BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

De 13-15-årige bruger således næsten dobbelt så meget tid på idræt om ugen (5:51) som de 7-9-årige (2:59). Der synes altså at ske en vis polarisering af idrætsdeltagelsen i 13-15-års alderen, i den forstand at andelen af inaktive stiger, samtidig med at de, der fortsat er aktive, i gennemsnit bruger mere tid på idræt end tidligere. Ser man på sammenhængen mellem børns idrætsdeltagelse som sådan og forældrenes sociale position, viser forskellene sig at være relativt små. Sandsynligheden for at være aktiv under en eller anden form stiger svagt med forældrenes uddannelsesniveau og familieindkomstens størrelse, men deltagelsesniveauet er ganske højt i alle grupper. I alt har 82 % af børnene fra familier med årsindkomster under 300.000 kr. (brutto) dyrket idræt regelmæssigt i det sidste år, mod 95 % af børnene fra familier med indkomster på 600.000 kr. og derover (se Figur 4). Den sociale baggrund udtrykker sig i højere grad i måden, børn dyrker idræt på. Kun 54 % af børnene fra den laveste indkomstgruppe deltager i foreningsidræt, mod 88 % af børnene fra den højeste. Især synes den del af foreningsidrætten, som indebærer regelmæssig deltagelse i konkurrencer/turneringer at være socialt følsom. FIGUR 4 100 80 60 40 20 0 82 54 31 Deltager i konk. Forening i øvrigt Dyrker i øvrigt 90 73 50 12 90 69 46 Børn fra de laveste indkomstgrupper deltager til gengæld væsentligt oftere end andre børn udelukkende i idrætsaktiviteter uden for foreningssektoren (28 %). Andre forhold end interessen for idræt som sådan, i form af økonomiske og kulturelle barrierer, må altså også spille ind. De mange uorganiserede aktiviteter opvejer dog ikke hele mankoen på foreningsområdet. Næsten hvert femte barn i lavindkomstfamilierne dyrker slet ikke eller kun sporadisk idræt i fritiden, mod blot hver tyvende barn i højindkomstfamilierne. Socialforskningsinstituttets undersøgelse giver ikke mulighed for at inddele børnene efter etnisk baggrund, men en undersøgelse af børns fritidsliv i Herlev Kommune har vist, at kun omkring hvert andet barn af forældre med anden etnisk baggrund end dansk dyrker regelmæssig idræt, ligesom deres foreningstilknytning er meget lavere (Ottesen, Ibsen, Høck og Schmidt; 2001). Urbaniseringsmæssige forskelle synes ikke at spille nogen rolle for, om børn dyrker idræt eller ej, men der ses dog mindre variationer i aktivitetsmåden (se Figur 5). Andel af de 7-15-årige i forskellige familieindkomstgrupper (brutto, 1997), der dyrker idræt regelmæssigt, fordelt efter aktivitetsmåde (i %). 0-299.000 kr. 300-399.000 kr. 400-499.000 kr. 500-599.000 kr. 600.000+ kr. 91 80 57 95 89 59
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i forskellige områder af bymæssighed, der dyrker idræt regelmæssigt, fordelt efter aktivitetsmåde (i %). 100 80 60 40 20 0 87 74 40 Deltager i konk. Forening i øvrigt Dyrker i øvrigt Andelen, der dyrker idræt som medlem af en sportsklub/idrætsforening, synes således at være klart lavere i de største provinsbyer med over 100.000 indbyggere (52 %) end i de øvrige områder af landet. Desuden synes deltagelse i konkurrenceidræt at være mindre udbredt i selve hovedstaden og de største provinsbyer end i forstæderne og de øvrige provinsbyer samt landdistrikterne. At der kun ses mindre forskelle i børns idrætsdeltagelse i forskellige urbaniseringsområder, udelukker dog ikke, at der kan være tale om store forskelle fra lokalområde til lokalområde med samme urbaniseringsmæssige profil. OM DATAMATERIALET Oplysningerne i denne artikel bygger på datamateriale fra Socialforskningsinstituttets undersøgelser af skolebørns fritidsaktiviteter, der foreløbigt er gennemført tre gange: i 1987, 1993 og 1998. 1987-undersøgelsen er gennemført som en kombination af besøgs- og telefoninterview i februar/marts 1987. I alt er der opnået interview med 1.081 børn i alderen 7-15 år, svarende til en besvarelsesprocent på 77. 90 73 50 91 52 36 13 Hovedstaden Forstæderne 100.000+ indb. 10-99.000 indb. 2-9.999 indb. Op til 1.999 indb. 89 68 44 87 72 51 Også 1993-undersøgelsen er gennemført som en kombination af besøgs- og telefoninterview, denne gang i november/december. I alt deltog 646 børn, svarende til en svarprocent på 78. Endelig er også 1998-undersøgelsen gennemført som en kombination af besøgs- og telefoninterview i november/december. I dette tilfælde deltog i alt 659 børn, svarende til en svarprocent på 72. En nærmere redegørelse for datamaterialet beskaffenhed findes i Torben Fridberg: “Skolebørns fritidsaktiviteter – Kultur og fritidsaktivitetsundersøgelsen 1998”; (Kbh. 1999) For analyseresultater og fortolkninger i denne artikel indestår dog alene Knud Larsen – IFO. 91 78 56
Page 1 and 2: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4: Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6: 58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8: BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10: FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11: Børnenes interesse for de respekti
Page 15 and 16: Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18: SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20: Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22: Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24: En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26: LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28: FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30: Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32: HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34: fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36: 18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38: Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40: Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42: D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44: RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46: Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48: hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50: BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52: Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64:
er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66:
MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68:
Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70:
Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72:
En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74:
REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76:
STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78:
BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80:
I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82:
SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84:
• Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86:
HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88:
4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90:
DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92:
Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94:
Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96:
der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98:
Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100:
NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102:
IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104:
Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106:
Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108:
1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110:
Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112:
“Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114:
Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116:
Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118:
Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120:
HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122:
Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124:
Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126:
FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128:
For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130:
målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132:
aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134:
SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136:
NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138:
selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140:
PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142:
Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144:
Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146:
BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148:
Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150:
BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152:
Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154:
• Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?