BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Foreningen vil fortsat være “medlemsbaseret”,
selvom medlemskabet ikke spiller den store
rolle for de aktive, og den vil fortsat være ledet
af en bestyrelse bestående af frivillige valgt på
den årlige generalforsamling. Men bestyrelsen
har kun det overordnede besluttende ansvar
uden daglige praktiske forpligtelser, som klares
af den eller de ansatte. Og til forskel fra det
kommercielle motionsinstitut er der ingen ejere
eller aktionærer, der skal tjene penge på aktiviteterne.
Hvis foreningen får overskud, kan den
bruge pengene på at investere i bedre træningsfaciliteter
eller redskaber, sende instruktørerne
på kursus, lave spændende arrangementer for
medlemmerne eller gøre noget for at få flere
børn til at gå til idræt. Foreningen indretter sig
altså efter udviklingen på motionsmarkedet,
men kan give en bedre service end den traditionelle
gymnastikforening til en billigere pris end
de kommercielle motionscentre. Derfor vil foreningen
være attraktiv for “kunderne” – men
ikke fordi de søger nogle specielle foreningskvaliteter,
kun fordi den er bedre og billigere.
Den inkluderende helseforening
Men hvis nu lederne og initiativtagerne har
nogle idealer for idræt og motion i foreningsregi
såsom fællesskab, demokrati, frivillighed og
fælles ansvar. Er det muligt at realisere dette
omkring nye træningsformer for sundhedsfremme.
Tilsvarende “serviceforeningen” må
denne forening også give mulighed for at gå til
træning på forskellige tidspunkter, der passer
ind i den enkeltes omskiftelige hverdag – fleksibilitet
er et nøgleord. Faste træningstider på
faste hold udelukker fra starten mange. Derfor
må “holdfællesskaberne”, som kendetegner den
traditionelle gymnastik, afløses af mere frit
valgte fællesskaber, hvor man går til motion
sammen med et par veninder, men ikke nødvendigvis
på samme tidspunkt og på samme
hold fra gang til gang.
117
Endvidere må de fysiske rammer gøres mere
hyggelige og indbydende, end vi kender i de
fleste gymnastikforeninger. De gamle gymnastiksale
med kolde baderum er i sig selv en vigtig
årsag til, at mange fravælger foreningen.
Foreningen skal i højere grad være et “sted”
end en “organisatorisk ramme”. Det er “stedet”,
der samler medlemmerne, det er her, man mødes
med andre, før og efter træningen, det er her,
man bliver hængende lidt efter træningen, fordi
der er så hyggeligt, og fordi man kan sidde og
læse lidt, få en sludder med en veninde og gå i
dampbad eller i solarium. Jamen kræver alt
dette ikke en masse arbejdskraft, ansættelse af
folk osv.? Ikke nødvendigvis. Der er i dag foreninger,
der har oprettet fitnessafdelinger, hvor
folk kommer for at træne i bl.a. spinning og
styrketræning, som udelukkende drives ved
frivillig arbejdskraft. Hvis “stedet” og “miljøet”
er spændende, kan man også få folk til at stå i
cafeen og stå for arrangementer.
Ud over “træning til musik” skal foreningen
også give tilbud om andre individuelle træningsformer
– fitness, afspænding mv. Og stedet må
gerne have blade om træning, sundhed og samliv.
Foreningen skal afholde foredrag eller cafédiskussioner
om emner, der relaterer sig til
sundhed, krop, bevægelse og fysisk aktivitet,
og med mellemrum får medlemmerne mulighed
for at prøve andre træningsformer – fx tango,
mavedans og capoeira.
Foreningen – eller “stedet” – skal give mulighed
for, at grupper kan benytte lokalerne til selv at
organisere træning uden en formel træner – som
man gør på mange arbejdspladser og i boligforeninger
– og vejlede gruppen deri. Gruppen kan
så selv “booke” sig inden for de tidsrum, hvor
lokalerne er afsat til “fri træning”.
Til forskel fra “serviceforeningen” er indflydelse,
medansvar og frivilligt engagement bærende
principper. Aktiviteterne må udspringe af medlemmerne
lyst og engagement, og når lysten til
en aktivitet er forsvundet, ja så skal den høre
op. Men det kræver nytænkning at gennemføre
det. Et dynamisk “sted” for dyrkelsen af kroppen
forvaltet af medlemmerne selv.