BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

fordi bevægelsen giver glæde, mestring, styrke
og energi. Men denne omsorgsstrategi er i det
ydre udfordret af for eksempel kravene om konkrete
læsefærdigheder og det upræcise begreb
innovation. Kroppens domæne bliver dermed til
et produktionsapparat, som skal vedligeholdes
gennem idræt. Den fysiske krop reduceres til et
produktionsmiddel, eventuelt fulgt af et moralsk
imperativ om at holde sig selv ‘i god form’.
Altså ikke bare med godt indhold. Hvis indholdet
dermed er det kognitive, og de egentlige
værdier er intellektuelle, er det ikke underligt,
at pædagogikken er drevet ind i en fysisk stilstand.
Vedligeholdelsen af kroppen må dermed
foregå andetsteds. Vi hævder, at denne udvikling
medfører, at vi tvinger børn til at lære på
begrænsede måder, og at det hæmmer deres
forestillingsevne og diversiteten i deres fremtidige
skaben.
Udfordringen til forskningen er således at
undersøge, hvordan man indfører en formålstjenlig
kropslighed i et dannelses- og uddannelsessystem
som efterhånden er udelukkende
hoved og hjerne? Hvordan bliver det gode børneliv
og den gode forberedelse til sunde vaner?
Hvordan styrker vi børns evne til at lære og
skabe på nye måder. Vi kan ikke forudse de
udfordringer som fremtiden bringer. Strategisk
giver det derfor god mening at kunne trække på
mange måder at lære og skabe på.
BØRNS OPVÆKST
– HVOR BLIVER KROPPEN AF?
Teser
Nutidens børn og unge bevæger sig for lidt,
spiser usund mad og bliver dermed ofte overvægtige.
I forhold til tidligere forekommer der
en markant nedgang i deres motoriske færdigheder,
i deres styrke, udholdenhed og bevægelighed.
De er uopmærksomme og er ikke i stand
til at arbejde intensivt med at nå et (lærings)mål.
De giver for let op. Hvis ikke arbejdet morer
dem eller kan udføres hurtigt, gider de ikke;
152
de udviser en forbrugeristisk holdning og vil
have tingene serveret. Det er blevet mere udbredt
med opmærksomheds- og læringsvanskeligheder.
Børn er udisciplinerede og retter sig
ikke efter vore (de voksnes) værdier og normer.
De ovennævnte påstande er meget udbredte,
men man bør alligevel være varsom med en alt
for forenklet forståelse af problemerne og ikke
mindst med for letkøbte løsningsforslag. Påstande
bliver heller ikke mere sande af at blive
gentaget i det uendelige. Deres sandhedsgrad
bør undersøges særskilt. Med disse elendighedsbeskrivelser
drejer det sig ofte om en sammenblanding,
hvor noget er sandt, noget sandsynligt
og noget, som oftest det mest spektakulære,
er ren spekulation.
Om løsningen er at finde i krop og bevægelse,
bør underkastes en grundig og kritisk evaluering,
både ved hjælp af teoretiske og empiriske
analyser. Vi tvivler på at kroppen alene er løsningen,
men der findes nok ikke nogen løsning
uden kroppen. Hvad kan vi i vores arbejde gå
ud fra, når det gælder krop og bevægelse?
Nogle faktiske forhold
Det hersker ingen tvivl om, at barndommen har
forandret sig dramatisk i løbet af de sidste hundrede
år. Samtidig viser barndommen imidlertid
også en bemærkelsesværdig stabilitet som strækker
sig over de omskiftelige tider, vi har lagt bag
os. Vi nøjes nedenstående med nogle eksempler
på de betydelige forandringer i livsforhold og
opvækstmiljø, som vi mener er veldokumenterede:
• Det findes færre muligheder for fri udforskning
og kropslig udfoldelse. Børn og unge er
blevet lukket ude fra en del af de arenaer,
hvor de tidligere kunne udfolde sig. Årsagen
findes blandt andet i forandrede bosættelsesmønstre,
produktions- og trafikforhold. Indkøbscentre
og nærmiljøanlæg er forskellige
eksempler på de nye typer arenaer.
• Det offentlige har overtaget en stor del af
ansvaret for børns opvækst fra fødslen og
frem til 18/19-årsalderen: Dette forudsætter
klare regler og ansvarsfordelinger i forhold
til børns aktivitetsmuligheder. Interessen for
børnenes tryghed kan eventuelt føre til overbeskyttelse
og dermed mangel på udfordringer
og oplevelser.