogle 4. klasses piger underviser
andre af skolens elever i rytmisk gymnastik og
to drenge fra henholdsvis 5.- og 6. klasse dyrker
jiujitzu, og underviser andre af skolens elever.
På samme måde er både håndbold, fodbold og
basket blevet afprøvet og udbredt, når de øvrige
elever end 1.-3. klasse 1-2 gange om ugen “har
ansvaret” for nogle fysiske aktiviteter.
Skolen deltager hvert år i Skolernes Motionsløb
og en fælles kommunal idrætsdag. Sidste år
deltog skolen i ABC, “Alle Børn Cykler”, med
mange deltagere. Faktisk blev der sat en seddel
op i fællesarealet om hvor mange cykler, der
kunne tælles i cykelskuret for hver dag, og det
inspirerede mange flere til at tage cyklen – også
lærere…
Om skolen kan mærke en øgning i koncentrationsevnen
hos børnene, tvivler de på nuværende
tidspunkt på. Men der er heller ikke sigtet
efter en her-og-nu-effekt, snarere en mere
langsigtet. Projektets formål er primært at give
den enkelte elev handlekompetence således, at
han eller hun selv kan foretage de sunde valg.
En holdningsbearbejdelse er uden tvivl et nået
mål allerede, og samtidig kan skolen sige, at de
har fået utroligt glade og veloplagte børn, og
ingen overvægtige elever.
169
MOTORIK PÅ PROGRAMMET
På Hasle Skole i Århus Vest indgår motorisk
træning som en del af tilbuddet om specialundervisning.
I børnehaveklassen bliver alle børn screenet og
der findes ud af, hvilke der har specielle behov.
Fire timer om ugen er der så mulighed for at
stimulere børnene på disse områder. Forløbet er
generelt på et år, somme tider længere. De fire
timer er fordelt på to motoriktimer og to timer
med pædagogisk kinesiologi. Sidstnævnte metode
er endnu ikke så udbredt, men anvendes dog på
flere af landets skoler. I disse timer er vægten
lagt på det sociale, at børnene trives både med
sig selv og sammen med andre i en gruppe.
Dette handler meget om at tilgodese børnene
som de små individer de er, med fokus på følelser
og opbygning af selvtillid og selvværd.
I den motoriske træning er drenge og piger hver
for sig. Det er forskellige behov de har, har det
nemlig hurtigt vist sig.
Pigerne, der har behov for stimulation på området,
er de meget forsigtige piger med et ofte
nærmest selvudslettende væsen. Med dem laves
aktiviteter i gymnastiksalen, som kan bidrage
til at give dem mere selvtillid. Det kan være i
form af leg, dans og brug af redskaber. Alt det,
de siger de ikke kan og ikke tør, får de at vide
at de kan, og de prøver og ser, at det kan de
godt. De gentager og oplever succes. Også grupper
af piger i ældre klasser som for eksempel
fungerer dårligt socialt, kan have gavn af projektet
med fysisk udfoldelse i fællesskab.
Drengenes behov går ofte på det grovmotoriske
– nogle gange også det finmotoriske. Men samtidig
også på almindelig opdragelse, – motorisk
og socialt. De skal lære at fungere i grupper og
at bruge andre “redskaber” i omgangen med
andre mennesker end at sparke og slå.