BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I<br />
KONDITIONSTALLET I BEFOLKNINGEN?<br />
Hos 9-årige findes kun én tidligere undersøgelse<br />
at sammenligne med. Det er Odense<br />
Skolebørnsundersøgelsen, som gennemførtes i<br />
1985. Her anvendtes de samme metoder til<br />
bestemmelse af konditionen (9), som blev<br />
anvendt i 1997/98. Det gennemsnitlige konditionstal<br />
for 9-årige piger har ikke forandret sig,<br />
men der er sket en polarisering. Der er blevet<br />
flere piger med ringe kondition, ligesom de<br />
bedste er blevet bedre. Set ud fra et sundhedsmæssigt<br />
synspunkt er det ikke godt, fordi det<br />
kun er blandt de ringeste, at de metaboliske<br />
problemer eksisterer – og dem er der blevet<br />
flere af. Der er ikke nogen fysiologisk sundhedsmæssig<br />
værdi af at forbedre konditionen<br />
hos de bedste. Hos de 9-årige drenge er der sket<br />
et markant fald i konditionen. Blandt den dårligste<br />
fjerdel er faldet således på 15 %. Konditionstallet<br />
er et mål for den maksimale energiomsætning<br />
per kilo legemsvægt, og det registrerede<br />
fald dækker for halvdelens vedkommende<br />
over en stigning i legemsvægten (fedt) og den<br />
resterende halvdel af forringelsen forklares ud<br />
fra en mindre iltoptagelse. Som det fremgår af<br />
ovenstående, så kan vægtforøgelse skyldes en<br />
forringelse i iltoptagelsen, fordi insulinfølsomheden<br />
forringes.<br />
Hos 15-årige findes der flere data. De ældste<br />
undersøgelser går tilbage til 1938 fra USA (10),<br />
men der findes også senere studier fra både<br />
Europa og USA med sammenlignelige målinger.<br />
Fra Danmark findes data fra 1983 (11), hvor<br />
konditionstallet måltes med direkte måling af<br />
den maksimale iltoptagelse i et repræsentativt<br />
udsnit af 15-19-årige. Sammenholdt med EYHS<br />
kan man se, at der ikke er sket ændringer hos<br />
15-16-årige drenge i konditionstallet. Der er<br />
således ikke sket nogen forringelse hos drenge<br />
31<br />
i denne aldersgruppe siden 1938, hvilket nok<br />
kan undre, set i lyset af dommedagsprofetier<br />
om fedmeepidemier (12). I EYHS er gruppen af<br />
15-årige (født 1982) vokset op i hjem, hvor<br />
pc’er ikke var almindelige, medens de var små.<br />
Det er muligt, at denne konklusion allerede skal<br />
revurderes, når 9-års-gruppen fra EYHS er blevet<br />
15 år, hvilket sker om et år. Hos de 15-årige<br />
piger er der også sket en polarisering, men de<br />
ringeste piger er på niveau med det, man så hos<br />
piger i 1983, hvorimod de bedste piger er bedre<br />
end tidligere set. Dette kan skyldes den forøgede<br />
deltagelse i organiseret idræt hos piger, samt<br />
den forøgede fokus på det at ‘være fit’ (13).<br />
FIGUR 8<br />
Forandring over tid i VO2max hos 9-årige drenge.<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
VO2max (ml O2 min -1 kg -1) 1985 1997<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
Fig: Data er en sammenligning af Odense<br />
Skolebørns Undersøgelsen og EYHS.<br />
FIGUR 9<br />
Forandring over tid i VO2max hos 9-årige piger.<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
Deciler af konditionstal<br />
VO2max (ml O2 min -1 kg -1) 1985 1997<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
Fig: Data er en sammenligning af Odense<br />
Skolebørns Undersøgelsen og EYHS.<br />
Deciler af konditionstal