BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

BØRNENES MOTIVER FOR AT DYRKE IDRÆT Når børn går til idræt i en forening eller melder sig til SFO’ens idrætstilbud, gør de det, fordi de synes, det er sjovt. Det sjove er på forskellig måde forbundet med både at lege og at ha’ det sjovt, at være en del af et fællesskab, at mestre nogle færdigheder, og at være en del af en kulturelt betydningsfuld sammenhæng. De siger: “Jeg går til idræt, fordi det er sjovt”, “…fordi jeg lærer noget”, “…fordi jeg er sammen med mine kammerater”, “…fordi jeg godt kan lide det”, “…fordi vi griner så meget”. De mindre børn (børnehavebørn) siger “det er sjovt” og henviser til meget konkrete aktiviteter: “at rulle på måtten”, “at hoppe i madrassen”, “at løbe efter den voksne”. De større børn fornuftsbegrunder også deres idræt. De siger “man skal jo lave noget”, “for at tabe sig”, “fordi det er sundt”, en meget computerspillende dreng fortæller “fordi jeg spillede for meget computer, så syntes min mor, jeg skulle gå til noget, og så begyndte jeg til svømning”. Bag børnenes beskrivelser ligger nogle mere grundlæggende sociale og psykologiske behov, som kan bidrage til en dybere forståelse af, hvad der er på spil, når børn går til idræt/dyrker idræt: det at blive set og hørt, at udfolde sine ambitioner i et “spejlende” og empatisk miljø det at være en del af noget der er større end én selv, noget man kan idealisere og føle sig tryg og udfordret ved at være en del af. 3 3. Heinz Kohut udviklede igennem en lang årrække en SELV-psykologi, der på flere måder tog afstand fra den klas-siske psykoanalyse. I stedet for en forståelse af det psykiske som struktureret af samspil og konflikter mellem id, jeg og overjeg, er det individets rettethed mod henholdsvis at udfolde sit grandiose selv, med henblik på spejling fra betydningsfulde andre og individets rettethed mod idealiserbare andre, der skaber selvets struktur (Kohut, 1990; Hansen, 1998; Hansen; 2001; Tønnesvang, 2002). Den måde, som disse andre er til stede på, er afgørende for indi-videts mulighed for at udvikle et modent selv. 62 Afgørende for at lykkes i sine bestræbelser er altså, at barnet mødes i disse. Her er både idrætsunderviserens praksis og hans måde at være til stede på som menneske afgørende. Selv de bedste intentioner er ligegyldige, hvis den voksne fx ikke kan se, som i eksemplet med “Kongens efterfølger”, at det er hans iscenesættelse og ikke barnet, der er noget i vejen med i denne situation. Når den voksne ikke får øje på, at kravet til barnet, om både at “finde på” og samtidig “holde øje med de andre”, er for voldsomt, kan det både skyldes begrænset eller manglende faglig- pædagogisk viden og erfaring. Men det kan også skyldes manglende indføling i barnets situation: Hvorfor ser den voksne ikke den begejstring, hvormed Asbjørn folder sit bevægelsespotentiale ud, og hvorfor ser han i stedet for den voksende afstand fra Asbjørn og ned til de andre som et problem? Hvad er det i den voksne, der gør, at afstanden bliver det vigtigste af forholde sig til? Pædagogen/træneren er ganske som barnet et menneske med basale behov, først og fremmest for at blive set og spejlet, og være en del af noget betydningsfuldt og meningsgivende. Generelt taler vi om undervisere som mennesker, der er til stede – helt uegennyttigt – og til sidesætter egne behov og motiver helt uden besvær. Men det er ofte nemmere sagt end gjort. Der er også noget “på spil” for den voksne. Pædagogen/trænerens problem i eksemplet med Asbjørn kan være, at når han lykkes med sin plan, så spejles han i sit behov for at være en god pædagog. Når han ikke lykkes, som når Asbjørn forstyrrer, rammer det, uden han selv er opmærksom på det, hans usikkerhed for ikke “at være god nok”. I kraft af sin position som voksen, med flere erfaringer og højere status,
er han pr. automatik den, der har magten til at definere rigtigt og forkert, hvilket betyder, at han ikke behøver reflektere yderligere over den magt, han (mis)bruger over for Asbjørn, når han skælder ud. OM IDRÆTTEN SOM BÆRER AF BETYDNING-UNDERVISNINGENS “GRATISPRODUKTION” Asbjørn er sejlivet og – ved jeg – kaster sig heldigvis danseivrigt ud i næste aktivitet. At han ikke taber “hele” motivationen til at lave idræt, når der skældes ud og laves “kedelige” øvelser, er begrundet i, at han, som andre børn, der “går til noget”, oplever at være forbundet med noget betydningsfuldt. Både træneren, de andre børn, ja selv hallen, er “levende” beviser for, at han er på rette kulturelle vej: Det her er betydningsfuldt. Det afspejles i øvrigt tydeligt i de små børnehavebørns stolthed ved og glæde over, at de dyrker idræt hver dag. Denne viden er værd at tage i betragtning, når vi skal have forklaring på, at mange børn vedholdende går til idræt, også selvom den – udefra set – er uinspirerende og meget lidt børneorienteret. Idealiseringen af idrætten og træneren er en form for “gratisproduktion” af mening og betydning, som ofte vil “bære” og opveje den frustration, børnene oplever, når de ikke bliver mødt i deres ambitioner. Dette synspunkt har også udsigelseskraft i forhold til den gruppe af børn, som møder op i idrætsforeningen en, to, tre gange, for så at holde op. Forklaringen på et sådant ophør er, på trods af børnenes interesse for og idealisering af idræt og et behov for sammenhørighed med kammerater, at disse forhold IKKE er tilstrækkelige til at bære barnet igennem den sårbarhed og det behov for at blive accepteret og anerkendt, som barnet har ved sit møde med idrætten. Nogle børn har et behov for særlig opmærksomhed og anerkendelse for at føle sig “gode nok”. En indsats over for denne gruppe af børn indebærer en kvalificeret og nuanceret diskussion af, hvad det vil sige at etablere “idrætsiscenesættelser med et børneperspektiv” Denne diskussion vedrører ikke bare indhold og form, men mellemmenneskelige relationer. Undervisere, der vender deres opmærksomhed mod og reflekterer over egne undervisnings-, 63 kommunikations- og handlemønstre, giver idrætten mulighed for at udvikle sig, så børnene får alders-, udviklings- og interesseafstemte idrætslige udfordringer (undervisningens indhold og form) med tid og rum til at være til “ud fra hele sige selv” 4 (det psykologiske klima). Børnene skal opleve, at de lykkes som idrætsudøvere og som mennesker. De har brug for oplevelser af at være vellykkede og accepterede parter i den aktuelle kultur. Når børnene på denne måde får mulighed for at udfolde deres evner og færdigheder i et empatisk, spejlende og kulturelt betydningsfuldt miljø, lever idrætten op til sine egne idealer om at være et livskvalitets- og livsduelighedsprojekt. På baggrund af analysen ovenfor vil jeg kort skitsere nogle bud på en række indsatsområder inden for børneidrætten, her koncentreret om undervisernes faglig-pædagogiske kvalifikationer: KVALIFICERING AF BØRNEIDRÆTTEN HVAD SKAL UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE INDEHOLDE? Fortsat udvikling og afstemning af idrættens indhold og form i forhold til specifikke målgrupper. Dette behov aktualiseres af forældres og foreningers ønske om tidlig idrætsstart. Er idræt relevant i børnehaven – og i bekræftende fald – under hvilken form? Uddannelse og efteruddannelse med fokus på kommunikations- og handlemønstre: Når undervisningens indhold og organisering er planlagt og igangsættes, hvordan træder den voksne så ind og forvalter praksis? I de konkrete (ofte ubevidste) handlemønstre skabes forskellen på fx anerkendende og ikkeanerkendende undervisning. Der er behov for i uddannelse af idrætsundervisere/instruktører at arbejde med dette niveau i undervisningen. Teori og viden om hvad der er på spil for både “stærke” og mindre “stærke” børn, når de går til idræt. 4. Mogens Pahuus (1997) og Jan Tønnes Hansen (1998; 2001) anvender "at være sig selv" som et særligt niveau i den menneskelige identitet. Det er dybere end den identitetsskabende handleduelighed og udtrykker det "at være til på en fri og utvungen måde i levende udveksling med andre" (Hansen 1998).
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12: Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14: FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16: Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18: SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20: Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22: Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24: En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26: LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28: FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30: Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32: HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34: fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36: 18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38: Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40: Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42: D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44: RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46: Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48: hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50: BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52: Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80: I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90: DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96: der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98: Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100: NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102: IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104: Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106: Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108: 1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110: Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112: “Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114:
Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116:
Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118:
Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120:
HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122:
Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124:
Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126:
FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128:
For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130:
målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132:
aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134:
SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136:
NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138:
selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140:
PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142:
Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144:
Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146:
BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148:
Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150:
BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152:
Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154:
• Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?