BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

4. Endelig er samarbejdet i flere projekter blevet mere formaliseret ved dannelsen af en forening for de institutioner og foreninger, der deltager i samarbejdet. Det gælder fx flere projekter for socialt udsatte grupper. Under projektet Bare fødder på asfalt, der foregår på Idrætsfabrikken på Vesterbro i København, er der dannet to institutionsidrætsforeninger (Anderson 2002). Den ene er en forening for idræt for narkomaner på afvænning, som består af elleve institutioner fra forskellige områder af Storkøbenhavn, som hver betaler kr. 4.000 om året i kontingent. Denne foreningstype har nogle år været under udvikling på Vesterbro. På initiativ fra Studenter Settlementets Boldklub er der bl.a. dannet en børnhaveidrætsklub, en fritidshjemsidrætsklub og en fritidsklubsidrætsklub. Den grundlæggende idé med institutionsidrætsforeninger er at skabe nye idrætsmuligheder, dér hvor mennesker findes, og gennem idrætsaktiviteter i institutionsregi at skabe kendskab til og interesse for traditionel foreningsdannelse og etablerede idrætsforeninger. De mange forskellige projekter tegner konturerne af en anden – eller supplerende – måde at organisere idræt på i sammenligning med den traditionelle idrætsforening. Der er tale om “netværk” og “flydende organisering”, hvor strukturen undertiden kan være vanskelig at identificere, men hvor de eksterne relationer er af mindst lige så stor betydning som de interne. Det karakteriserer endvidere denne organiseringsform, at der er tale om et tættere samarbejde mellem det offentlige og det frivillige, hvor ingen af parterne dominerer, som vi fx ofte møder det i samarbejdet mellem den kommunale socialforvaltning og frivillige sociale foreninger (hvor kommunen ofte dominerer) eller i samarbejdet mellem den kommunale kulturforvaltning og idrætsforeningerne (hvor idrætsforeningerne dominerer). Men der er tale om en tydelig arbejdsdeling. Det offentlige finansierer og delvis kontrollerer, hvad pengene bruges til, mens foreningerne står for aktiviteterne og de konkrete projekter (Bundesen, Henriksen og Jørgensen 2001). 108 HVORFOR NYE ORGANISERINGSFORMER? Hvad kan forklare den meget tydelige tendens til samarbejde og netværk på tværs af foreninger og institutioner i de mange forsøgs- og udviklingsprojekter, som Idrætspolitisk Idéprogram har støttet? En mulig forklaring er selvfølgelig, at det har været et krav fra IPIP – bl.a. i bestræbelsen på at sikre lokal medfinansiering og forankring på længere sigt – eller at signalerne om partnerskab og samarbejde har været så tydelige, at ansøgerne har indrettet sig derefter i håbet om at få støtte. Evalueringen af programmet kan dog ikke bekræfte, at det er den væsentligste årsag til netværksorganiseringen. En anden nok så væsentlig forklaring er, at lovgivning og eksisterende institutioner (i bred forstand) i dag sætter en række grænser for, hvad man kan gøre og få støtte til. Derfor vil et sådant forsøgsprogram, der ikke har opstillet sådanne grænser, selvfølgelig tiltrække de, som søger at gennemføre ideer og aktiviteter, der går på tværs af de etablerede institutionelle grænser. En tredje forklaring er, at der ganske enkelt er tale om en ny måde at organisere sig på i det moderne samfund, hvor organisering i lige så høj grad handler om relationer og samarbejde mellem organisationer og institutioner som om intern organisering. Netværk er blevet en institutionaliseret norm for organiseringen af mange opgaver i det moderne samfund. En undersøgelse af lokale udviklingsgrupper og -projekter i Sverige finder det samme. Til forskel fra tidligere, hvor stærke værdier og ideologier (og dermed også konflikter og stærke modsætninger) og vertikale relationer spillede en central rolle for samfundets organisering, indretter vi os i dag i meget højere grad efter konsensusløsninger og horisontale netværk (Herlitz 2000).
Den sidste forklaring er, at samarbejde og netværk er en nødvendighed. Organisationer har specifikke mål, interesser, kompetencer og målgrupper, og derfor må de i mange tilfælde søge sammen med andre organisationer, der arbejder for de grupper, mål og aktiviteter, som man ikke selv kan dække. Idrætsforeningen, som ved noget om og er engageret i idræt, har svært ved på normal vis (annoncere hold og tilbud) at få sindslidende til at dyrke idræt i foreningen, medmindre de går i samarbejde med de institutioner og organisationer, som de sindslidende har tilknytning til. På den anden side har de sindslidende institutioner og organisationer ikke tilstrækkelig viden om og engagement i idræt til alene at stå for det. AFSLUTNING Denne tendens til netværksorganisationer, partnerskab og brobygning mellem foreninger og offentlige institutioner rejser imidlertid nogle spørgsmål og problemstillinger, som bør undersøges nærmere. For det første er det tvivlsomt, om disse nye samarbejdsformer kan få støtte fra Folkeoplysningsloven, som er forbeholdt frivillige foreninger, og hvis samarbejdet skal have støtte via de almindelige bevillinger til de kommunale institutioner, er det ikke sikkert, at det ligeværdige partnerskab kan opretholdes. For det andet rejser en sådan brobygning mellem forening og skole/institution spørgsmålet, om samarbejdet på længere sigt fører til en udviskning af de særlige værdier og mål, som kendetegner henholdsvis det frivillige organiseringsprincip og det offentlige organiseringsprincip. Flytter foreningen ind i skolen eller sker det omvendte, og er det ønskeligt? LITTERATUR Ahrne, Göran og Hedström, Peter (1999): Organisationer och samhälle. Studenterlitteratur Anderson, Sally (2002): At bevæge sig – fra klient til individ, rapport nr. 3 i evalueringen af IPIP, www.ipip.dk. 109 Bundesen, Peter; Lars Skov Henriksen & Anja Jørgensen (2001): Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering. Frivillige organisationer i dansk socialpolitik 1849 – 1990’erne. Odense Universitetsforlag, 2001. Engström, Lars-Magnus (1989). Idrottsvanor i förändring. Högskolan för lärarutbildning i Stockholm. Institutionen för pedagogik. Rapport 1/1989. Herlitz, U. (2000): Platsideologi. Bygderörelsen och demokratiska perspektiv i det postindustriella samhället. Institut för regionalforskning. Rapport 119, 2000. Ibsen, Bjarne 1994: “Vi vil have smil og glæde og pjat.... i: Ibsen, Bjarne og Jytte Kristensen (red.). Sportsdans – i takt og utakt. DHL/systime. Ibsen, Bjarne (1997): Fordærver pengene foreningerne? Politica, Nr. 1, Vol. 29: 49-61. Ibsen, Bjarne (2002): Evaluering af Idrætspolitisk Idéprogram. Se www.ipip.dk Ottesen, Laila og Ibsen, Bjarne (1999): Idræt, motion og hverdagsliv – i tal og tale. Forskningsrapport. Institut for Idræt. Københavns Universitet, se www.ifi.ku.dk, afdeling for historie og samfundsvidenskab, rapporter. Ottesen, Laila og Ibsen, Bjarne (2000): Børn, idræt og hverdagsliv – i tal og tale. Forskningsrapport. Institut for Idræt. Københavns Universitet, se www.ifi.ku.dk, afdeling for historie og samfundsvidenskab, rapporter. Pestoff, Victor A. (1995): Citizens as Co-producers of Social Services in Europe. From the welfare state to the welfare mix. Stockholm University, School of Business. Research Report 1995:1. Skjerk, Ole (2002): Om adgang. Rapport nr. 5 i evalueringen af Idrætspolitisk Idéprogram, se www.ipip.dk
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12:
Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14:
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16:
Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18:
SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20:
Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22:
Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24:
En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26:
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28:
FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30:
Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32:
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34:
fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36:
18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38:
Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40:
Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42:
D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44:
RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46:
Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48:
hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50:
BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52:
Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54:
Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56:
Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80: I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90: DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96: der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98: Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100: NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102: IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104: Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106: Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107: 1. I mange tilfælde er det et sama
Page 111 and 112: “Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114: Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116: Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118: Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120: HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122: Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124: Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126: FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128: For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130: målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132: aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134: SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136: NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138: selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140: PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142: Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144: Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146: BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148: Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150: BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152: Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154: • Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156: Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158: Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?