BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Et noget andet billede viste sig imidlertid, når<br />
man så på børn som har specielle forudsætninger<br />
i forbindelse med deres kropslighed; som<br />
har motoriske udviklingsvanskeligheder eller<br />
andre former for udviklings- og læringsvanskeligheder<br />
(Moser, 2000). Motoriske udviklingsvanskeligheder<br />
synes ofte at gå hånd i hånd<br />
med psykosociale udviklingsvanskeligheder,<br />
deriblandt også kognitive udviklingsforstyrrelser<br />
(Cermak & Larkin, 2002; Kalliopuska &<br />
Karila, 1987; Kiphard, 1990; Stenberg, 1992).<br />
Det er netop indenfor dette område, at man i<br />
praksis lettest kan observere sammenhænge<br />
mellem krops- og læringsforudsætninger.<br />
De refererede undersøgelser er alle baseret på<br />
empiriske, kvantitative metoder. De understøtter<br />
til en vis grad antagelsen om en både positiv<br />
korrelativ og kausal sammenhæng mellem de<br />
forskellige motoriske og kognitivt-sproglige<br />
aspekter. Majoriteten af disse undersøgelser er<br />
gennemført under ‘virkelige’ forhold, for eksempel<br />
på skoler eller andre offentlige institutioner,<br />
og opfylder dermed ikke de strenge krav til et<br />
vaskeægte eksperiment.<br />
Hvorfor er forskningsresultaterne så tvetydige?<br />
Ud fra en række studier, synes det derfor at<br />
være temmelig usikkert om der findes en større<br />
årsagssammenhæng mellem fysisk aktivitet og<br />
det kognitive funktionsniveau. Et af problemerne<br />
er, at mange forsknings- og evalueringsprojekter,<br />
hvor man har fundet frem til positive<br />
effekter fra forskningsmæssigt hold, ofte er<br />
metodisk mangelfulde. De kan derfor ikke, eller<br />
kun i begrænset omfang, benyttes som grundlag<br />
for generaliseringer og udelukkes ofte fra metaanalyser.<br />
Vi bør alligevel først og fremmest være åbne<br />
overfor den mulighed, at der ikke er noget<br />
grundlag for en enkel og lineær årsags-virkningstænkning<br />
når det gælder forholdet mellem det<br />
motoriske funktionsniveau eller mængden af<br />
fysisk aktivitet på den ene siden og de målte<br />
kognitive variabler på den anden side. Det er<br />
ret sandsynligt at en sådan generel kausal relation<br />
ikke eksisterer.<br />
157<br />
Det er i sandhed vanskeligt at opnå en ‘sand kognitiv<br />
effekt’ gennem almene former for fysisk<br />
aktivitet, med mindre de motoriske opgaver<br />
også selv indeholder en stor mængde kognitive<br />
processer, som kræves i rene kognitive opgaver<br />
(specificitetsproblemet). Svagere kognitive forudsætninger<br />
kan imidlertid bidrage til at gøre<br />
det en del nemmere at opnå effekt. Hvis man<br />
befinder sig helt i begyndelsen af en læringsproces,<br />
uden at have udviklet alt for specifikke<br />
kognitive færdigheder endnu, kan fysisk aktivitet<br />
eventuelt hjælpe med til at udvikle og stimulere<br />
basale kognitive delfunktioner. Dette<br />
går udmærket i spænd med, at også de korrelative<br />
sammenhænge ofte synes stærkest i en ung<br />
alder. Men man må fortsat antage, at de motoriske<br />
og kognitive opgaver rent strukturelt må<br />
have noget tilfælles, for at det ene kan medføre<br />
nogen effekt på det andet. denne metaforiske<br />
sammenhæng beskrives blandt andet i teorierne<br />
om ‘Blending’, hvor hjernen ses som en avanceret<br />
‘blender’ som kan overføre mønstre fra et<br />
domæne til et andet.<br />
Vi kan også spørge os selv, hvor de overvejende<br />
yderst positive forventninger til kroppens betydning<br />
for kognitiv læring indenfor det pædagogiske<br />
område egentlig stammer fra. Svaret kan<br />
findes i en sammenblanding af to forskellige<br />
måder at se på relationen mellem de to forhold<br />
på. Man skelner ikke mellem en statistisk sammenhæng<br />
(korrelation) og en årsagssammenhæng<br />
(kausalitet). Det er rigtigt, at børn med dårlig<br />
motorik ofte, dvs. oftere end børn uden motoriske<br />
vanskeligheder, også har problemer, når det<br />
gælder det kognitive område (Diamond, 2000;<br />
Eggert & Lütje-Klose, 1995; Moser, 2000).<br />
Dette er en korrelativ sammenhæng som man<br />
kan observere i praksis. Men en sådan observation<br />
bør ikke føre til den forhastede konklusion,<br />
at den ene faktor er årsag til den anden<br />
(kausalitet). Det at krop (motorisk funktionsniveau)<br />
og læring hænger sammen, betyder ikke<br />
automatisk, at motorikken er årsagen til læringen.<br />
Det kunne lige så godt være omvendt. Det<br />
kunne hænge sammen på en sådan måde, at<br />
børn med svage kognitive forudsætninger ikke<br />
forstår, hvordan grundlæggende bevægelsesopgaver<br />
skal løses, og dermed ikke er i stand til at<br />
skaffe sig de relevante bevægelseserfaringer, som<br />
ellers ville være en naturlig følge af forsøgene<br />
på at løse bevægelsesopgaven.
Change language