BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

Når det viser sig, at sundhed især bygger på de individuelle forudsætninger, som handler om evnen til at mestre tilværelsen og tage magten over eget liv, og at sundhedsadfærd udtrykker, hvorvidt dette lykkes, så vil den sundhedsfremmende indsats gå ud på at hjælpe børn og unge til at opbygge denne evne til at ‘magte’ tilværelsen og dens udfordringer. En empowermentstrategi vil være velegnet og sigte imod den sociale kontekst. Det vil sige, at lokalmiljøet, skolen, familien og gruppen skal også i fællesskab have muligheder for at styrke deres samlede ressourcer, og derigennem kunne opstille visioner for det ‘sunde’ liv og handlestrategier. Netværksperspektivet Socialt netværk har afgørende betydning for sundhedsadfærden, som vi har set det, og er det tredje og måske vigtigste perspektiv, idet det binder de to foregående perspektiver sammen. En intens oplevelse af tilhørsforhold er, som vist, det, der har størst gennemslagskraft på børns sundhed, både på trivsels- og sundhedsadfærdskomponenten og indirekte via oplevelse af selvværd og mestringsevner. Når vi inddrager socialt netværk som et vigtigt aspekt af forebyggelsen med idræt i fokus, drejer det sig om indsatser, der indbygger tilknytning og fastholder børn og unge i det idrætslige fællesskab. Det vigtige er at skabe en social kontekst, som børn føler, at de hører til. Et sted, hvor der forventes noget af en, men også et sted, man bliver hentet ind i. Det er jo netop dette fællesskab, der mangler for børn, som trives dårligt, og som holder sig væk fra idrætten. Det gælder både for familien, gruppe, skolen og fritiden, at udsatte børn savner det fællesskab, der giver følelsen af, at man har betydning som menneske. Hvis det kan lykkes at skabe forebyggende indsatser, der indbygger tilknytningsdimensionen, flyttes vægten først rigtigt fra et individ til et kulturplan. Herved er vi tilbage i helhedssynet, som er lagt frem ovenfor. Endvidere ligger der i netværksperspektivet en bestræbelse på at inddrage gruppen i forebyggelsesarbejdet frem for den enkelte i en individualisering af problemerne. Sidstnævnte forslag vil ikke bare gavne den enkelte, men også øge mulighederne for en forebyggelsesmæssig indsats, som vil få større succes. 24 Ved denne fokusering kommer vi måske også en del af marginaliseringsproblematikken til livs. Det, at idrætten som social arena i sig rummer en risiko for udstødningsmekanismer eller selektion, der ser ud til at ramme de svageste. Og dette er vel en af de største udfordringer, hvis idrætten skal være et forebyggende tilbud til alle? AFSLUTNING Konklusionerne er meget tydelige. Børn og unge fra ringere sociale kår er fraværende i statistikker om børn, der dyrker idræt som en del af den sundhedsfremmende adfærd. Dette kan være en tikkende bombe for vores folkesundhed i det danske samfund. Hvis vi antager, at den givne sundhedsadfærd har tendens til at blive ført videre fra barne- og ungdomslivet ind i voksenlivet, ser vi en risiko for, at de sociale forskelle reproduceres og bliver til fortsatte forskelle i helbred, trivsel og sundhed senere i livet. Det, vi ofte ser fremhævet som nogle af den organiserede idræts goder og sundhedsmæssige fordele, er, at den indebærer muligheder for at udvikle sociale relationer, at have det sjovt sammen med andre, lege og udvikle sig i fællesskab, men det ser altså kun ud til at gælde for de ca. 80 procent ressourcestærke grupper i vores samfund. Mens de børn og unge, der befinder sig i samfundets sociale yderpositioner, ca. 20 procent, slet ikke kommer i idrætten eller ‘hægtes’ måske alt for hurtigt af igen, selv om de forsøger sig. En anden problemstilling, som trænger til yderligere udforskning, er forholdet, at antallet af idrætsaktive store skolebørn og unge ser ud til at være faldende fra 1998 til nu. Det vil sige, at ikke kun socialt udsatte grupper, men også andre børn og unge ser ud til at finde idrætten mindre attraktiv end deres jævnaldrende i andre lande. Så i en fornyelse af den sundhedspolitiske indsats, der vægter idrættens sundheds- og uddannelsesmæssige betydning højt, må det anbefales at tage højde for de fremlagte problemstillinger, som for det første giver anledning til at fokusere på de udsatte gruppers særlige behov. For det andet giver anledning til at tage idrættens organisationsformer og rolle i de unges liv op til nye overvejelser.
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds). Health and Health Behaviour: Health Policy for Children and Adolescents issue. International Report. WHO Policy Series. Due, P. (red.) (2003). Skolebørnsundersøgelsen 2002. Rapport fra HBSC-data 2002 (in press). Dishmann, R. K. (1991). Determinants of participation in physical activity. In: C. Bouchard, R.J. Shepard, T. Stephens, J. R. Sutton & B. D. McPherson (eds.). Exercise, fitness and health. Champaign: Human Kinetics, 75-101. Holstein, B. (2003). Et enestående forskningsprojekt. I: Jørgensen, P.S., Holstein, B. & Due, P. (2003). Sundhed på vippen. En undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag, 26-37. Holstein, B. (2003). Social uligheder i sundhed og trivsel. I: Jørgensen, P.S., Holstein, B. & Due, P. (2003). Sundhed på vippen. En undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag, 37-49. Jensen, B. & Due, P. (2003). Børns motion, sundhed og trivsel. I: Jørgensen, P.S., Holstein, B. & Due, P. (2003). Sundhed på vippen. En undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag, 106-119. Jensen, B. (2002). Sundhed og sårbarhed. Store børns beretninger om sundhed og hverdagsliv. København: Hans Reitzels Forlag. Jensen, B. (1999). Kompetencebegrebet – anvendt i en analyse af børns trivsel i eliteidrætten. København: Danmarks Lærerhøjskole. Jensen, B. & Hjorth Andersen, B. (1998). Børn og eliteidræt – i tal. Delrapportering af forskningsprojekt. København: Institut for Idræt. Jørgensen, P.S. (2003). Unge og sundhed – har vi et problem i Danmark. I: Jørgensen, P.S., Holstein, B. & Due, P. (2003). Sundhed på vippen. En undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag, 11-26. Jørgensen, P.S., Holstein, B. & Due, P. (2003). Sundhed på vippen. En undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag. 25
Page 1 and 2: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4: Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6: 58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8: BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10: FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12: Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14: FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16: Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18: SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20: Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22: Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23: En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 27 and 28: FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30: Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32: HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34: fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36: 18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38: Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40: Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42: D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44: RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46: Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48: hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50: BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52: Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76:
STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78:
BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80:
I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82:
SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84:
• Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86:
HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88:
4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90:
DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92:
Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94:
Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96:
der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98:
Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100:
NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102:
IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104:
Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106:
Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108:
1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110:
Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112:
“Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114:
Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116:
Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118:
Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120:
HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122:
Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124:
Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126:
FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128:
For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130:
målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132:
aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134:
SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136:
NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138:
selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140:
PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142:
Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144:
Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146:
BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148:
Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150:
BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152:
Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154:
• Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?