BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

SKOLELIVET I ØVRIGT, FYSISKE RAMMER Skolen har en række muligheder for at styrke børnenes bevægelsesvaner ud over i idrætstimerne. I forskellige fag kan indgå bevægelse, f.eks. i form af dans og musik, drama, undervisning i naturen, i enkelte timer eller i forbindelse med temadage og temauger. Skolernes motionsdag drejer sig typisk om gang og løb, men der er også gode eksempler på temaarrangementer med cykling, f.eks. efter forbillede af Cykelby Odense. I de senere år er det blevet mere almindeligt at børnene opholder sig inden døre i frikvartererne. Skolen kan, bl.a. ved at have attraktive udearealer, bidrage til at fremme bevægelse også i frikvartererne, herunder også sikre at børnene får frisk luft. I det hele taget vil udformningen af skolens fysiske rammer kunne virke motiverende (eller demotiverende) for børnenes bevægelsesmønstre. Undersøgelser viser at børn bevæger sig – hvis de ikke bliver forhindret i det. 3 Især i de mindre klasser kan i forskellige sammenhænge i skolen indgå lege, f.eks. inspireret af den legepark der er indrettet ved Gerlev Idrætshøjskole. TRANSPORT TIL <strong>OG</strong> FRA SKOLE I de senere år har der været flere diskussioner om sikker skolevej og om paradokset med at mere bilkørsel til skole øger risikoen for de børn der går eller cykler til skole. Skolen kan – i samarbejde med andre kommunale myndigheder – bidrage til at børnene kan blive selvtransporterende på gåben eller på cykel. Skolen kan på den måde aktivt motivere børnene til bevægelse og motion i hverdagen. Det er vigtigt at inddrage forældrene (som måske samtidig kan motiveres til selv at cykle og gå mere). 46 MOTIVATION TIL IDRÆTSDELTAGELSE At man herhjemme har opnået at inddrage mere end to tredjedele af 12-årige børn i organiseret motion og idræt kunne betegnes som en succes. Til gengæld er det så et problem – og endnu et relativt uudforsket problem – at der i teenageårene sker et betydeligt frafald, især blandt pigerne. I europæisk perspektiv er motionsaktiviteten for 15-årige således relativt ringe i Danmark. 4 For de 15-årige er der fra 1984-98 sket et voldsomt fald i antallet af unge aktive idrætsudøvere (mindst 4 timer om ugen). Mens 75 % af drengene i 1984 var meget fysisk aktive, var denne andel i 1998 faldet til 50 %. Andelen af piger der er meget fysisk aktive, faldt i samme periode fra 63 % til 31 %, altså en halvering. 5 Hvis man går tættere på gruppen af inaktive børn (som dyrker hård motion/idræt mindre end én time/uge), viser der sig en række faktorer knyttet til pubertetsudviklingen og nogle psykosociale og kulturelle betingelser. Gruppen af inaktive teenagere kommer overvejende fra lavere socialgrupper, de er mere morgentrætte og har dårligere helbred. De har mindre selvtillid, føler sig mere ensomme og føler sig mere udenfor. At bryde den onde cirkel, at bremse den igangværende polarisering mht. bevægelsesmønstre og idrætsdeltagelse, kræver en vifte af motiverende faktorer, ikke mindst en let adgang til attraktive, gratis motions- og idrætstilbud. 6 Det vil være naturligt hvis sådanne tilbud planlægges og tilrettelægges i et samarbejde mellem skole, SFO og idrætsforeninger. Det er vigtigt at inddrage forældrene, og dette gælder ikke mindst de etniske grupper, især pigerne, som i mange tilfælde fra hjemmet modtager meget ringe motivation til bevægelse og idræt. KAMPAGNER – <strong>OG</strong>/ELLER? Det kan ganske overbevisende konstateres at generelle kampagner ikke er egnede til at ændre folks vaner. Det gælder også kampagner rettet mod børn, ikke mindst de grupper som individuelt og familiemæssigt mangler motivation til adfærdsændringer. Kampagners budskaber kan,
hvis de er gode, blive kendt i store kredse. Men det fører altså ikke til påviselige ændringer af adfærd i den ønskede retning. 7 Der er mere at hente med strategier hvor der satses på netværksdannelser og aktører. Dvs. at man opbygger et net af ressourcepersoner som lokalt har mulighed for at påvirke grupper og enkeltpersoner. Dette gøres mere effektivt hvis man bevidst anvender “ambassadører”, dvs. medlemmer af de grupper hvori f.eks. idrætssvage børn befinder sig. Et eksempel: Det er muligt at få børn fra etniske familier til at cykle hvis man får gruppekontakt med mødrene. DE FYSISKE RAMMER Små børn er naturligt i bevægelse hvis de fysiske rammer indbyder til leg. En bold, en cykel, en indbydende legeplads, en skøjtebane, en skateboardbane – eller blot et træ der er egnet til at klatre i. Trangen til at bruge kroppen i sådanne sammenhænge modificeres af sociale og kulturelle faktorer der kan bremse eller fremme legelysten, yderligere afhængigt af barnets alder. Hvis man ønsker at fremme bevægelse og idrætsbevidsthed og -deltagelse blandt børn, er det vigtigt at prioritere udviklingen af fysiske rammer der motiverer til bevægelse. Det være sig i boligkvartererne, i daginstitutioner og i skoler. Ligeledes skal idrætslivets tilbud gøres synlige og tilgængelige, også for familier/grupper med ringe idrætsbevidsthed. En sådan udvikling forudsætter brobygninger og samarbejde mellem de forskellige kommunale forvaltningsområder og idrætslivet. Særligt kræves målrettet indsats med brug af netværk, aktører og ambassadører for at inddrage sårbare grupper, herunder etniske grupper. MERE VIDEN OM MOTIVERENDE FAKTORER Som nævnt er det en væsentlig overordnet motiverende faktor at der er fremlagt bekymrende data om de sundhedsmæssige konsekvenser af fysisk inaktivitet blandt visse grupper af børn. For at fastholde dette fokus er det vigtigt at vores viden suppleres med yderligere viden om børns vaner og adfærd, herunder at formidle data der allerede er indsamlet, f.eks. fra befolk- 47 ningsundersøgelser. Og hvis de sundhedsbegrundede bekymringer skal udmøntes konstruktivt, er det nødvendigt at udvikle yderligere forskningsbaseret viden om en række af de motivationsfaktorer der er omtalt i det foregående. Det gælder bl.a. viden om den socialisering af børn og unge der sker i forskellige grupper og i forskellige sammenhænge, f.eks. til belysning af teenagepigers frafald mht. idrætsdeltagelse. Men med den sundhedsmæssige udvikling in mente vil det utvivlsomt være allervigtigst at sætte fokus på 0-6-årige børns forhold, f.eks. at få viden om daginstitutionernes rolle og deres muligheder for fremme bevægelse og idræt inden børnene kommer i skole. Et centralt spørgsmål trænger sig på: Hvordan går det til at spædbørn – med naturlig trang til bevægelse, leg og idræt – for manges vedkommende en halv snes år senere, som skolebørn, har ringe muskelkraft, dårlig kondition og manglende motivation til bevægelse og idræt? KONKLUSIONER Der er behov for en generel oplysningsindsats for at udbrede viden om det afgørende i at børn får mindst én times motion om dagen. Der er behov for øget fokus på daginstitutioners og SFO’ers muligheder for at sikre at bevægelse og idræt indgår som vigtigt led i institutionens hverdag, herunder pædagoguddannelse og - efteruddannelse samt daginstitutionernes indre og ydre fysiske rammer. Der er behov for øget fokus på mulighederne for at fremme bevægelse og idræt i skolens hverdag, ikke blot gennem styrkelse af idrætsfaget, men også i andre fag, i frikvartererne og ved transport til og fra skolen. Der er behov for øget fokus på de fysiske rammers betydning for børns bevægelse og idræt (boligområder, legepladser, parkanlæg, cykelstier, idrætsanlæg mv.) Der er behov for udvikling af idrætstilbud til bevægelses- og idrætssvage børn, bl.a. ved øget samarbejde mellem familier, daginstitutioner/skoler og idrætsforeninger.
Page 1 and 2: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4: Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6: 58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8: BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10: FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12: Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14: FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16: Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18: SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20: Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22: Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24: En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26: LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28: FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30: Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32: HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34: fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36: 18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38: Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40: Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42: D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44: RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45: Igen er den sociale profil tydelig:
Page 49 and 50: BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52: Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80: I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90: DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96: der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98:
Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100:
NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102:
IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104:
Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106:
Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108:
1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110:
Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112:
“Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114:
Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116:
Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118:
Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120:
HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122:
Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124:
Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126:
FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128:
For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130:
målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132:
aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134:
SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136:
NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138:
selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140:
PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142:
Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144:
Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146:
BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148:
Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150:
BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152:
Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154:
• Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?