BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

Der er en stærk tro på, at foreningen – som den “gode og moralsk rigtige” organisationsform – er den naturlige ramme om sådanne gode mål og opgaver. Denne tro bygger på en antagelse om, at foreningen udløser det bedste i os, den skaber samfundssind og et civilt engagement, interesse for andres ve og vel osv. Men foreningen er primært en organisationsform for en flok mennesker med bestemte interesser og mål, hvis indbyrdes forhold reguleres af nogle demokratiske normer og regler. Og det kan dybest set føre til hvad som helst: til kamp mod forurening og til kamp mod miljø, til kamp mod atomkraft og til kamp for atomkraft, til kamp for naturfredning og til kamp imod naturfredning (jægerforeninger), til kamp mod rygning og til kamp for rygning osv. FORENINGERNE TILBYDER SUNDHEDS- FREMMENDE AKTIVITETER! Endelig kan foreningernes bidrag til styrkelse af folkesundheden gå ud på at tilbyde aktiviteter, som har et sundhedsfremmende formål. Dels i form af tilbud eller hold for grupper med særlige sundhedsproblemer, fx motion for overvægtige børn og unge (fx projekt “Herkules” støttet af Idrætspolitisk Idéprogram), træning for personer med svag ryg eller aktiviteter for personer med svagt hjerte (som især Hjerteforeningen tilbyder sine medlemmer). Dels i form af mere alment forebyggende motion som motionsgymnastik, aerobic, styrketræning, spinning og anden form for fitnesstræning, dvs. aktiviteter hvis primære sigte er motion til forskel fra de traditionelle idrætsaktiviteter, hvor sundhedsfremme i bedst fald er en sidegevinst. Flere danske undersøgelser viser, at sundhed er det vigtigste motiv for at dyrke idræt. Eller mere korrekt udtrykt: Det er det motiv, som flest nævner som en af flere begrundelser for at dyrke idræt og motion. Det er dog tænkeligt, at det er noget, man nærmest svarer pr. refleks, dels fordi sundhed er så tæt forbundet med idræt i den almindelige forståelse af begrebet, dels fordi vi helst vil begrunde vores adfærd med noget “fornuftigt” og “nyttigt” – det dur jo ikke, 114 at hedonismen tager for meget overhånd. Den næst mest brugte begrundelse for at dyrke idræt er nemlig, at det er rart og sjovt. Først derefter kommer de sociale begrundelser (“fordi det skaber venskab” eller “for fællesskabets skyld”), og helt i bund er de sportive begrundelser (“…at konkurrere med mig selv, (forbedre mine tider mm.)”,” … konkurrere mod andre”, ol.) (Ottesen og Ibsen 1999. Larsen 1996). En norsk undersøgelse viser i store træk det samme (Ulseth 2002). Udviklingen i idrætsdeltagelsen viser da også, at vi i stigende grad dyrker en form for idræt, som især tager sigte på motion og sundhed. Set under et er gymnastik og beslægtede aktiviteter (aerobic i alle dens varianter, styrketræning og yoga/ afspænding) gået meget markant frem siden midten af 1970-erne, og denne fremgang er fortsat gennem 1990’erne. I 1975 angav 10 % af befolkningen over 15 år, at de dyrkede gymnastik og beslægtede aktiviteter. I 1998 svarede 27 %, at de gik til gymnastik, aerobic, styrketræning eller afspænding. Dertil kommer en vækst i andelen af den voksne befolkning, som dyrker jogging, fra 3 % til 15 % og i svømning fra 4 % til 18 % (Larsen 2003). Det er vel sådanne sundhedsfremmende aktiviteter, man gerne vil have endnu flere danskere til at praktisere, og forhåbningerne rettes især mod idrætsforeningerne. Undersøgelserne viser imidlertid også, at disse idræts- og træningsformer, som især tager sigte på motion og sundhed, først og fremmest foregår under andre organiseringsformer end foreningen (figur 17). Under hver fjerde af de idrætsaktive i gymnastik og beslægtede træningsformer går til en eller flere af disse aktiviteter i en forening (Ottesen og Ibsen 1999).
Det kan man udlægge på to måder. For det første kan forklaringen være, at de, som primært dyrker idræt for sundhedens skyld, ikke ønsker at gøre det i en forening. Det kan undersøgelserne imidlertid ikke bekræfte. De sundhedsrelaterede begrundelser for at dyrke idræt tillægges lige så stor betydning hos de aktive i foreninger som hos de idrætsaktive, der ikke er medlem af en idrætsforening. Den store forskel er, at foreningsmedlemmerne i idræts- og træningsformer, der er meget målrettet mod sundhed og fitness, tillægger det sociale langt større betydning, end de idrætsaktive under andre organiseringsformer gør. Det kan fortolkes på den måde, at nok dyrker medlemmerne af en idrætsforening idræt for sundhedens skyld, men det er andre motiver, der får dem til at vælge foreningen (Ottesen og Ibsen 1999). Derfor kan forklaringen på den relativt lille andel inden for disse idræts- og motionsaktiviteter, som dyrker deres motion i en forening, være, at idrætsforeningerne har forsømt dette kæmpemarked. De har snorksovet, og derfor er de motionshungrende danskere søgt ud i skovene eller hen i helsecentrene. Men så let er det nu ikke. Der er faktisk forholdsvis mange af 30 25 20 15 10 5 0 Forening 115 de idrætsaktive, som dyrker gymnastik, aerobic mv., der gør det i en forening, i sammenligning med det nærmeste udland – og her tænker jeg på Norge og Sverige. I Norge er der i dag flere kvinder, der dyrker aerobic eller fitness i kommercielle motionscentre, end der dyrker idræt i foreninger. Derimod er aerobic i foreninger ikke særlig udbredt i Norge, og de seneste 10 år er antallet af medlemmer i deres gymnastikforbund raslet ned. I Danmark er der endvidere noget, der tyder på, at mange flere gerne vil gå til aerobic, fitness, styrketræning og andre motionsaktiviteter i en forening, hvis der var mulighed for det. En ny undersøgelse fra et lokalområde uden for Roskilde viser, at 30 % af den voksne befolkning i dette område kunne tænke sig at få mulighed for at gå til styrketræning i den lokale forening, 13 % vil gerne gå til aerobic, 10 % til spinning og 11 % til afspænding. Det er kun ganske få, der svarer, at de foretrækker at dyrke disse aktiviteter under andre organiseringsformer (Ibsen 2002). FIGUR 17 Andelen af de 16-75-årige, der dyrker gymnastik, aerobic, afspænding eller styrketræning opdelt på forening og andet sted (i %). Gymnastik Aerobic Afspænding Styrketræning Mindst én af træningsformerne Andet sted Kilde: Ottesen og Ibsen 1999
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12:
Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14:
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16:
Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18:
SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20:
Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22:
Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24:
En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26:
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28:
FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30:
Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32:
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34:
fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36:
18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38:
Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40:
Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42:
D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44:
RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46:
Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48:
hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50:
BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52:
Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54:
Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56:
Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58:
gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60:
Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62:
LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80: I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90: DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96: der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98: Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100: NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102: IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104: Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106: Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108: 1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110: Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112: “Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113: Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 117 and 118: Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120: HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122: Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124: Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126: FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128: For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130: målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132: aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134: SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136: NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138: selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140: PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142: Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144: Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146: BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148: Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150: BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152: Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154: • Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156: Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158: Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160: AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162: Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164: HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?