BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

På trods af disse forbehold over for modellen, vil jeg benytte den til at illustrere udviklingen i idrættens organisering. Desværre findes der ikke undersøgelser af idrættens organisering for 40–50 år siden, men på baggrund af den viden, vi har, kan vi alligevel tegne et billede af udviklingen (figur 15). For omkring 50 år siden dyrkede unge og voksne næsten udelukkende idræt i foreninger. I 1950’erne eksisterede der ingen kommunale tilbud om idræt, der eksisterede kun få kommercielle tilbud til voksne i gymnastik og dans, og det var først fra slutningen af 1960’erne, at jogging, motionscykling og andre selvorganiserede motionsformer begyndte at vinde indpas. En helt anden sag er, at mange på dette tidspunkt fik motion og fysisk træning ved deres arbejde og under transport, men det ser vi bort fra i denne sammenhæng. I dag dyrker hovedparten af de idrætsaktive voksne bl.a. idræt “på egen hånd”, dvs. alene eller i selvorganiserede grupper, og hver femte benytter kommercielle idrætstilbud. Men selvom selvorganiseret og kommercielt organiseret idræt er vokset stærkt, og andelen af de idrætsaktive voksne, der dyrker idræt i en idrætsforening, er faldet, er andelen af den voksne befolkning, FIGUR 15 Ændringer i organisationsmønstret i voksen-idrætten. Den kommercielle sektor 104 Den offentlige sektor 1950’erne der dyrker idræt i en idrætsforening, alligevel vokset. Det skyldes, at idrætsforeningerne også har fået glæde af den stærke vækst i idrætsdeltagelsen, men væksten har været større under andre organiseringsformer. Det interessante er, at udviklingen efter alt at dømme er forskellig for voksne og børn (figur 16). Svenske undersøgelser viser, at børn dyrker meget mindre spontan, egenorganiseret idræt, end de gjorde tidligere (Engström 1989). Vi ved endvidere, at i 1950’erne gik tre ud af fire børn på et tidspunkt i deres barndom til dans, som foregik i private, kommercielle danseskoler (Ibsen 1994). Endelig er den foreningsorganiserede børneidræt vokset meget stærkt. Det var først i 1960’erne, at foreningerne for alvor åbnede dørene for de yngre børn. Nedenstående figur illustrerer udviklingen for børnene. Disse ændringer i idrættens organisering kan tilskrives et kompliceret samspil mellem en række faktorer, hvoraf jeg her vil pege på tre. 1990’erne Den uformelle sektor
Ændringerne i organisationsmønstret hænger først og fremmest sammen med ændringerne i aktivitetsmønstret. De idrætsaktives valg af organisationsform er primært er bestemt af, hvilken idræt de ønsker at dyrke. De seneste tre årtier er der opstået en mere individualiseret form for idræt, hvor sundhed, udseende og velvære er de centrale mål, til forskel fra den traditionelle idræt organiseret i foreninger, hvor præstation og fællesskab er de centrale værdier. Undersøgelsen, som ovenstående figurer for idrættens organisering er hentet fra, viser, at begrundelser som sundhed og velvære tillægges meget større betydning end konkurrence, præstation og venskab, når de idrætsaktive skal begrunde, hvorfor de dyrker idræt (Ottesen og Ibsen 1999). Otte ud af ti er således “enig” i påstanden “jeg dyrker idræt for at holde mig sund”, og lige så mange tilslutter sig påstanden “jeg dyrker idræt, fordi det er rart/sjovt”. Derimod er det kun hver fjerde idrætsaktive, der svarer, at de dyrker idræt for “…at konkurrere med mig selv (forbedre mine tider mm.)” FIGUR 16 Ændringer i idrættens organisering for børn. Den kommercielle sektor 1950’erne 105 Den offentlige sektor eller for at “ … konkurrere mod andre”, og tilsvarende er det kun hver fjerde, der dyrker idræt “… fordi det skaber venskaber” eller “… for fællesskabets skyld”. De mest udbredte idræts- og motionsaktiviteter er aktiviteter, der kan dyrkes individuelt og typisk dyrkes med sigte på sundhed og velvære, og som helt overvejende dyrkes på egen hånd (vandretur, cykling, jogging og svømning) eller i kommercielle motionscentre (aerobic og styrketræning). Den store vækst i disse aktiviteter hænger imidlertid sammen med en række ændringer i den måde, vi lever på. De fleste mennesker føler i dag et større tidspres, end man gjorde tidligere, fordi den reelle fritid er blevet kortere (når arbejdstid, transporttid og daglige opgaver i hjemmet er trukket fra), og fordi der er mange flere ting, vi gerne vil nå. Mange mennesker har endvidere en meget mere fleksibel og omskiftelig hverdag, end man havde tidligere. Det skyldes både skiftende arbejdstider, hensynet til de andre i familien (fx pasning af børn, hvis ægtefællen er ude at rejse) og mange andre interesser, som også skal tilgodeses. 1990’erne Den uformelle sektor
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12:
Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14:
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16:
Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18:
SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20:
Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22:
Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24:
En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26:
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28:
FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30:
Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32:
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34:
fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36:
18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38:
Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40:
Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42:
D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44:
RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46:
Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48:
hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50:
BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52:
Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80: I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90: DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96: der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98: Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100: NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102: IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103: Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 107 and 108: 1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110: Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112: “Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114: Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116: Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118: Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120: HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122: Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124: Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126: FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128: For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130: målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132: aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134: SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136: NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138: selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140: PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142: Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144: Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146: BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148: Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150: BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152: Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154: • Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?