BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

gældende igennem kropslige modstandserfaringer
– i leg, bevægelse og idræt hver for sig
og sammen med andre i aktiviteter og miljøer,
der animerer til bevægelse. Desuden er det vigtigt,
at der indgår en ekspressiv dimension i
aktiviteterne knyttet til den sproglige udvikling,
idet sproget må betragtes som en fuldførelse af
tanken i bevægelse. I pædagogiske uddannelser
og institutioner må der rationelt drages omsorg
for og tages vare på bevægelse af kroppen, på
kropslig læring i social praksis for at sikre det
kinæstetiske underlag for en helbredsmæssig
udvikling.
Der skal altså bevægelse og overvindelse af
modstand til for at børn kan blive modstandsdygtige,
adrætte og opsætsige. Derved bliver de
hverken lette ofre for andres projekter eller for
tunge at danse med. Platon var ikke meget for
den agonale stræben og selvforglemmende dans.
Det var Nietzsche derimod. Han ville intet have
at gøre med en gud, medmindre vedkommende
kunne danse. Dans og sport er både en munter
og alvorlig leg med tyngdekraften og derfor
udtryk for sund og sjælfuld opsætsighed –
i modgang og medgang.
Idrætsbevægelsen er i det mindste på én måde i
al dens mangfoldighed en modstandsbevægelse
for udøverne og bør alene derfor ikke afskrives
af det teknologiske samfund eller indskrænkes
til et socialteknologisk værktøj, men værdsættes
som en kropslig tungtvejende og meningsgivende
foreteelse. At springe over kroppens vægt
i informationssamfundet er for letkøbt.
LITTERATUR
Arnold, P. J. (1979): Meaning in Movement,
Sport & Physical Education. London: Heinemann.
Ballisager, O. (1990): Natur – Kamp – Æstetik.
In: Årsskrift ‘90 fra Gymnastikhøjskolen ved
Viborg.
Bracken, P. & Thomas, P. (2002): Time to move
beyond the mind-body split. The “mind” is not
inside but “out there” in the social world. In:
British Medical Journal, 325: 1433-1434.
Gadamer, H.-G. (1986): Leiberfahrung und
Objektivierbarkeit. In: Über die Verborgenheit
der Gesundheit. Frankfurt an Main: Suhrkamp
Verlag, 95-110.
57
Gallagher, S. (2001): Neo-Aristotelian
Neurobiology. Paper presented Collège
International de Philosophie, Journée d’ètude
en hommage à Francisco Varela: La nature de
l’esprit. Paris (October 2001).
Gleyse, J. (1998): Instrumental Rationalization
of Human Movement: An Archeological
Approach. In: Sport and Postmodern Times.
Edited by G. Rail. New York: State University
of New York Press, 239-260.
Hertz, R. (1909): La prééminence de la main
droite: étude sur la polarité religieuse. In: Revue
Philosophique, LXVIII: 553-580.
Jonas, H. (1954): The Nobility of Sight: A
Study in the Phenomenology of the Senses.
In: Philosophy and Phenomenological Research,
XIV (4): 507-519.
Kingo, Th. (1681): Far, verden, far vel. In: Den
danske salmebog. (= nr. 525) København: Det
Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 1955.
Kundera, M. (1985): Tilværelsens ulidelige lethed.
København: Samlerens Bogklub.
König, E. (1989): Körper – Wissen – Macht.
Studien zur Historischen Anthropologie des
Körpers. Berlin: Dietrich Reimer Verlag.
Kaalund, H. P. (1877): Jeg elsker den brogede
verden trods al dens nød og strid. In:
Folkehøjskolens sangbog. (= nr. 314). Odense:
Foreningen for højskoler og landbrugsskoler,
1967.
Lyons, J. (1987): Ecology of the Body. Styles of
Behavior in Human Life. Durham: Duke
University Press.
Merleau-Ponty, M. (1945): Phénoménologie de
la perception. Paris: Librarie Gallimard.
Platon (1986): Symposion. Ved P. Krarup. Kbh.:
Gyldendal.
Straus, E. (1952): The Upright Posture. In:
The Psychiatric Quarterly, 26: 529-561.
Welton, D. (1998): Biblical Bodies. In: Body
and Flesh. A Philosophical Reader. Edited by D.
Welton. Oxford: Blackwell Publishers, 229-258.