BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

fysisk aktivitet. Disse fysiologiske og strukturelle
forhold udgør en del af rationalet bag
Ballerupprojektet, der er en fireårig interventionsundersøgelse,
som søger at belyse betydningen
af udvidet timetal i idræt på folkeskolens
yngste klassetrin. Undersøgelsen udmærker
sig ved at have en meget stor forsøgsgruppe
samt en kontrolgruppe. Inden for kort tid publiceres
resultater på, om de metaboliske problemer
allerede er til stede hos 6-årige, men det
tager ca. 3 år, inden man kan afgøre, om en fordobling
og forbedring af idrætstimerne i skolen
er tilstrækkeligt effektivt til at forebygge såvel
metabolisk sundhed som knoglesundhed.
FYSISK AKTIVITET I FORHOLD TIL
PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER
Anskues motorik og motorisk kompetence som
en del af begrebet fysisk aktivitet og kobles det
til psykologiske dimensioner så som identitet,
selvopfattelse, personlige og sociale kompetencer
foreligger en særdeles omfangsrig forskning
(14,15).
Den positive betydning fysik aktivitet har for
forskellige personlige variable såsom 1) motivation,
følelsesmæssige og aktiveringsmæssige forhold
2) kommunikative og sociale kompetencer
3) koncentration, indre dialog, handlingsplanlægning
4) selvopfattelse og mestring 5) generel
livskvalitet anses for at være empirisk relativt
veldokumenteret (14,15).
Der kan argumenteres for en indirekte sammenhæng
mellem fysisk aktivitet og kognitive processer
som forudsætninger for læring, selv om
det indtil videre, på trods af en del empirisk
forskning, ikke har været muligt at finde mere
end svage til moderate sammenhænge mellem
kognitive og motoriske kompetencer (14,16).
Dette udgør en anden del af de problemstillinger
Ballerup-projektet ønsker at belyse yderligere.
33
Børns selvopfattelse, “self-concept”- har længe
været genstand for empirisk forskning (17).
Børns selvvurdering har stor betydning for
deres mestringsstrategier, håndtering af oplevelser
af succes og nederlag og motivation og
kan derfor også ses som en væsentlig indikator
for livskvalitet og trivsel.
I samtlige teoretiske og empiriske konstruktioner
af begreber om selvopfattelse indgår bevægelse
og fysik aktivitet/handlinger i en eller
anden udtrækning, som et grundliggende element.
Selvopfattelse fremstilles generelt i teorierne
som multidimensionalt med øget kompleksitet
med stigende alder og er især hos børn
knyttet til bevægelse og fysisk aktivitet
(18,19,20-22).
Naturligvis finder der en mediering sted
mellem bevægelse, fysisk aktivitet og selvopfattelse.
Heri indgår personlige kognitive forhold
hos barnet og ikke mindst sociale relationer i
familien og barnets øvrige liv. Det er påvist, at
f.eks. læreres forventninger til børnenes præstationer
har klar indflydelse på børnenes selvopfattelse.
Specielt er der korrelation mellem
lærernes forventninger til børnenes fysiske
præstationer og børnenes selvopfattelse (23).
Der kan således være begrundede forventninger
om, at fysisk aktivitet tilrettelagt i skoleregi
bl.a. med henblik på positiv indflydelse på børnenes
selvopfattelse og deres sociale kompetence
også vil have sundhedsfremmende potentiale
i bred forstand.
I den nordiske undersøgelse “10 åringer i
Norden” (24) operationaliseres begrebet social
kompetence v.h.a. en multiinformant og multivariabel
tilgang.
En sådan metodisk fremgangsmåde vil sammen
med Ballerup-projektets psykosociale og sociologiske
data give mulighed for at undersøge
sammenhænge mellem børnenes familie- og
skoleliv som grundlag for trivsel og sundhedsadfærd.
Det er således tidligere vist, at børns valg eller
fravalg af idræt i deres fritidsliv er nøje forbundet
med familiemønstret, hvorfor det er relevant
at undersøge i hvilken udstrækning en intervention
i skoleregi på disse områder påvirker
disse mønstre og vaner.