BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

AKTUELLE SPØRGSMÅL OG
PROBLEMSTILLINGER
Endnu virker det urealistisk, udfra et enkelt
fagligt ståsted, at søge efter det endelige svar
på spørgsmålet om hvordan relationen mellem
krop og viden egentlig er. Alt er endnu for
uafklaret til at vi kan kaste os ud i en generel
besvarelse af dette store spørgsmål. Derudover
har vi i den grad brug for en samordning af den
foreliggende viden fra forskellige faggrupper.
Indenfor neurovidenskab og kognitionsvidenskab
er der allerede blevet frembragt et hav
af nye erkendelser(Damasio, 1999; Lakoff &
Johnson, 1999) og vi antager at der kommer
langt flere i fremtiden, som indenfor det pædagogiske
område vil kunne tilbyde os helt andre
indgangsvinkler, end vi hidtil har været vant til.
Plasticitet, læringsproteiner, ‘neuronal group
selection’ for bare at nævne nogle få stikord
(Greenough, 1993). Men også fra andre områder,
som for eksempel filosofien, er der på det
seneste kommet betydelige bidrag til en bedre
forståelse af forholdet mellem krop og læring.
Noget så teoretisk som matematik er på det
seneste (Lakoff & Núñez, 2000), med udgangspunkt
i fagene psykologi, lingvistik og filosofi,
til og med blevet belyst i et kropslig perspektiv.
Indenfor sociologi og antropologi har man i
mange år belyst kropsligheden på forskellig vis,
men kun sjældent er denne viden blevet “revurderet”
fra pædagogisk hold.
I det følgende tilbyder vi en oversigt over de
vigtigste momenter som indtil videre har defineret
som vores hovedproblemstillinger og
kernespørgsmål:
Horisontalt og vertikalt vidensflow
Det er absolut nødvendigt med et forbedret
informationsflow mellem de forskellige fag og
discipliner, der på den ene eller anden måde
arbejder med forholdet mellem krop og læring.
Neurovidenskabsfolk, filosoffer, psykologer,
bevægelsesforskere og pædagoger må indgå i
åben dialog, hvor de kan præsentere hinanden
for deres respektive “bodies of knowledge”.
159
Samtidig bør det praktiske handlingsfelt, daginstitutioner
og skoler, aktivt gøres til en del af
kommunikationsprocessen. Forskere og praktikere
sidder inde med hver deres specifikke erfaringer
og indsigter som kan være uhyre værdifulde
at udveksle med andre. Skoleklassen er på
den ene side også et økologisk forsøgslaboratorium,
men den er også mere end det, den er i
sig selv vidensgenererende. Lærerne, som observerer
området kontinuerligt, har således en
unik tilgang til relevant information, så længe
de ved hvad de skal se efter, og hvorfor de skal
se efter bestemte fænomener. De kan være med
til at foreslå relevante problemstillinger, og
samtidig er der ikke så langt, når man skal teste
noget som er opstået i forbindelse med de teoretiske
analyser eller empiriske studier.
At indsamle, dokumentere og gøre den
foreliggende viden tilgængelig
Vi mener der er et behov for at indsamle den
foreliggende viden og at komme frem til en
form for overordnet taksonomi for at kunne
indordne de praktiske erfaringer, didaktiske
evalueringer og vores forskningsresultater til et
totalbillede og en helhed. En tilstræbt taksonomi
skal kunne hjælpe med til at analysere
den foreliggende viden og erfaring, både på
forskningsmæssigt og praktisk hold. Det er nødvendigt
med en sådan veldefineret referenceramme,
også for at vi i fremtiden kan få en velbegrundet
og teoretisk operationalisering af
problemstillingerne. Følgende momenter tænkes
inddraget:
• Hvad var intentionen og hvordan forholdt
resultaterne sig til disse intentioner?
• Hvilke aspekter af kropsligheden gør interessen
sig gældende for? (fysisk form, motoriske
færdigheder og evner, uensartede aktivitetsformer
og miljøer, belastningsmængde og
-intensitet?)
• Hvilke grupper er interessante?
(Normalbefolkningen eller specielle grupper?
Før skolestart, skolealderen eller ældre?)
• Hvilke afhængige variabler indgår i betragtningen
og hvordan er disse operationaliseret?
(Læring? Intelligens? Velvære og trivsel?
Selvbilledet? Social kompetence? Moralsk
kompetence?)