BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

KAN FORENINGSLIVET FREMME SUNDHEDEN I DANMARK? Bjarne Ibsen – forskningsleder, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning SAMMENFATNING Regeringen vil gerne have foreningerne til i højere grad at deltage i folkesundhedsarbejdet. Men hvor meget kan vi forvente, at foreningerne kan og vil bidrage til sundheden i Danmark? For det første er antallet af foreninger og frivillige organisationer inden for sundhedsområdet vokset stærkt de seneste år, men det er næsten udelukkende patientforeninger og ikke foreninger for almen sundhed og forebyggelse. For det andet kan foreningens betydning for sundheden være, at fællesskab og engagement for en sag har en positiv indflydelse på sundhed. Undersøgelser viser imidlertid, at det overvejende er mennesker med stærke netværk, der melder sig ind i en forening. For det tredje kan det tænkes, at foreningerne i højere grad vil indtænke sundheden i deres aktiviteter, fx i form af en ryge-, alkohol- og madpolitik. Det er imidlertid tvivlsomt, om foreningerne vil det, fordi sådanne “politikker” vil forstyrre og måske splitte de meget afgrænsede fællesskaber, der karakteriserer foreningerne i dag. For det fjerde – og for idrætsforeningerne mest interessante – kan det tænkes, at foreningerne i højere grad kan tilbyde særlige sundhedsfremmende aktiviteter. Undersøgelser viser imidlertid, at sådanne idræts- og motionsaktiviteter først og fremmest dyrkes alle mulige andre steder end i idrætsforeninger, og de aktive deri er ikke særligt interesseret i de traditionelle foreningsværdier. Trods disse forbehold over for foreningernes muligheder for at bidrage til sundheden er der mange foreninger, som tager initiativer dertil. Inspireret af disse kan man skelne mellem to foreningstyper, hvor sundheden er i højsædet: “Serviceforeningen” og “Den inkluderende helseforening”. INDLEDNING I efteråret 2002 offentliggjorde regeringen et nyt sundhedsprogram: Sund hele livet. Den centrale overskrift på programmet er “Det fælles ansvar”, og heri ligger en markant ændring i forhold til den tidligere regerings sundhedsprogram:
“Sundhed skabes i et sammenspil mellem den enkelte, familien, og de små og store netværk og fællesskaber, som den enkelte indgår i (…) Folkesundhedsarbejdet kan bedst udbygges og udbredes ved, at vi vedkender os vores ansvar og handler herudfra (…). I fællesskaberne er vi med til at skabe hinandens liv. Fællesskaberne – eller de små og store netværk – er med til at danne og forandre vores normer. Også når det gælder vores sundhedsadfærd – og det både i positiv og negativ retning (…). Den frivillige verden spiller en stor rolle i Danmark. For sundheden er det derfor vigtigt, at “foreningsdanmark” sammen med daginstitutioner, skoler, arbejdspladser m.v. påtager sig et medansvar for sundheden.Ved at tænke sundheden ind i deres aktiviteter og opgaver. Det sker allerede. Men der er næppe tvivl om, at der her kan være endnu mere at bidrage med (…). Regeringen opfordrer alle – og især den organiserede del af de lokale fællesskaber – til at tage de fælles udfordringer op” (Regeringen: Sundhed hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002. Som disse citater fra programmet viser, er der mange opfordringer og meget “moral” i programmet og meget lidt konkret om, hvordan man vil opnå det. Ingen kan være uenige i, at vi hver for sig og sammen har ansvaret for hinanden og derunder også for sundheden. Men forventningerne til fællesskaberne – og især “… den organiserede del af de lokale fællesskaber” – derunder ikke mindst foreningerne – bygger på nogle ideale forestillinger om disses karakter og fortræffelighed uden skelen til, hvordan foreningerne – og fællesskaberne – reelt fungerer i dag. Det er en af de få forskelle mellem det danske folkesundhedsprogram Sund hele livet og den tilsvarende Stortingsmelding for Folkehelsepolitikken i Norge: Resept for et sunnere Norge. Mens idrætsforeningerne nævnes flere gange som en vigtig aktør i det danske folkesundhedsprogram, er de overhovedet ikke nævnt i forslagene til, hvordan den fysiske aktivitet kan fremmes, i det norske program (Det Kongelige Helsedepartement 2002-2003). 111 Foreninger og frivillige organisationer har de seneste år oplevet en meget stor goodwill og bevågenhed fra såvel den offentlige sektor som de forskellige politiske afskygninger. De seneste eksempler derpå er vedtagelsen af Charter for samspillet mellem det frivillige Danmark/ Foreningsdanmark og det offentlige, kulturministerens nedsættelse af det såkaldte Tæskehold til at afdække barriererne mod foreningslivet og foreningernes fritagelse for at betale moms. Samtidig viser flere undersøgelser, at der bliver stadig flere foreninger, og antallet af frivillige vokser også (Ibsen 2001; Koch-Nielsen og Clausen 2002). Men i takt med den øgede opmærksomhed og velvilje over for foreningslivet og frivilligheden vokser forventningerne også dertil: Fx at fremme integration af indvandrere og udstødte grupper i samfundet, deltage i løsningen af sociale problemer, styrke demokratiet og lokalsamfundet og fremme folkesundheden. Regeringens sundhedsprogram gør det dog ikke klart, hvordan man forestiller sig, at foreningerne og de lokale fællesskaber kan medvirke til en styrkelse af folkesundheden. Denne artikel er et forsøg på at tage denne diskussion op. For forenklingens skyld kan man skelne mellem to måder, foreningslivet kan bidrage til folkesundheden. Dels i form af særlige foreninger for sundhedsfremme, dels ved at foreninger i almindelighed fremmer sundheden ved den måde, de fungerer på, eller ved særlige aktiviteter og tilbud. FORENINGER FOR SUNDHED! Historisk finder vi mange organisationer og bevægelser for sundhedsfremme – som regel uadskillelig fra diverse socialpolitiske mål. Fx Julemærkehjemmet, der blev oprettet i begyndelsen af 1900-tallet for at give udsatte børn sul på siderne; Nationalforeningen til tuberkolosens bekæmpelse; Afholdsbevægelsen, hvis storhedstid var fra 1870’erne til 1930’erne; Den Almindelige Danske Lægeforenings Cancerkomité, dannet i 1904, som blev efterfulgt af Kræftens Bekæmpelse i 1928; Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps, dannet i 1932, der
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12:
Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14:
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16:
Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18:
SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20:
Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22:
Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24:
En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26:
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28:
FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30:
Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32:
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34:
fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36:
18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38:
Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40:
Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42:
D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44:
RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46:
Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48:
hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50:
BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52:
Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54:
Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56:
Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58:
gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80: I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90: DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96: der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98: Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100: NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102: IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104: Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106: Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108: 1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109: Den sidste forklaring er, at samarb
Page 113 and 114: Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116: Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118: Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120: HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122: Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124: Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126: FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128: For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130: målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132: aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134: SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136: NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138: selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140: PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142: Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144: Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146: BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148: Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150: BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152: Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154: • Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156: Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158: Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160: AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?