BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Tavs og højrøstet viden
Samspillet mellem hjerneforskning, motorik og
didaktik vil i de kommende projekter blandt
andet betyde, at vi kan spørge, hvordan tavs
viden og eksplicit viden står i forbindelse, støtter
og eventuelt hæmmer hinanden? Både neurologisk
og i praktisk pædagogik kan man operere
med to systemer: eksplicit og implicit
læring. Det eksplicitte kan kommunikeres i
sprog. Det er fleksibelt og forholdsvis hurtigt
tilgængeligt. Kroppens og hjernens implicitte
læring er derimod mere træg og kræver megen
gentagelse og fysisk internalisering. Man kan
tale om den læring som er implicit, men der er
i højere grad end for eksplicit læring, tale om at
anvende metaforer, og disse metaforer er nemmest
at forstå for de, der har øvet sig på de
lignende færdigheder. Udøvende kunstnere og
atleter benytter sig således af metaforer som
fungerer som italesættelser af erfaringer og som
omskrivninger af de strategier, der skal til for at
lære noget nyt. I en vis forstand er dette parallelt
til kognitiv læring, men man skal øve sig
mere, og det lærte er mindre fleksibelt end det
eksplicitte.
Vi mener at samspillet mellem de to former for
læring og viden er centrale for at få udviklet en
bedre og dybere læring end den man arbejder
med i dag. For at opsummere, er der brug for
det tværfaglige og for nye forbindelser mellem
teori og praksis. Hvis det viser sig at være en
god ide, bør det følges op af ny efteruddannelse
og styrkede faglige kompetencer inden for den
kropsligt baserede læring og undervisning.
VISIONER FOR FREMTIDENS
UNDERVISNING
Vor viden om kroppens betydning for bevidsthed,
læring og skaberkraft er i voldsom bevægelse.
Vi håber, at de næste år vil give os mulighed
for at vise hvordan viden skabes gennem
bevægelse. Hvis dette lykkes for os, forestiller
vi os følgende scenarium:
161
• Kroppen er integreret i undervisningen på en
ikke-mytisk og ikke-dogmatisk måde i al sin
mangfoldighed og med alle sine modsigelser .
• Kroppens egenværdi, det som ikke kan
begrundes gennem mål som ligger udenfor
kroppen, sættes højere end dens instrumentelle
værdi.
• Kroppen bruges også instrumentelt og målrettet
for at opnå bestemte læringsmål, som er
både kropsrelaterede og ikke-kropsrelaterede.
Kroppen accepteres som den bedste mulighed
for at åbne for nye, udfordrende og stimulerende
erfaringer gennem positiv følelsesmæssig
involvering og mestring, udpræget
legeorientering og en stor grad af selvstyre
(kontrol over egne handlinger).
• Kroppen accepteres som basis for egen og
andres eksistens, den mødes med respekt og
både lærere og elever har en høj etisk bevidsthed,
men med tanke for kroppen.
• Kroppen får plads, når det gælder udvikling
og vedligeholdelse af de sociale relationer i
klassesammenhæng.
Uforkortet artikel på web
Denne artikel kan downloades i sin fulde
længde fra www.lld.dk/legoglaering
LITTERATUR
Cermak, S.A. & Larkin, D. (Eds.). Developmental
Coordination Disorder. Albany, NY: Delmar
Thomson Learning. (2001)
Damasio, A.D., The Feeling of What Happens.
Body and Emotion in the Making of Consciousness.
New York: Harcourt Brace. (1999)
Diamond, A., ‘Close interrelation of motor
development and cognitive development and of
cerebellum and prefrontal cortex.’ Child Development,
71(1), 44-56. (2000)
Duesund, L., Kropp, Kunnskap og selvoppfatning.
Oslo: Universitetsforlaget. (1995)
Eggert, D. & Lütje-Klose, B., Theorie und Praxis
der psychomotorischen Förderung. Dortmund:
borgmann publishing. (1995)
Greenough, W.T., ‘Brain adaptation to experience:
an update’ in M.H. Johnsen, Brain development
and cognition. Oxford: Blackwell. (1993)