BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Oskar har det godt med kammeraterne i skolen
og fritiden, føler sig ‘in’ og som lidt af en
‘trendsætter’. Han fortæller om sin sundhed og
livsstil, at det er vigtigt at gøre noget for sin
sundhed. “Sporten er en rimelig vigtig interesse
for mig, og jeg dyrker sport på eliteplan. Jeg vil
gøre meget for at leve sundt”. Men selv om
Oskar er optaget af det sunde liv og motiveret
for at være fysisk aktiv langt mere end 6 timer
om ugen, er han ikke ‘hellig’, som han siger.
Det med “sport og mad er én ting, men jeg går
også til fester, og ja, jeg drikker selvfølgelig lidt
sammen med de andre”. Oskar vokser op i et
såkaldt ‘overklassemiljø’ og i en velhavende
familie. Samtidig kan vi gennem beretningen
høre, at han oplever sine forældre som nogle,
der altid er der og støtter ham økonomisk og
gennem det også at være idrætsinteresserede.
Finn føler sig udsat i gruppen af jævnaldrende
– han føler sig ‘udenfor’. Finn dyrker ikke
regelmæssigt motion, i klubber eller på anden
måde. Men når han er lidt trist til mode, dyrker
han lidt motion for sig selv bare for at komme
‘ovenpå’. Men ellers er Finns hverdagsliv “bare
lidt mere kompliceret end andres, hvis du forstår,
hvad jeg mener. Jeg er ikke den store festperson,
jeg drikker kaffe og ikke alkohol, til
fester … og det er jo ikke helt normalt”. Finn er
blevet mobbet indtil 5. klasse, og han har efterhånden
opbygget en selvforståelse, som udtrykkes
ved følgende: “jeg føler mig som lidt af en
outsider. De andre drenge … de fisker og går til
bowling og skydning og den stil … så lyder det
jo ikke særlig ophidsende, det jeg gør … jeg tegner”.
Finn vokser op i en ‘landligt miljø’ og
uden at det udtrykkes direkte, så viser det sig,
at forældrene ikke har store økonomiske muligheder
for at støtte ham. I øvrigt fylder de utrolig
lidt, når Finn fortæller, så han søger social
kontakt hos andre voksne, på gården i nærheden,
men isolerer sig fra jævnaldrende.
21
Susan ville egentlig gerne dyrke motion, hun
tænker ofte på, at det kunne være sjovt, men
hun kan ikke tage sig sammen. “Jeg dyrker kun
sport i skolen”. Susan er også lidt udenfor – og
kalder sig selv en ‘enspænder’. Det betyder “jeg
går ikke til noget som helst sport, musik eller
andre fritidsinteresser. Ja, jeg ser jo fjernsyn, og
det er jo ikke særlig godt … det er jo ikke noget
liv. Man burde jo gå til et eller andet sport.
Men jeg er doven. Susan vender flere gange tilbage
til samme tema. Det, der med “at jeg ville
rigtig gerne sport… men det er lige det, der med
at kunne. Jeg har tit tænkt på fodbold, men jeg
har hørt, at de der går til det, er startet for
lang tid siden. Så de ved meget mere, og de kan
meget mere”. Susan er overbevist om, at hun
ikke er god nok, hverken i forhold til egen
sportslig formåen eller i forhold til de ‘andre’,
som hun slet ikke mener, hun kan komme på
omgangshøjde med. Og det er nok en af grundene
til, at jeg ikke prøver”. Susan bor i samme
landlige miljø som Finn, men vi kan også genkende
det samme fænomen især hos børn, der
vokser op i et ‘hårdt belastet’ miljø, som er det
tredje lokalmiljø børn i undersøgelsen. Susan
bor alene med sin mor og oplever slet ikke at
kunne hente støtte her. Moderen har ikke selv
overskud til at foretage sig noget aktivt, ‘tage sig
sammen’, som Susan udtrykker det, og økonomien
gør, at de ikke melder sig ind i foreninger,
men også kun sjældent tager nogle steder hen,
eller oplever noget.
Vi kan tolke resultaterne ud fra de fire teser.
Aktørtesen, som ikke er så let at få øje på i de
kvantitative undersøgelser, træder tydeligere
frem her. Det at foretage sundhedsfremmende
valg er ikke lige let for alle. Oskar har det fornødne
overskud både personligt og socialt til at
foretrække en sundhedsfremmende livsstil og
være meget bevidst om sine valg. Han har en
større ‘frihed’ til at vælge, både fordi han vokser
op i en familie, der støtter ham økonomisk,
og gennem deres egen livsstil og opbakning.