BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Den påviste sociale ulighed i sundhed, som
blandt andet knytter sig til omfanget af idrætsaktivitet,
genfindes i den internationale litteratur
(jf. bl.a. Dishman, 1991). Det kan ikke udelukkes,
at denne ulighed i motionsadfærd kan
være en af de medvirkende årsager til den sociale
ulighed i sundhed, der eksisterer blandt voksne.
Men som HBSC-data antyder, er der også nye
problemstillinger på vej vedrørende børns og
unges motionsvaner, som ikke kun kan tolkes
ud fra tesen om den sociale baggrunds betydning.
Der kan være tale om, at børn og unge
finder andre aktiviteter og tilbud mere attraktive
end idrætten. En problemstilling, som falder
uden for denne artikels formål, men samtidig
en problemstilling, som må tages op undersøges
nærmere, når de sundhedspolitiske strategier
tages op til revision.
Sammenfattende viste undersøgelserne imidlertid,
at idrætsaktive børn trives bedre både helbredsmæssigt
og socialt end ikke idrætsaktive
børn. Men som tidligere antydet behøver forklaringen
ikke være selve idrætsdeltagelsen og
motionen. Det kan også tolkes som, at det er de
ressourcestærke børn og unge, der dyrker idræt.
En anden forklaring kan være, at børn og unge,
der kommer i idrætten, derigennem får venner
og sociale netværk. Som i sig selv fungerer som
sundhedsbuffere.
Men hvordan er de faktiske sammenhænge
mellem omfang af idræts-/motionsaktivitet og
sundhed og trivsel?
TABEL 3
Helbred og trivsel i grupper med forskellig ugentlig motionsaktivitet,
(i %).
Lidt/ingen motion 3 timer 4-6 timer > 6 timer
(0- 1/2time)
Meget god form 10 13 22 41
Meget godt helbred 39 41 40 62
Føler sig lykkelig 23 31 37 45
Føler sig aldrig ensom 56 62 70 76
20
Tabellen viser, at det at være fysisk aktiv gerne
i over 6 timer ugentlig er stærkt forbundet positive
sundhedsmæssige konsekvenser på alle indikatorer.
Vender vi tilbage til artiklens grundproblemstilling
vedrørende de sociale forskelle
på idrætsaktivitet og dens sundhedsmæssige konsekvenser,
får vi herigennem yderligere sandsynliggjort
den antagelse, at samfundets svageste
socialgrupper er udsatte på flere måder med
sundhedsmæssige konsekvenser.
Konklusionen underbygger og udvider den tidligere
konklusion med idrættens sundhedsmæssige
konsekvenser. Den sociale ulighed i sundhed
ser altså ud til, efterhånden som analyserne
skrider frem, at være en yderst kompleks problemstilling,
som ikke lige lader sig forklare
eller løse ved fx at foreslå mere ‘idræt til alle’.
Resultaterne, der er lagt frem indtil, nu har
givet os nogle svar, men lægger også op til, at
vi spørger videre: Hvordan oplever børn selv
deres motionsaktiviteter, det vil sige, hvorfor
dyrker nogle børn motion – eller hvorfor ikke?
Sådanne spørgsmål kan det kvalitative studie
hjælpe os til at nærme os.
SUNDHED OG SÅRBARHED – STORE
BØRNS BERETNINGER OM SUNDHED OG
HVERDAGSLIV (JENSEN, 2002)
Vi har spurgt nogle udvalgte børn fra tre vidt
forskellige slags social baggrund (lokalmiljøet,
familien, gruppen) om deres grunde til at dyrke
motion – eller til ikke at gøre det. Oplysningerne
stammer fra en række interview med unge
i 13-års alderen, som efter at have udfyldt
HBSC-spørgeskemaet får lejlighed til selv at
fortælle om deres sundhed. Undersøgelsen inddrager
også andre sundheds- og trivselsvariabler
samt en række oplysninger om den sociale baggrund,
som den er defineret i artiklen. I det
følgende inddrages tre eksempler på, hvordan
børn og unge begrunder deres forhold til
motion. To drenge og en pige fortæller om
deres motionsvaner, og i beretningen inddrages
deres forhold til det sociale.